I disse uger smuldrer værdien af Danmarks farmaceutiske mastodont Novo Nordisk. Dette epokeskift er en fremragende anledning for sundhedsprofessionelle til at overveje konsekvenserne af lægestandens økonomiske sammenfiltning med medicinalvirksomheden. Vi skal huske og tale om grænserne for, hvor affilieret lægestanden skal være med medicinalindustrien. Og ikke nok med det: Vi bør samtidig begynde at iværksætte konkrete politiske forslag, inden problemet får ærgerlige følger.
Astrid Krag foreslog tilbage i 2013, da hun var medlem af SF, med opbakning fra Forbrugerrådet Tænk, et totalt forbud for sundhedsfaglige personers ret til at være aktionærer i lægemiddelfirmaer. Borgerlige partier og Lægeforeningen affejede forslaget, kaldte det for yderliggående, for overdrevent. Nu 12 år senere, hvor antallet af læger med økonomiske bånd til Novo Nordisk er hastigt voksende, mener jeg, at det er rettidigt at genoverveje Astrid Krags forslag. For selvfølgelig skal læger være i stand til at træffe kliniske beslutninger uafhængigt af deres privatøkonomiske bånd til virksomheder. Og selvfølgelig skal læger kunne udtale sig frit om Novo Nordisk og deres lægemidler uden at frygte, at forskningsmidlerne bliver taget fra dem.
»Vi stikker os blår i øjnene, hvis vi forventer eller forestiller os, at Novo Nordisk er en filantropisk virksomhed, hvis formål er det almennyttige«Oscar Juul, BA-medicin
De seneste par årtiers stille liberalisering har skabt nye potentielle interessekonflikter. I flere år har Novo Nordisk støvsuget speciallæger fra hospitaler, flere læger end tidligere ejer aktier i foretagendet, og de bestemmer over en anseelig andel af den samlede forskningspulje i sundhedssektoren. F.eks. er hver tredje ph.d.-studerende på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet finansieret af Novo Nordisk. En kendsgerning, som er bestemmende for, hvilke sygdomme, medicintyper og fagområder, der forskes i.
Vi stikker os blår i øjnene, hvis vi forventer eller forestiller os, at Novo Nordisk er en filantropisk virksomhed, hvis formål er det almennyttige. De producerer, udvikler og markedsfører lægemidler for at give aktionærer et så stort afkast som muligt. I 2010 købte de sig de facto ind på Københavns Universitet og rykkede en hel afdeling ind på universitet, som blev indsat uden om universitets normale ansættelsesprocedurer. Et paradigmeskift i kommercialiseringen af forskningen og vores offentlige institutioner.
En begrænsning af lægestandens farmaceutiske ejerforhold er ikke en mistænkeliggørelse af lægestanden, det er en klog og ansvarlig reaktion på medicinalindustriens voksende indflydelse. Fremtidige begrænsninger af lægers forbindelser til Novo Nordisk vil ikke være ny politik for Lægeforeningen: For nylig indførtes et forbud mod at have aktier i høreapparatsvirksomheder for øre-næse-hals-læger. Lignende tiltag burde udrulles inden for andre områder. Samtidig er det mindst lige så vigtigt, at forskningspuljen bliver demokratiseret og ikke primært er orkestreret af Novo Nordisk Fonden i fremtiden.
