Hvornår er det blevet moderne at se bort fra evidens, spørger karkirurg Cecilie Markvard Møller, der efterlyser øget offentlig finansiering af speciallægeuddannelsen.

Evidensen for varigheden af postoperativ tromboseprofylakse efter operation for tarmkræft er beskeden, men DSTH’s anvisninger stemmer overens med internationale guidelines, lyder svaret.

Psykiateren Pernille Darling har forladt det offentlige for at arbejde på et privathospital. Hun mødes af »seminegativ« undren og skuffelse over sit valg. Man skal efterhånden være på niveau ildsjæl for at kunne trives i det offentlige, skriver hun og uddyber sit valg i denne kronik.

Det behandlingstilbud, vi repræsenterer, er så skrabet, at vi med sikkerhed ville kunne købe et bedre til vores pårørende eller os selv i den private sektor.

Vi skal i stedet tale om »lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn«, og den enkelte læge skal i det enkelte tilfælde afgøre, hvilken lindrende medicin patienten har brug for, skriver to lægefaglige selskaber.

En familie af neurologiske sygdomme med spinal dyssynergi som årsag?

Kvalitetsløftet på kræftområdet var betinget af en meget stærk politisk vilje. Kære politikere, mobiliserer I den samme vilje på psykiatrien? skriver psykiater Jeanett Bauer.

At få vendt det offentlige system og lægernes arbejdstid, arbejdsmiljø, work-life-balance og løn vil være som at vende en supertanker i et badekar. Men det må kunne lade sig gøre.

Det er vist, at en dysfunktion af fedtvævets metabolisme er afgørende for sundhedsrisikoen, hvilket til en vis grad er uafhængigt af BMI.

Et forsvar for klinisk etiske komitéer, hvor hospitalspersonale kan søge hen, når de står over for etiske udfordringer i hverdagen.

Man taler om et sundhedsvæsen på sammenbruddets rand. Hvordan er vi nået dertil, spørger Jannik Falhof, der peger på manglende samarbejde som en væsentlig årsag.

Prøv at gå forbi en sengeafdeling i Østdanmark, og iagttag, hvordan personalet sidder foran computerskærmene, mens kun få er ude hos patienterne. Det er skræmmende. Personalet har travlt – meget travlt – men ikke med det patientnære arbejde.

Udfordringen er at oplyse uden at skabe unødig bekymring. En given risiko for den enkelte er for eksempel ikke nødvendigvis lig med sygdom. På den anden side er den vigtigste handling til gavn for hele befolkningen at standse PFAS-forureningen.

Vi skal tage hensyn til privatpersoners selvbestemmelse og sikre, at deltagelse i forskning foregår på et informeret grundlag, men vi skal også finde balancen i forhold til behovet for sundhedsforskning, som kan redde liv.

Epidemien udvikler sig nu hurtigt, og man må forvente at den spreder sig udenfor MSM-kredse, skriver Eskild Petersen, professor emeritus, Klinisk Institut, AUH

Replik til reservelæge Katharina Oravsky Sandströms, der af helbredsmæssige årsager har problemer med at få en I-stilling. Problemstillingen kendes også hos læger med epilepsi.

Med dette indlæg vil jeg kaste lys på akutafdelingernes organisation. Velkommen indenfor …

Ny amerikansk rapport anbefaler, at måling af PFAS i blodprøver bør gøres alment tilgængelig. Det giver anledning til diskussion, som læger bør sikres deltagelse i.

Marianne Hansen er praktiserende læge på Amager, og hun er meget berørt af knivdrabet på en kollega tidligere på sommeren, som har påvirket hendes lægelige dagligdag. Psykiatrien har et problem, konstaterer Marianne Hansen, og hun har seks konkrete forslag til, hvordan den psykiatriske patient og den praktiserende læge kan opnå bedre vilkår.

Der er en stigende skepsis blandt sundhedsprofessionelle mod »industrien«. Samtidig bidrager mange danske life science-virksomheder gevaldigt til sundhedsvæsenet.

Læs svaret sidst i indlægget

Det er muligt at pege på bestemte begivenheder blandt homoseksuelle mænd som årsag til den pandemiske spredning. Der har været opmærksomhed på det, og heldigvis virker de kendte COVID-19-råd på abekopper. Derfor forventes kun få tilfælde herefter.