Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis og inflammatorisk tarmsygdom

One Health omfatter de tætte forbindelser mellem menneskers, dyrs og omgivelsernes sundhed. One Health fokuserer især på zoonotiske sygdomme og støttes af WHO og WHO’s Food and Agriculture Organization og The World Organization for Animal Health. Københavns Universitet har siden 2017 afholdt et obligatorisk tredages One Health-kursus for medicinske og veterinærmedicinske studerende.

Bernhard Bang (1848-1932) var formentlig den første One Health-forsker i verden. Han blev læge i 1872, i 1873 desuden dyrlæge. Han påviste i 1906 Mycobacterium paratuberculosis (hedder nu M. avium ssp. paratuberculosis, MAP) som årsag til Johnes’ Disease (JD), der blev beskrevet af H. A. Johne i 1895 hos køer. JD er en Morbus Crohn-lignende sygdom (MC, beskrevet af B. B. Crohn i 1932). MAP udskilles i komælk og i fæces, hvorved kalvene smittes.

Bang udførte studier over yvertuberkulose hos køer og viste, at den forårsagende Mycobacterium bovis udskilles i mælk. Bovin tuberkulose var årsag til 25% af tuberkulosetilfældene hos mennesker i Danmark. Af den grund fik Bang i 1898 gennemført, at al mælk og fløde i Danmark skulle pasteuriseres. Fra medicinsk side var det professor K. A. Jensen (1894-1971), der arbejdede med TB-vaccineudvikling på SSI og med tuberkulosediagnostik, som sammen med sine veterinære kollegaer fik udryddet kvægtuberkulosen i Danmark i 1952 som det første land i verden og dermed en One Health-triumf.

Men hvad skete der med Bangs anden bakterie MAP, som også udskilles i komælk? MAP er vanskelig at dyrke. Det er den mest varmeresistente mykobakterie, og den overlever pasteurisering, så den findes i pasteuriseret mælk, yoghurt og ost. Kalvene bliver inficeret som små, men får typisk ikke symptomer i flere år, skønt de udskiller MAP i mælken og i fæces [1]. Veterinære bakteriologer i det meste af verden beskæftiger sig med JD, da den forårsager store økonomiske tab for landmænd, når kobesætninger rammes af sygdommen. De fleste komælksbesætninger i USA og mange i Danmark har nogle MAP-inficerede køer [1, 2]. Man har derfor udviklet en ELISA-test til at påvise antistoffer i mælken fra de køer, der er inficeret med bakterierne, men endnu ikke har udviklet sygdom [3]. Sygdomsspektret er komplekst, da cellemedieret immunitet holder sygdomssymptomerne i skak i en periode, mens den blusser op ved skifte til humoralt immunrespons, hvor alvorligheden korrelerer med antistofsvaret [3]. Der findes en hjemmeside om sygdommen og forskningsresultater og nye publikationer [4].

I perioden 1962-1978 øgedes incidensen og prævalensen af CD i Københavns Amt [3], og stigningen er fortsat med både CD og colitis ulcerosa (CU) i hele Danmark i perioden 1995-2016 [5]. Samme udvikling er set i mange andre lande, mens de lande, som historisk har været isoleret fra at importere køer og andre drøvtyggere, var fri for CD, indtil de åbnede op for import af sådanne dyr, der viste sig at være inficeret med MAP [1]. Et dansk-amerikansk samarbejde om CD og CU blev publiceret i 2000 [3]. PCR blev anvendt til påvisning af MAP og var signifikant hyppigere positiv i væv fra CD og CU end i kontroller og hyppigere hos amerikanske patienter. Det er siden bekræftet, at ved en kombination af dyrkning og PCR kan MAP påvises i næsten alle patienter med aktiv CD [1].

Som det fremgår af ovenstående, er der indicier på, at MAP kan spille en ætiologisk rolle for især MC, men måske også for CU, og i udlandet er der forskere, der opfordrer til, at MAP skal betragtes som en langsomt forløbende zoonose, som kræver afbødende forholdsregler, altså et One Health-problem. Med så langsomt forløbende infektionssygdomme er kliniske forskningsprojekter imidlertid vanskelige. Det er enklere at gøre pasteuriseringsprocessen effektiv overfor MAB, ligesom Bang gjorde med M. bovis i mælken og fløden.