Dansk Herniedatabase: Laparoskopi og et stigende antal operationer
Minimal invasiv behandling vinder frem – flere opereres med gode resultater.

Styregruppens medlemmer: Frederik Helgstrand, Nadia Henriksen, Kristoffer Andresen, Allan Dorfelt, Marie Kirk Christensen, Marianne Krogsgaard, Lene Peitersen, Chresten Gamborg Puggaard, Jacob Rosenberg, Birgitte Rühmann, Anne-Kirstine Dyrvig Sant, Thorbjørn Sommer, Nina Wensel, Mette Willaume, Nellie Bering Zinther. Interessekonflikter oplyst til SundK: Ingen
Resultat fra årsrapporten, 1. september – 31. august 2024.
Dansk Herniedatabase fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).
Dansk Herniedatabases årsrapport 2024 dokumenterer et markant løft i aktiviteten for ingvinalhernier hos mænd, især ved laparoskopisk kirurgi, se figur. Figuren viser både, at antallet af operationer er steget, og at den regionale variation er blevet mindre. Det er en stærk illustration af, hvordan kvalitetsfokus kan løfte et område. Antallet af operationer er steget løbende gennem de seneste år og ligger nu næsten 30 % højere end før COVID-19, svarende til cirka 3.000 flere operationer årligt. Denne øgede aktivitet tolkes som en strukturel ændring i behandlingspraksis, snarere end blot en indhentning efter pandemien.
Tendensen ses både i det offentlige og på privathospitaler og afspejler formentlig en øget efterspørgsel, bedre henvisningspraksis og en styrket kapacitet.
Den laparoskopiske tilgang er fortsat udbredt – og med god grund: reoperationsraten for recidiv efter primært laparoskopisk indgreb er blot 0,9 % (95 % CI: 0,7–1,1), klart under udviklingsmålet på 1,5 %. Denne stabile og lave rate, som er ensartet på tværs af regioner, afspejler høj kirurgisk præcision og gode patientforløb. Det er positivt, at både offentlige og private aktører bidrager til det høje niveau.
Samtidig ses fremgang i uddannelse og supervision. En ny indikator viser, at 22,4 % af de laparoskopiske indgreb i det offentlige udføres under supervision – tæt på målet på 25 %. Region Sjælland og Nordjylland opfylder allerede målet, og der er potentiale for yderligere styrkelse af kirurgisk videreuddannelse i resten af landet. Flere afdelinger kan med fordel prioritere superviserede forløb som del af struktureret oplæring.
Privathospitalernes andel af operationerne er faldende. Det rejser bekymring om, hvorvidt nogle offentlige hospitaler i stigende grad prioriterer patienter, der kan sendes i privat regi. Det kan ske på bekostning af patienter med mere komplekse behov, som kræver behandling i offentligt regi. Dette kalder på national opmærksomhed på kapacitetsstyring og lige adgang til behandling.
Den samlede mængde af operationer, der er registreret i klinisk indberetningsplatform (KIP) i forhold til antallet af operationer registreret i KIP+LPR, er 82,2 % for ventralhernier og 88,8 % for inguinalhernier. Dette er et fald sammenlignet med tidligere perioder. Fremadrettet kan dette nok øges ved et større fokus på brug af mangellister til efterregistreringer.
Alt i alt viser årsrapporten, at laparoskopisk kirurgi for ingvinalhernier hos mænd er veletableret og lever op til både kvantitative og kvalitative mål. Fremadrettet bør der sættes fokus på ensartet registrering, øget supervision og løbende audit, så det høje kvalitetsniveau fastholdes og udvikles.
Årsrapporten har været i kommentering hos alle regioner.