Klima i sundhedsvæsenet – en skjult markør for kvalitet

Kvalitet i sundhedsvæsenet defineres ud fra seks internationalt anerkendte domæner: evidensbaseret, sikker og rettidig behandling, patientcentrerede forløb, lighed i adgang og effektiv ressourceudnyttelse [1]. Men et vigtigt domæne mangler, nemlig: en klimaorienteret tilgang. Undtagen et mindretal af ildsjæle, der arbejder med klima i deres dagligdag, er klimaet lavt på den lange liste over prioriteringer i sundhedsvæsenet. En klimaorienteret tilgang er dog en skjult markør for kvaliteten i sundhedsydelser og kan faktisk understøtte opfyldelse af de øvrige domæner. Derfor bør det indtænkes i højere grad i den kliniske hverdag.

Der er behov for at nedbringe sundhedsvæsenets enorme klimaaftryk [2]. Og trods mange grønne indsatser i sundhedsvæsenet er de ofte rettet mod infrastruktur som energikilder, transport og affaldshåndtering [3].

Forskningen viser imidlertid, at 50-75% af udledninger stammer fra øvrig sundhedsaktivitet og forsyningskæden, dvs. klinisk praksis og handlinger i forbindelse med patientforløb [4]. Man kan derfor undre sig over, hvorfor indsatserne ikke er rettet mod de steder, hvor de kan opnå størst effekt. Det er måske tegn på manglende forståelse for, hvad en klimabaseret tilgang betyder for klinisk praksis, og hvordan den hænger sammen med de eksisterende kvalitetsdomæner.

I hverdagen er klimavenlige valg ofte associeret med at reducere forbruget og skrue ned for klimabelastende fornøjelser, f.eks. at spise mindre kød. Ellers kan det også være associeret med valg, der tvinger os til at gå på kompromis med flere ulemper til følge, f.eks. at køre med bussen frem for i bilen. Når denne tankegang også bliver brugt i sundhedsvæsenet, kan mange sundhedsprofessionelle stå med en bekymring for, at den grønne omstilling er en nedskæringsøvelse, som fører til en reduktion i både antallet og kvaliteten af tilbud i patientforløb. Dette betyder, at en klimabaseret tilgang opfattes som modstridende med kvalitetsdomænerne, hvilket fører til manglende engagement og underprioritering af området.

Men virkeligheden er faktisk det modsatte.

Den grønne omstilling handler ikke om at fjerne tilbud; den handler netop om at sikre den højeste kvalitet i behandling. Når vi formindsker sundhedsvæsenets klimaaftryk, opnår vi samtidig reduktion af overbehandling og ineffektive behandlinger, fokus på forebyggelse og patientinddragelse og undgåelse af spild i ressourceforbrug.

Disse samme løsninger taler direkte ind i de seks kvalitetsdomæner, og på den måde kan en klimabaseret tilgang hjælpe med deres opfyldelse: Ved at reducere overbehandling, ineffektiv og decideret skadelig behandling skaber vi en evidensbaseret og sikker tilgang. Ved at fange alle patienter tidligt i sygdomsforløbet og forebygge alvorlige tilstande, der kræver omfattende behandling, opnår vi rettidig og lige adgang. Ved at øge patientinddragelse og undgå at iværksætte behandling, som patienten ikke ønsker sig, skaber vi patientcentrede forløb. Og til sidst ved at bruge ressourcerne der, hvor de gavner flest muligt, opnår vi effektiv ressourceudnyttelse.

Anerkendelse af klima som et domæne af kvalitet i sundhedsvæsenet understøtter dette paradigmeskift og bringer nye perspektiver for dets integration ind i den kliniske hverdag.

Man kan argumentere, at der ikke er behov for et særskilt fokus på klima, da opfyldelse af de andre kvalitetsdomæner vil bringe den grønne omstilling med sig. Sundhedsvæsenet er dog udfordret på flere af disse domæner, herunder stigende ulighed, lange ventetider, spild af ressourcer m.m., og det kan virke umuligt at finde løsninger, der adresserer alle udfordringer samtidigt. Det kan være svært at prioritere, hvor der skal gribes ind først, og de forskellige domæner ender med at opfattes som siloer, der hver især kræver sin egen indsats. Det skaber en ukoordineret og ineffektiv tilgang med negative følger for både klima og sundhedsvæsenets ressourceudnyttelse.

Når vi inkluderer klima som kvalitetsdomæne og dermed øger områdets prioritet i klinikken, kan de efterfølgende grønne indsatser samle de mange tråde og skabe en fælles retning, hvor flere mål opnås samtidigt.