Vaccination af ældre

Den danske befolkning bliver stadigt ældre. Danmarks Statistik anslår, at de ≥ 80-årige fra 2047 vil udgøre dobbelt så stor en andel af befolkningen i forhold til i dag (10% mod 5% i dag) [1]. Dette er en central udfordring for fremtidens sundhedsvæsen.

Med alderen øges både graden af komorbiditet og modtageligheden overfor infektioner. En voksende ældrebefolkning må derfor forventes at medføre flere behandlingskrævende infektioner og dermed et større pres på sundhedsvæsenet.

Vaccination er en af de mest effektive strategier til at forebygge infektionssygdomme og deres komplikationer. I denne artikel vil vi derfor gennemgå tilgængelige vacciner, som enten indgår i det nuværende vaccinationsprogram af ældre, eller som kan være relevante for ældre ≥ 65 år (Tabel 1). Vi vil derudover gennemgå overordnede fysiologiske aspekter ved vaccination af denne patientgruppe.

Aldring, frailty og vaccinerespons hos ældre

Ældre patienter udgør en heterogen gruppe med betydelige fysiologiske variationer, der ikke alene afhænger af biologisk alder. En central faktor for, hvordan infektioner påvirker ældre, er skrøbelighed, også kendt som frailty. Frailty er en klinisk tilstand kendetegnet ved nedsat reservekapacitet og øget sårbarhed, hvilket svækker kroppens evne til at modstå stresspåvirkninger [2].

Ved infektioner kan frailty føre til alvorlige forløb med funktionstab, fald, indlæggelser og død. Studier viser, at 40-45% af personer over 85 år er skrøbelige, og tilstanden er forbundet med øget mortalitet [3]. Komorbiditet og aldersbetingede ændringer som nedsat organfunktion øger yderligere sårbarheden.

Immunosenescens – aldersrelaterede forandringer i immunsystemet – er tæt knyttet til frailty. Det innate immunsystem svækkes af en nedsat funktion af neutrofile, makrofager og dendritiske celler, hvilket fører til reduceret fagocytose og antigenpræsentation. Samtidig påvirkes det adaptive immunsystem af en reduceret produktion af naive T- og B-celler samt ophobning af senescente hukommelsesceller, hvilket begrænser evnen til at reagere på nye patogener [4]. Derudover spiller inflammaging, en kronisk low grade inflammation, en central rolle ved at hæmme immunresponset hos ældre [4].

Immunosenescens og inflammaging har også direkte indflydelse på ældres respons på vaccinationer. F.eks. ses lavere antistofniveauer efter COVID-19- og influenzavaccination hos ældre, hvilket reducerer vaccinens effektivitet sammenlignet med yngre voksne. For at styrke effekten af vacciner hos ældre anvendes derfor ofte strategier som højere vaccinedoser, brug af adjuvans samt hyppigere frekvens af boostervaccine [5].

Udvalgte vacciner, som kan benyttes hos ældre personer

Influenza

Influenza er en hyppig luftvejssygdom, som langt overvejende forårsages af influenza A- eller B-virus. Influenza er hos de fleste mennesker en mild sygdom, men ældre er i øget risiko for alvorlige forløb [6].

I Danmark tilbydes personer i øget risiko for alvorlig influenzasygdom, herunder personer ≥ 65 år, årlig influenzavaccination [7]. I den seneste influenzasæson 2024/25 anvendte man i Danmark til personer mellem 65 og 69-årige de inaktiverede 4-valente vacciner (Influvactetra eller Vaxigriptetra). Til personer ≥ 70 år blev anvendt en inaktiveret vaccine med adjuvans (Fluad Tetra) og til personer ≥ 65 år med alvorlig ægallergi en inaktiveret cellebaseret vaccine (Flucelvax Tetra) [7]. Derudover findes en inaktiveret højdosisvaccine (Efluelda), som er tilgængelig for deltagere i DANFLU-2 (Clinicaltrials.gov ID: NCT05517174) og udvalgte højrisikogrupper i sæsonerne 2020/21 og 2021/22 [8-9]. Højdosis og adjuverede influenzavacciner har vist sig at reducere risikoen for hospitalsindlæggelse blandt ældre signifikant [10]. På grund af sæsonmutationer i influenzavirus, varierer beskyttelse mod influenza efter vaccination fra år til år og er anslået til at ligge mellem 30-70% [11].

Vaccinationsdækningen for influenzavaccination i sæsonen 2024/2025 var blandt personer ≥ 65 år på 75,7% [12].

COVID-19

COVID-19 skyldes infektion med SARS-CoV-2 og er fortsat en hyppig årsag til indlæggelse og død på danske hospitaler. Et nyligt publiceret dansk studie rapporterede, at COVID-19 fra 2022-2024 udgjorde en større sygdomsbyrde end influenza med flere hospitalsindlæggelser og dødsfald primært blandt ældre, komorbide og uvaccinerede patienter [13].

I Danmark anvendes vacciner godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA), og der er aktuelt fem godkendte vacciner mod COVID-19 på markedet: Comirnaty, Spikevax, Bimervax, Nuvaxovid (Novavax) samt Kostaive [14]. Der er i Danmark et nationalt tilbud om gratis vaccination mod COVID-19 til bl.a. personer ≥ 65 år. I sæsonen 2024/25 blev der i det nationale vaccinationsprogram udelukkende vaccineret med den variantopdaterede Comirnaty JN. 1, der er en mRNA-vaccine, der koder for et SARS-CoV-2 spike-protein [15].

Studier både i den tidlige og nuværende fase af vaccineudrulningen viste, at vaccinerne i høj grad beskyttede personer ≥ 65 år mod indlæggelse og død som følge af COVID-19 [16]. Vaccination mod den seneste COVID-19-variant, JN.1, havde i et stort europæisk studie en effektivitet over for hospitalsindlæggelser på 50% for 65-79-årige og 41% for ≥ 80-årige. Vaccineeffektiviteten over for død var på hhv. 58% og 48% [17].

Vaccinationstilslutningen i Danmark blandt personer ≥ 65 år er høj og lå for sæsonen 2024/25 på 74,9% [12].

Respiratorisk syncytialvirus

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) er et hyppigt forekommende luftvejsvirus, som optræder i epidemier, der ofte topper samtidig med influenzasæsonen. RSV forårsager normalt milde forkølelseslignende symptomer, men ældre med komorbiditeter har en øget risiko for at udvikle en alvorlig og potentielt dødelig RSV-infektion. Mortaliteten blandt indlagte med RSV-infektion kan være høj (omkring 7%) [18].

Der er tre godkendte vacciner til forebyggelse af nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV hos ≥ 60-årige, to rekombinante (Abrysvo og Arexvy) vacciner og en mRNA-vaccine (mResvia). Alle tre anvender præfusion glykoprotein F (RSVpreF) som antigen. I de randomiserede kliniske studier viste vaccinerne en effektivitet på ca. 80% mod nedre luftvejsinfektion i den første RSV-sæson, men studierne ikke kunne vise effekt på indlæggelse og død [18]. Der gives kun én dosis, og behovet for revaccination er endnu ikke kendt, men effektiviteten aftager over tid. Et nyligt publiceret populationsstudie har vist, at begge rekombinante vacciner har en sammenlignelig effektivitet på ca. 78,1% mod dokumenteret RSV-infektion og 80,3% mod RSV-associeret indlæggelse [19].

Flere lande har nationale anbefalinger for RSV-vaccination til ældre, men dette er endnu ikke tilfældet i Danmark. Personer ≥ 60 år med KOL er dog berettiget til tilskud til Arexvy, såfremt egen læge angiver på recepten, at den pågældende patient er omfattet af klausulen [20].

Pneumokokker

Pneumoni og bakteriæmi forårsaget af bakterien Streptococcus pneumoniae – pneumokokker – er en hyppig årsag til alvorlig sygdom og indlæggelse hos ældre [21]. Når pneumokokker forårsager infektion i et sterilt område, f.eks. blod eller cerebrospinalvæske, kaldes det invasiv pneumokoksygdom (IPS).

Der findes overordnet to typer pneumokokvacciner: den rene polysakkaridvaccine (PPV) og de konjugerede pneumokokvacciner (PCV). Vaccinerne indeholder et varierende antal pneumokokserotyper (valens), som kan forårsage IPS og er nummererede herefter. I Danmark er fem pneumokokvacciner tilgængelige: den 23-valente polysakkaridvaccine (PPV23, Pneumovax) samt fire konjugerede: den 13-valente (PCV13, Prevenar 13), 15-valente (PCV15, Vaxneuvance), 20-valente (PCV20, Prevenar 20) og 21-valente (PCV21, Capvaxive).

Pneumokokvaccination anbefales af Statens Serum Institut til alle personer ≥ 65 år og er i udgangspunktet selvbetalt. Personer ≥ 65 år og personer ≥ 65 år med visse kroniske sygdomme er berettiget til klausuleret tilskud til hhv. PPV23 og PCV20, såfremt egen læge angiver det på vaccinerecepten [20]. Et nyligt dansk studie har vist, at PPV23 har en effektivitet på 32% mod IPS hos personer ≥ 65 år [22]. I 2020-2023 – under COVID-19-pandemien – blev PPV23 tilbudt gratis til alle ≥ 65 år. Vaccinationstilslutningen var her 73% [23].

Herpes zoster

Herpes zoster (HZ) eller helvedesild er en sygdom forårsaget af reaktivering af latent varicella zoster-virus (VZV) [24]. Primærinfektion med VZV sker langt overvejende i barndommen og forårsager skoldkopper. I Danmark er 98% af voksne VZV-seropositive og dermed i risiko for at få HZ.

HZ er et meget smertefuldt, oftest ensidigt udslæt med blærer og typisk med ledsagesymptomer såsom hovedpine, utilpashed og eventuelt feber. Komplikationer kan omfatte post-herpetisk neuralgi (PHN), bakteriel superinfektion, HZ-ophthalmicus, Ramsay Hunts syndrom, encefalitis og meningitis.

Livstidsrisikoen for at udvikle HZ hos uvaccinerede, seropositive personer vurderes at være 20-30%, og det anslås, at 50% af 85-årige har haft mindst et HZ-tilfælde [24]. De væsentligste risikofaktorer for HZ er høj alder og immunsuppression [25-26].

Der er i Danmark markedsført én vaccine til forebyggelse af HZ, der er en rekombinant adjuveret protein subunit-vaccine (Shingrix). I randomiserede kliniske studier fandt man en vaccineeffektivitet på 90% mod HZ, og i et opfølgningsstudie er beskyttelsen 82% efter 11 år, mens beskyttelsen mod PHN var 91% [27].

Flere lande har nationale anbefalinger for HZ-vaccination til ældre, men dette er endnu ikke tilfældet i Danmark. Personer over 50 år, som er i immunsupprimerende behandling for kronisk inflammatorisk gigtsygdom er berettiget til klausuleret tilskud, såfremt dette anføres af egen læge på vaccinerecepten [20].

Diskussion

Immunoscenescens samt frailty øger ældres sårbarhed for alvorlige infektionsforløb, hvilket medfører en øget risiko for hospitalsindlæggelser, funktionstab og død. Den stadigt voksende ældre befolkning i Danmark vil dermed i fremtiden medføre flere behandlingskrævende infektioner og et større pres på sundhedsvæsenet.

Vaccinationer af ældre er en oplagt forebyggelsesindsats og har derudover potentialet til at forbedre den enkelte ældre medborgers livskvalitet og antallet af raske leveår.

I Danmark har vi et vaccinationsprogram for alle ældre mod influenza og COVID-19. Derudover er der tilgængelige vacciner, som er relevante for ældre mod bl.a. pneumokokker, RSV og herpes zoster. Disse er selvbetalte, men med mulighed for tilskud ved visse kroniske sygdomme. Nogle af disse vacciner beskytter også mod andre alvorlige sygdomme hos ældre: Influenzavaccination forebygger kardiovaskulære events [28] og HZ-vaccination forebygger PHN [29], hvilket mindsker behovet for smertestillende medicin, som kan medføre alvorlige bivirkninger hos ældre.

Vaccineresponset hos ældre er svagere end ved yngre, men der findes strategier for at styrke responset, herunder højdosisvacciner, adjuvans og hyppigere boostervacciner. F.eks. blev der i influenzasæsonen 2024/2025 tilbudt en adjuveret influenzavaccine til personer ≥ 70 år.

Tilslutningen til vaccination mod COVID-19 og influenza i Danmark er høj, men socialt skævvredet. I influenzasæsonen 2022/23 var der f.eks. signifikant færre ældre ≥ 65 år med udenlandsk end dansk baggrund, der blev influenzavaccineret. Samtidig var vaccinationstilslutningen lavere i visse kommuner i udkantsdanmark som f.eks. Lolland, Aabenraa og Vesthimmerland, sammenlignet med de store byer. En målrettet indsats mod disse befolkningsgrupper vil forhåbentlig kunne beskytte endnu flere ældre mod alvorlige sygdomsforløb [30].

Flere vacciner med potentialet for at udvide det nuværende vaccinationsprogram er på vej, herunder kombinationsvacciner, der igennem én vaccination giver beskyttelse mod flere sygdomme, såsom influenza, COVID-19 og RSV.