Lidt ris til eftertanke

Spørgsmål: Er det hensigtsmæssigt, at min praktiserende læge ikke kan sende en henvisning til MR-skanning, men at det skal gå via en neurolog, når ventetiden på neurologen er seks måneder?

For 16 år siden gik jeg pga. smerter højt torakalt i ryggen ned på Røntgenafdelingen på Gentofte Hospital, hvor jeg arbejdede, og fik taget et røntgenbillede af thorax. Det viste ingenting. Men røntgenlægen arrangerede straks en CT, hvor man kunne se en tumor på Th3-niveau på venstre side, hvor costa var i kontakt med processus transversus.

PET/CT dagen efter viste ikke tegn til metastaser. Toraskopi 14 dage senere viste malignt mesoteliom. Jeg blev opereret, og der blev givet kemoterapi og strålebehandling, og jeg kunne fortsætte mit liv som thoraxanæstesiolog.

Nu, 16 år senere, fik jeg i juni 2025 pludselig to tilfælde af voldsom svimmelhed af nogle minutters varighed med et par dage imellem. En mulig forklaring kunne være transitorisk cerebral iskæmi (TCI) måske fra en klemt spinalarterie i det gamle operationsområde eller fra et andet sted, evt. fra hjertet, selv om ekg viste sinusrytme. En øresten eller en hjernemetastase kunne også være en teoretisk mulighed.

Jeg gik til egen læge og bad om en MR-skanning, men det mente han ikke var muligt at få igennem. Så jeg blev henvist til neurolog, hvor jeg fik den første ledige tid: 3. november, altså et halvt år senere. Der blev dog taget røntgenbillede af columna cervicalis, men ikke helt ned til Th3, for det stod ikke på henvisningen, og det hjalp ikke, hvad jeg sagde, for som 78-årig har man ingen ordinationsret.

Så kom der sommerferie, og jeg opgav at fremskynde min udredning. Svimmelheden var næsten væk.

Sammenligner man de to forløb, er jeg dybt taknemmelig for, at jeg ikke skulle udrede mit lokaliserede maligne mesoteliom via almen praksis, for så var jeg nok blevet henvist til fysioterapi og var formentlig død for 15 år siden.

Angående min aktuelle svimmelhed må jeg bare håbe, at det ikke er noget alvorligt. For så er en ventetid på et halvt år ikke godt, heller ikke hvis det skulle være TCI. For i den ventetid kunne et reelt slagtilfælde måske indtræffe. I så fald ville jeg blive indlagt og udredt, men så var det jo for sent.