Lovforslaget i sin nuværende ordlyd og med sin omkalfatring af, hvor meget der skal være myndighedsdefineret forlods, risikerer at underminere den positive udvikling, vi ser med en stigning i antallet af unge læger, der søger mod almen praksis. Det skaber usikkerhed om, hvad man som praktiserende læger overhovedet selv kan have indflydelse på – ikke mindst når det dikteres og ikke forlods forsøges aftalt. Vi har set en øget interesse for specialet, også i de mere udfordrede regioner. Den må ikke blive revet væk under os. Hvis lovforslaget gennemføres som foreslået, risikerer vi, at de unge vælger andre veje, og de ældre går før tid. Ergo skal det undgås, så rekruttering og fastholdelse ikke bliver et problem.