Formandsvalg 2026: Interview med Lui Näslund Koch

Hvad er din vigtigste mærkesag?

»Den vigtigste er, at vi får skubbet sundhedsreformen rigtig godt i gang og får sat et stærkt lægefagligt aftryk på den«.
Hvad er Lægeforeningens største udfordring?

»Jeg tror, en af de største udfordringer bliver at sikre, at vi som læger fortsat står sammen på tværs af fag, specialer og sektorer. Vi skal have en bedre forståelse for hinandens vilkår og muligheder, fordi vi står stærkest, når vi arbejder sammen med vores faglighed for patienternes bedste. For mig er samarbejde og faglig sammenhæng noget af det, der skal definere vores lægelige identitet i årene fremover.

Samtidig har vi en alt for stor gruppe af unge læger, som har svært ved at finde arbejde og komme videre i deres uddannelse. Det er et alvorligt problem, som vi er nødt til at finde løsninger på«.
Hvordan vil du samle læger med forskellige holdninger og interesser?

»Jeg kunne pege på mange ting, men grundlæggende vil jeg gøre det ved at lytte, ved at spørge, ved at række ud og forstå, hvad det er for nogle perspektiver, som de forskellige kollegaer har. Det gør jeg mig umage med hver dag, og det vil jeg fortsætte med, hvis jeg så er heldig at få ansvaret. Og det er helt klar noget, jeg har gode erfaringer med fra mit organisatoriske arbejde og som forhandler, hvor jeg altid forsøger at forstå modpartens synspunkt, for jeg mener, at hvis man har fælles interesser – og dem kan man tit finde – så er der bedre grundlag for at lande en god aftale«.
Hvad er du særligt stolt af at have præsteret i dit arbejdsliv?

»Jeg er faktisk ret stolt over, at jeg både lykkes med at gøre en konkret forskel for mine patienter i hverdagen og samtidig gennem mit foreningsarbejde gør en forskel for mange af mine kollegaer, så de kan passe deres arbejde godt«.

Hvad har været den sværeste udfordring i dit arbejdsliv?

»Jeg synes, det har været svært, når jeg ikke har fået lov til at bruge min faglighed ordentligt – fordi ressourcerne har været knappe, eller hvor jeg ikke har fået lov til at dygtiggøre mig og udvikle det potentiale, jeg synes, jeg havde«.

Hvordan har du det med at skulle skrue ned for dit lægearbejdsliv?

»Det har jeg det helt okay med, for jeg synes jo også, at jeg laver lægearbejde, når jeg laver fagpolitisk arbejde i Yngre Lægers bestyrelse, og det er også sådan, jeg vil se mit arbejde som formand for Lægeforeningen: Det er lægearbejde.

Men jeg kommer til at se færre patienter, og det bliver svært. I almen praksis ser man jo mange patienter, og jeg elsker det. Derfor har jeg det også sådan, at hvis jeg ikke bliver valgt, så bryder jeg ikke sammen og bliver helt ulykkelig. Så har jeg stadig et dejligt arbejdsliv. Men jeg synes bestemt, at jeg har noget at bidrage med på Lægeforeningens banehalvdel«.
Hvilken type formand vil du gerne være for Lægeforeningens medlemmer?

»Jeg vil gerne være en lyttende og samlende formand, som tager alle mine kollegaers perspektiver med ind i overvejelserne, når der skal sættes en retning for vores fag. Og det er afgørende, at Lægeforeningen bliver ved med at være synlige. Vi skal være en ambitiøs og visionær lægeforening, som skal sætte tydelige lægefaglige aftryk på sundhedspolitikken i årene fremover«.

Sundhedsreformen skal bekæmpe ulighed i sundhed. Hvad skal Lægeforeningen gøre for at øge ligheden i sundhed?

»Vi skal fortsat pege på, hvordan vi får løst problemerne med den store ulighed, der er – både i forhold til social og geografisk ulighed. Jeg synes, Lægeforeningen har været rigtig gode til at arbejde for, at vi får en folkesundhedslov. Det vil jeg selvfølgelig fortsætte med.

Og så skal vi blive ved med at tale med regioner og politikere om, hvordan vi kan gøre det attraktivt at være læge alle steder i landet. Men vi skal simpelthen ikke tvinge læger til at flytte sig. Det er en virkelig dårlig idé og ikke holdbart på den lange bane.

Vi skal i stedet sørge for, at der er nogle gode uddannelsesmiljøer i hele landet. Og det er vi allerede lykkedes med i Yngre Læger med de ekstra 30 prioriterede hoveduddannelsesforløb på de steder og i de specialer, hvor det har været vanskeligt at rekruttere.

Så mere af det! Vi skal sørge for, at arbejdspladserne og afdelingerne har god kvalitet, og at der er den rigtige uddannelseskapacitet på de steder, hvor der mangler læger. Det skal være attraktivt at komme der, at være der og at blive der.

I forhold til den sociale ulighed vil en folkesundhedslov være et rigtig godt redskab. Den kan sætte rammer for de indsatser, vi skal lave. Det handler om alt fra skolemad til nedslidende arbejde. Og om rygning, om alkohol og om vold – det handler om utroligt mange ting. En folkesundhedslov kan sikre, at vi faktisk griber ind og sikrer flere gode leveår for danskerne.

Og så har vi en ungdomsgeneration, hvor alt for mange fortæller, at de ikke har det godt, og det skal vi tage dybt alvorligt. Ellers risikerer vi som samfund at stå med et kæmpe problem i de kommende år. Vi skal som Lægeforening spille aktivt ind og pege på de mulige løsninger, vi ser for at mindske den mistrivsel, vi ser«.

Antallet af læger: Hvordan skal Lægeforeningen tackle en fremtid med risiko for mere udbredt arbejdsløshed blandt læger?

»Vi skal have skåret ned på uddannelsen af kandidater. Kandidatoptaget skal skæres ned med 250 årligt, og helst allerede fra her om et par måneder. Det er helt afgørende.

Min frygt er, at hvis de her dygtige unge mennesker, der har gennemført en lang uddannelse og har været i KBU, ikke kan få et job, så vil rigtig mange af dem tænke, at ,jeg skal nok ikke være læge i Danmark’. De vil måske søge til Sverige eller Norge, eller de vil søge ud i andre sektorer.

Og så risikerer vi, at hvor vi troede, at vi fik en spill over-effekt, som kunne sikre lægedækning i Hjørring og på Nykøbing Falster Sygehus, så ender vi med at få lægemangel. Det er et kæmpe problem, så det skal vi gøre noget ved.

Og så mangler vi i dag 2.000 speciallæger, så vi skal skrue op for intro- og hoveduddannelsesforløbene. Det duer ikke, at man kører minimumsintervallet på introstillinger. Vi må og skal investere i at uddanne de speciallæger, vi mangler«.