Det kliniske forløb af COVID-19 er mere alvorligt end forløbet af influenza og resulterer i flere respiratoriske komplikationer og højere dødelighed i alle aldersgrupper.
Seksmånedersopfølgning viser høj forekomst af træthed, muskelsmerter, søvnforstyrrelser, angst og depression samt nedsat lungefunktion hos patienter med de sværeste forløb.
Continous positive airway pressure (CPAP) er den primære behandling af obstruktiv søvnapnø-syndrom, men kirurgi er en mulighed i de svære tilfælde, hvor noninvasiv behandling ikke har haft effekt.
Et studie af patienter med overstået COVID-19-infektion viser påvirket hjertefunktion med nedsat venstre ventrikel-funktion og øget hjertefibrose sammenlignet med aldersmatchede individer. Dermed synes der at være en risiko for postinfektiøs hjertesygdom, som bør monitoreres nærmere.
Man bør ændre formatet for informationen om bivirkninger til medicinsk behandling og inkludere bivirkningsforekomsten hos både aktiv- og placebobehandlede.
I årets første udgave af Ugeskriftets videnskabelig podcast kigger vi på SGLT2-hæmmere og behandling af diabetes. SGLT2-hæmmere har i flere år været anvendt til patienter med type 2-diabetes, og præparaterne er nu også blevet godkendt i Europa til behandling af patienter med type 1-diabetes.
Personer over 70 år med forhøjet LDL-kolesterolniveau havde den højeste risiko for akut myokardieinfarkt (MI) og det laveste number needed to treat (NNT) ved statinbehandling for at forebygge et MI.
Et kombineret studie med mus og mennesker viser, at nedsat produktion af calcitonin i hjertemuskulaturen medfører øget forekomst af hjertefibrose og udvikling af atrieflimren.
Et stort skaleret studie rapporterer om exomsekventering af 49.960 individer. Studiet påviser en række nye sammenhænge med genetisk variation og sygdom, herunder åreknuder, hornhindesygdom og knogletæthed.