Skip to main content

Hjertet er en hormonfabrik

I sjette episode af podcastserien »Hjertets veje« fortæller professor og overlæge Jens Peter en hemmelighed om hjertet.

Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet. Foto: Claus Boesen

Mie Brandstrup

7. nov. 2025
1 min.

I godt og vel 350 år troede man, at hjertet blot var en trofast og hårdfør pumpe. Men det viste sig, at hjertet bar rundt på en hemmelighed. Det er også en hormonfabrik.

I denne udgave af »Hjertets Veje« kan du høre om opdagelsen af hjertehormoner, der sænker blodtrykket og hjælper dig på toilettet. Du kan også høre om biologiske sladderhanke, og at noget tyder på, at mænd og kvinders hjertesygdom er forskellig.

»Hjertets Veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger.

Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet«
Gæst: Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet
Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs
Musik: ArtList
SFX: ArtList og BBC sound archive