Lægeforeningens nye formand skal vælges på Lægemødets anden dag, lørdag d. 30. maj. Kandidater kan stille op helt indtil selve valgdagen, men ved redaktionens slutning havde fire læger meldt deres kandidatur. Vi har bedt dem svare på de samme ni spørgsmål.
Hvad er din vigtigste mærkesag?
»Det er prioritering. Vi skal ikke misse den gyldne mulighed, som omorganiseringen af sundhedsvæsenet med sundhedsreformen giver os, og vi skal hurtigt og målrettet have sikret indflydelse på prioriteringen af de opgaver, der tages væk fra sygehusene. Den dagsorden har vi i min optik ikke fået sat os tungt nok på. Det vil jeg arbejde benhårdt for, at vi lykkes med«.
Hvad er Lægeforeningens største udfordring?
»Internt er det spørgsmål, der især trænger sig på, hvordan vi skal sikre en bedre demokratisk balance i foreningen. Det er i mine øjne symptomatisk på de udfordringer, der er i Lægeforeningen, at vi kun er tre kandidater – alle med rod i Yngre Læger. Man kan frygte, at Yngre Lægers majoritet har afholdt andre egnede kandidater fra at byde ind. Jeg vil gerne tage ansvaret for, at vi får fundet en bedre balance i Lægeforeningen – også over for de mindre delforeninger.
Men det er i det eksterne arbejde, jeg ser de største udfordringer. Hvordan sikrer vi indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i sundhedsvæsenet i de næste par år?
På det politiske plan mener jeg, at vi mangler at tydeliggøre de kerneværdier, vi står for som læger. Vi kan som forening stå langt stærkere i vores mærkesager, hvis vi arbejder med argumentationen. Men det kræver, at vi tager public affairs mere alvorligt og lodder stemningen i det politiske landskab bedre. Jeg ved, hvordan foreningen står i den sundhedspolitiske debat; jeg har et godt og bredt netværk blandt politikere og samarbejdspartnere; og jeg ved, hvor vi skal sætte ind. Jeg vil arbejde målrettet for, at vi får flere af vores sager igennem til beslutningstagerne«.
Hvordan vil du samle læger med forskellige holdninger og interesser?
»Det er en af grundene til, at jeg valgte at stille op som kandidat. Jeg ved godt, at jeg har svære odds for at blive valgt, fordi jeg ikke er aktiv i repræsentantskabet, og det er fem år siden, jeg sad i Yngre Lægers repræsentantskab.
Men jeg ser det som en kvalitet, at jeg kommer udefra – som en neutral part, der kommer med en stor nysgerrighed og nok mere objektivt kan se på, om noget skal gøres anderledes. Jeg har gennem mit organisatoriske arbejde vist, at jeg evner at lede og formidle det gode samarbejde – også når det bliver svært.
Hvis vi ikke formår at samarbejde godt indadtil, vil vi stå svagt udadtil. Det må ikke ske. Og derfor vil jeg lægge rigtig mange kræfter i at sikre det gode samarbejde – ikke kun med de tre forhandlingsberettigede foreninger, men også med de mange mindre delforeninger«.
Hvad er du særligt stolt af at have præsteret i dit arbejdsliv?
»Det var nok, da jeg blev udpeget til bestyrelsesmedlem i LVS og som næstformand i Det Etiske Råd – begge steder som den yngste læge nogensinde. Det har jeg været særlig stolt over«.
Hvad har været den sværeste udfordring i dit arbejdsliv?
»Det tror jeg, har været prioriteringsdagsordenen, som er et område, jeg har arbejdet meget med i både LVS og i Det Etiske Råd.
Jeg oplever egentlig, at vi som lægestand står samlet om at være enige om behovet for prioritering. Men når det bliver meget konkret og griber ind i de enkelte specialers behandlingsmuligheder, så bliver det sværere.
»Hvis vi ikke formår at samarbejde godt indadtil, vil vi stå svagt udadtil. Det må ikke ske. Og derfor vil jeg lægge rigtig mange kræfter i at sikre det gode samarbejde«Ida Donkin, formandskandidat
Et eksempel er, at jeg med arbejdet i Det Etiske Råd nogle gange er kommet i ret stærk modvind i situationer, hvor jeg har skullet stå fast på mine principper. Det synes jeg, at jeg kun er blevet stærkere af. Og det er en kamp, jeg gerne vil fortsætte – udadtil med beslutningstagerne i sundhedsvæsenet, men også indadtil, for jeg mener, at vi som lægestand er nødt til at pege på, hvor vi vil prioritere. Det får som konsekvens, at vi også skal turde pege ind mod vores egne specialer og vælge det vigtigste«.
Hvordan har du det med at skulle skrue ned for dit lægearbejdsliv?
»Det er jeg heldigvis meget tryg ved at gøre, for det har jeg altid gjort. Jeg har arbejdet på 80% hele min hoveduddannelse for at få tid til det, jeg har engageret mig i ved siden af. Det har jeg fået opbakning til fra min uddannelsesansvarlige overlæge og chefer, og de vil også bakke op, hvis jeg bliver valgt til formand og skal gå ned på 50%.
Jeg ser det ikke som et farvel til patienterne, men som en mulighed for at kunne fortsætte mit arbejde med de dagsordener, jeg synes, er vigtige«.
Hvilken type formand vil du gerne være for Lægeforeningens medlemmer?
»Over for medlemmerne vil jeg gerne være en samlende og samarbejdende figur. En nysgerrig og neutral part, der ikke er bundet af nogen grupperinger.
I den seneste tid har jeg haft en del samtaler med repræsentanter fra forskellige foreninger, som har været utroligt givende og givet mig et indblik i de udfordringer, de står i. Det arbejde håber jeg, at vi kan fortsætte sammen.
Særligt det første år vil medlemmerne opleve, at jeg vil prøve at komme rundt i alle krogene i foreningen. Jeg vil opsøge viden, sætte mig ind i sagerne og forstå, før jeg kommer med forslag. Lidt samme arbejdsmetode, som vi bruger i Det Etiske Råd. Men arbejdet med at sikre indflydelse omkring prioriteringen i sundhedsrådene kan vi ikke skynde os nok med. Der vil jeg sætte ind med det samme.
Sundhedsreformen skal bekæmpe ulighed i sundhed: Hvad skal Lægeforeningen gøre for at øge ligheden i sundhed?
»De faktorer, der skaber mest ulighed i sundhedsvæsenet, ligger ikke inden for sygehusvæsenet. De ligger uden for. Der ser jeg kommunerne som en vægtig part, hvor vi skal hjælpe med at løfte kvaliteten.
Derfor mener jeg, at den vigtigste opgave er at sætte mere fokus på det kommunale område og de opgaver, der flyttes ud fra hospitalerne. Jeg vil arbejde for, at vi organiserer os på en måde, så vi bliver mere tydelige i det arbejde«.
Antallet af læger: Hvordan skal Lægeforeningen tackle en fremtid med risiko for mere udbredt arbejdsløshed blandt læger?
»Det er et svært scenario, vi har foran os. Jeg mener, at vi både skal være meget tydelige på, hvilke opgaver vi mener, der skal prioriteres, og fremhæve de kvaliteter, vi har som læger. Også omkring digitaliseringen, hvor det er helt afgørende, at vi er med til at pege på, hvor vi kan erstattes – og hvor vi bestemt ikke kan.
For vi er ikke kun dem, der skal stå for den lægefaglige behandling. Vi er også en vigtig part i at lede og koordinere de svære og komplekse sygdomsforløb, som der kommer flere og flere af. Jeg tror, at vi skal være mere tydelige på de værdier, vi bidrager med i samfundet – og stå fast på dem, så vi ikke bliver spillet af banen«.
