Investér i dem, der skaber forandring

Sommeren lakker mod enden, og jeg har – ligesom mange andre – brugt tiden på at trække vejret lidt dybere og lade tankerne vandre væk fra den daglige drift. Det giver plads til at se tingene i et nyt perspektiv.

Når man arbejder i sundhedsvæsenet, er det let at blive opslugt af det høje tempo og opgavernes vægt. Nu, hvor hverdagen banker på igen, mærker jeg et behov for at stoppe op og reflektere over, hvordan vi arbejder – og hvor meget vi faktisk får til at fungere, trods den enorme kompleksitet omkring os.

Sundhedsvæsenet er uden tvivl en af de mest komplekse arbejdspladser, man kan forestille sig. Her er et utal af forskellige – og ofte modsatrettede – interesser og krav, som skal balanceres samtidigt. Medarbejderne jonglerer dagligt med prioriteringer og beslutninger i et tempo, hvor de fleste andre ville have sagt stop. Det hele foregår i et krævende arbejdsmiljø, hvor konsekvenserne er håndgribelige – både i direkte patientbehandling og ledelsesbeslutninger. Denne kompleksitet forsvinder ikke, men stiller tværtimod store krav til samarbejde og sammenhængskraft på tværs af alle niveauer.

Vi står foran en reform med et omfang af ændringer, vi aldrig før har set. Disse strukturelle forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden, og løsningerne ligger ikke altid lige til højrebenet. Reformen kræver investeringer i nye tiltag, teknologi og løsninger – men mindst lige så vigtigt er en stærk indsats over for alle medarbejdere i sundhedsvæsenet. Reformen stiller krav om fælles ansvar på tværs, og det er her, at commitment fra ledelse og medarbejdere bliver afgørende.

Den nye reform kan kun lykkes, hvis lederne går forrest, og vi får medarbejderne med på rejsen. Derfor er det afgørende, at vi ikke kun investerer i strukturer og teknologi, men også i dem, der hver dag skaber forandringerne i praksis.

De mange medarbejdere, der dagligt arbejder midt i kompleksiteten, besidder værdifuld viden om, hvad der virker – og hvad der skal til for at skabe reelle og varige forbedringer. Det skal vi udnytte, mens muligheden for at bryde med gamle vaner og stive strukturer er til stede. Herved kan vi skabe et afgørende løft for sundhedsvæsenet – hvis vi tør investere i det menneskelige og relationelle, og hvis vi giver forandringerne den tid, de behøver for at slå rod.

Jeg glæder mig til, at mine kollegaer og daglige sparringspartnere vender tilbage fra ferie, og til igen at møde alle medarbejdere – både dem, vi kender godt, og dem vi samarbejder med på tværs af organisationen. Vi kommer ikke til at mangle udfordringer. Kompleksiteten forsvinder ikke. Men tør vi tage fat i det sammen – og give os tid – kan vi skabe reelle forandringer. Vi har brug for at løfte i flok og bygge et sundhedsvæsen, der er robust og rustet til fremtiden.