Hvordan var det lige, at real world evidence opnåede en så høj status i evidenshierarkiet, at både Medicinrådet og Behandlingsrådet efterspørger resultaterne herfra til vurdering af behandlingseffekt.

Kommentar fra Kim Kristensen & Tatjana Zaharov. Svar fra Camilla Grud Nielsen et al er indsat sidst i indlægget

Sundhedsvæsenet er reaktivt. Venter på, at mennesker bliver syge. Skulle vi lægge mere energi i at undgå at folk bliver syge?

Overlæge på Holbæk Sygehus replicerer på klumme om afdelingen for almindeligheder, skrevet af lægefaglig direktør på samme sygehus, Dan Brun Petersen.

Den 1. juni 2022 træder den nye ledelsesstruktur for overlægerne formelt i kraft. VIVE har samlet erfaringer og beskriver i en ny rapport indførelsen af et nyt ledelseslag af ledende overlæger, som skal varetage både faglig og organisatorisk ledelse. Men kommer den nye ledelsesstruktur til at gøre en reel forskel? Mulighederne øges i hvert fald, hvis de nye ledelsesroller tænkes sammen med lokale strukturer, mål og specialer.

Vi, der har stået for den daglige vaccination af borgere mod COVID-19, har gjort os en del erfaringer i det år, der er gået. De kan bruges til diskussionen om, hvordan vi i Danmark skal tackle den næste pandemi.

Under pandemien blev debatten om lægers arbejdsmiljø intensiveret. Her er det værd at huske, at ikke alt kan fikses, husk i stedet med Søren Kierkegaard: »Fortvivl du endelig«. Men del din fortvivlelse højt med dig selv og dine kolleger.

Innovative medarbejderes kompetencer skal udvikles in-house, for ellers er der risiko for, at de forsvinder over i det private.

Dilemma. Hvordan kan lighed i sundhed på en og samme tid have politisk topprioritet og så alligevel ignoreres, når der prioriteres i f.eks. Medicinrådet? Eller langt mere alvorligt: Kan vi overhovedet prioritere efter mest mulig sundhed for pengene uden at forværre uligheden?

Regionsformand Anders Kühnau vil gøre noget for arbejdsmiljøet på sygehusene. Men trivslen er væk. Festen og fællesskabet er forsvundet og erstattet af massiv travlhed, og vi kender ikke hinanden, skriver overlæge Hanne Madsen.

Viden fra sundhedsdata kan medvirke til at generere ny viden baseret på daglig klinisk praksis, og i kronikken beskrives hvordan.

Har nedlukninger kun sparet fem danske liv? Det viste en ikkefagfællebedømt undersøgelse foretaget af bl.a. Jonas Herby, Cepos, for nylig. Det holder ikke vand. Det er et eksempel på, hvordan videnskab bruges til at fremme bestemte idéer.

Var tanken med orphan drug-reglerne, at det skulle være så lukrativt at finde nye patienter til kasserede lægemidler? Måske er det tid til revision.

Nye undersøgelser bør få myndighederne til enten at genoverveje brugen af langærmede kitler eller indføre desinfektion af bare underarme samtidig med hånddesinfektion.

Tag godt imod dem – det er nyttigt, skriver klummeskribent Andreas Pihl.

Dansk Psykiatrisk Selskab anbefaler, at flere patienter henvises til hurtig udredning for angst og depression ved praktiserende psykiatere for at skabe de bedste forudsætninger for behandlingen.

Psykiatrien har i årtier været underprioriteret og underfinansieret. Det skal vi have gjort op med. Lige nu har ikke mindst regeringen og Folketinget en historisk mulighed for et ambitiøst løft af psykiatrien til gavn for patienter, pårørende og læger. Som man kan læse i dette temanummer af Ugeskrift for Læger er det en nødvendighed. Det gælder i forhold til angst og depression, og det gælder bredt set i psykiatrien.

Vi var ikke godt nok forberedte på pandemien. Det var en af konklusionerne ved en nylig konference på Aarhus Universitetshospital, hvor det blev drøftet, hvad vi i fremtiden kan gøre bedre. Kronikken er et af bidragene til debatten.

Ikke alle læger kender deres personlige, udvidede underretningspligt. Socialmedicin bør derfor prioriteres højere på lægelige efteruddannelser.

Under COVID-19-pandemien har der været usædvanligt mange smitteudbrud med SARS-CoV-2 på vores hospitaler. De har ramt ikke bare patienter, men også personalet. Hospitalerne har primært haft fokus på at forebygge kontaktoverført smitte med SARS-CoV-2, men nye studier peger på, at smitte ved inhalation af aerosoler kan være den dominerende smittemåde. Spørgsmålet er, om hospitalerne er gearet til at klare den udfordring.