På de to år, DBH har fungeret på Aarhus Universitetshospital, har 18 afdelinger deltaget, men initiativerne er fuldt implementeret på kun fem af dem. Og selv om evalueringen peger på ændring af kulturen på de deltagende afdelinger mod mere patientcentrering, så siger tallet også noget om, hvilke udfordringer der er forbundet med sådanne tiltag.
Skal de lykkes, skal der både en top-down og en bottom-up tilgang til, siger evalueringen.
”Det handler om ledelsesopbakning. Og hvad for et team, man har sat. Det er f.eks. vigtigt, at der er en læge med, og det skal gerne være en læge, som har noget formel og reel slagkraft i afdelingen – gerne en overlæge. Har man så også en specialist blandt sygeplejerskerne, som har noget tid, der ikke er øremærket patienterne, og som f.eks. er vant til at styre projekter, så kommer man langt”, siger Kirsten Lomborg.
”Vi har sagt til afdelingerne – I kan vælge mellem to metoder, og vi har insisteret på, at de skal bruges. Det har gjort det anderledes end andre nok så entusiastiske udviklingsprojekter”.
Men en stram styring oppefra kan ikke stå alene. Der skal også skabes ejerskab til projektet på afdelingen. I DBH’s tilfælde er det således afdelingerne selv, der har besluttet, hvilke patientforløb, patientinddragelsen skulle anvendes på.
De to metoder, der blev brugt på DBH, er hhv. Fælles Beslutningstagning og Brugerstyret Behandling.
De to ting ligger ganske vist inden for samme felt, men de er på ingen måde ensartede.
”Der er ret stor forskel. Inden for Fælles Beslutningstagning findes der masser af international litteratur, mens Brugerstyret Behandling er noget, vi har udviklet meget på, mens projektet har kørt”, siger Kirsten Lomborg.
Det har bl.a. resulteret i en statusartikel om emnet – Metodebeskrivelse af brugerstyret behandling i individuelle forløb” – som blev publiceret på Ugeskriftet.dk i juli og optrykkes i det næste Ugeskrift for Læger, der udkommer på mandag.
DBH andre steder
Inden for de to metoder har DBH udviklet i alt 18 indsatser - samt yderligere tre indsatser baseret på andre metoder - som er indført på de deltagende afdelinger. Næste fase af DBH bliver nu at undersøge, om de kan overføres til andre afdelinger og/eller andre hospitaler.
Og på Aarhus Universitetshospital har projektet sat varige spor. Både i den forstand, at afdelinger har implementeret processerne fra DBH – eller er i færd med det - men også i form af, at enkelte initiativer føres videre som egentlig forskning.
”For eksempel har diabetesprojektet dannet platform for, at en af de kliniske sygeplejespecialister fik en post.doc bevilling. Og tilsvarende på nyremedicinsk afdeling bliver et projekt videreført i et stort, gedigent ph.d. projekt.”, siger Kirsten Lomborg.
Hvad angår spredningen til det øvrige sundhedsvæsen, har parterne trukket seks konkrete anbefalinger ud af evalueringen:
-
Inddrag patienterne systematisk i udvikling og implementering af metoderne
-
Gå forrest som leder
-
Giv de sundhedsprofessionelle stor indflydelse
-
Tilbyd de sundhedsprofessionelle undervisning og processtøtte
-
Brug patientens stemme og de gode historier som motivation
-
Evaluer indsatsen med konkrete måleredskaber.
"De erfaringer, som AUH har gjort sig i udviklings- og implementeringsprocessen, er meget værdifulde. De viser, hvor udfordringerne ligger i forhold til at skabe kulturændringer og få opbakning fra ledelsen", siger projektleder på DBH, Helle Max Martin fra ViBIS i en pressemeddelelse.
"Evalueringen viser også, at disse udfordringer kan håndteres på en konstruktiv måde".
Læs også: Lægen ved bedst – eller …?
Læs også: »Vi skal til at arbejde på en helt ny måde«
Læs også: I Gødstrup skal patienterne selv styre deres medicin
Læs også: Patientinddragelse – nu også i forskning