Content area

|

Guide til sundhedsreformen

Det skulle være ganske vist: I slutningen af januar kommer statsminister Lars Løkke Rasmussens længe ventede udspil til en sundhedsreform. Læs her i ultrakort form om tiden op til reformen og debattens overskrifter.
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk

SUNDHEDSREFORMENS TIDSLINJE

Marts 2018:

Leif Vestergaard Pedersen, (daværende dir. i Kræftens Bekæmpelse), Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor Frede Olesen skriver i en kronik i Politiken om den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet. De peger på sundhedsklynger som en løsning. ”Det er vores tanke, at man ved at etablere sundhedsklynger, hvor (akut)hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats kommer til at arbejde sammen på en anden og mere ligeværdig måde end i dag”, skriver de.

Leif Vestergaard Pedersen, Kjeld Møller Pedersen og Frede Olsesen har  anbefalet ideen om sundhedsklynger, som en sundhedsreform - måske - vil være inspireret af.Leif Vestergaard Pedersen, Kjeld Møller Pedersen og Frede Olsesen har anbefalet ideen om sundhedsklynger, som en sundhedsreform - måske - vil være inspireret af.

30. maj:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varsler i sin afslutningstale op til sommerferien en sundhedsreform. Han antyder en stor reform: ”For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner. Nu er tiden kommet til den næste. Nu skal vi forbedre forbindelsen mellem det store sygehus og det lokale lægehus. Så patienter ikke bliver tabt i systemet. Vi skal skabe et sundhedsvæsen, som hænger sammen," sagde Lars Løkke Rasmussen i talen. Det fremgår endvidere af talen, at flere sundhedstilbud skal flyttes fra sygehusene og nærmere på patienternes bopæl og at de geografiske forskelle på sundhedstilbudene er for store og skal mindskes.

17. august:

Statsministeren på Venstres sommergruppemøde: ”Vi skal have kommunerne mere frem på banen. Derfor må vi - ligesom vi gjorde ved den første strukturreform - som politikere sætte tempo på.”

21. august:

Socialdemokraterne kommer med et sundhedsudspil. Blandt andet vil de gøre op med de senere års centralisering og oprette nærhospitaler.

2. oktober:

Folketingets åbning. Lars Løkke Rasmussen siger i sin åbningstale, at han vil oprette 21 sundhedsfællesskaber. De skal bygges op om de 21 akutsygehuse og bestå af akutmodtagelsen og fire-fem kommuner og bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. hvor "sygehus, egen læge og kommunen arbejder sammen”, sagde han. Reformen bliver, fremlagt på ”den anden side af efterårsferien”, sagde han også i talen.

Statsministeren har nedsat et lille udvalg bestående af embedsmænd, der skal formulere udspillet til en sundhedsreform. Et ministerudvalg med fem ministre drøfter løbende brikkerne i reformen.

Oktober:

Sundhedsministeriet offentliggør en analyse, der viser drastiske stigninger i antallet af kronikere de kommende år – en fordobling af antallet af type 2-diabetikere, 40 pct. flere KOL-patienter, fx Sundhedsminister Ellen Trane siger i et interview med Ugeskriftet, at almen praksis skal spille en central rolle her og siger yderlige om de bebudede sundhedsfællesskaber, at de skal være ”en lovmæssigt (..) forpligtet struktur, som understøtter samarbejdet både organisatorisk, ledelsesmæssigt og økonomisk.” Hun lover i øvrigt et udspil i uge 43-44….

12. november:

Sygehussamarbejdet – Overlægeforeningen, Yngre Læger, Sundhedskartellet, FOA, HK Kommunal/Danske Lægesekretærer er til møde hos statsministeren med budskabet: Tag os med i arbejdet med en sundhedsreform.

Sygehussamarbejdet var i midten af november til møde med statsministeren om sundhedsreformen på Marienborg. Foto: Henrik Petit.Sygehussamarbejdet var i midten af november til møde med statsministeren om sundhedsreformen på Marienborg. Foto: Henrik Petit.

November og december: Alle venter på et udspil. Det kommer ikke. Forventningen er nu, at regeringen fremlægger det, at det derefter skal til politisk drøftelse, men ikke vedtagelse, og så bliver det et af temaerne til det forestående Folketingsvalg, som skal være senest den 17. juni.

December:

Lægeforeningen lancerer sit politiske udspil "Investér i sundhed". Budskabet er, at presset på sundhedsvæsenet vil stige voldsomt de kommende år. Derfor er der bruge for flere ressourcer.

1. januar 2019:

Statsministerens nytårstale. Forventninger om flere oplysninger om reformen ved denne lejlighed skuffes. Her er hvad statsministeren sagde om reformen: ”I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber helt tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.

8. januar:

54 – samtlige - Venstre-regionspolitikere advarer i en email til statsministeren mod at nedlægge regionerne.

DEBATTEN

Så snart statsministeren i maj 2018 bekendtgjorde, at en sundhedsreform var på vej, begyndte debatten.

Partipolitisk fylder spørgsmålet om, hvorvidt regionerne skal nedlægges, meget. Dansk Folkeparti, regeringens støtteparti, melder ud, at regionerne skal nedlægges i forbindelse med en kommende sundhedsreform.

August 2018:

”For os har regionerne hele tiden været en midlertidig løsning efter amterne. Vi har ikke brug for tre instanser i vores lille land. Danskerne kender de politikere, der sidder i Folketinget eller i kommunerne, men ingen kender regionspolitikerne.” Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt i Ugeskrift for Læger, august 2018.

Også De Konservative og Liberal Alliance, der begge sidder i regering, mener, at regionerne skal nedlægges.

I Venstre er der ikke en officiel holdning om regionernes fremtid. Lars Løkke siger 17. august på sommergruppemødet: ”Hvis det fører til, at der også skal ske noget med regionerne, så er vi også parate til at se på det. Ikke fordi strukturelle ændringer er et mål i sig selv,” siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: ColourboxStatsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Colourbox

December 2018:

Internt i Venstre er der ikke enighed. Søren Gade (V) advarer i midten af december Lars Løkke mod at nedlægge regionerne: ”Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige”, siger han.

Flere faglige organisationer advarer mod en stor reform.

Oktober:

”Vi har brug for faste kliniske retningslinjer, som kommunerne er forpligtet til at overholde – og er forpligtet til at dokumentere, at de overholder”, skriver Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz i en leder i Ugeskrift for Læger.

November:

”Kommunerne er lidt et mørkeland, derfor er der dybest set behov for at skabe transparens både i tilbud og kvalitet ved at man får data på bordet.” Tidl. Formand for Yngre Læger Camilla Rathcke i interview med Ugeskrift for Læger.

”Vi vil hellere have en ekstra milliard end en ny reform”, skriver de fire formænd for Sygehussamarbejdet i Altinget.

Januar 2019:

”Der er tale om en reform, som fagfolk ikke er blevet inddraget i, og som vi ikke har efterspurgt. Vi efterlyser andre løsninger – læs: ressourcer – på de enorme udfordringer, som i høj grad allerede præger hverdagen her lige efter nytår”, skriver Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen en leder i Ugeskrift for Læger.

Januar:

»Det er grotesk, at man ikke har inddraget fagfolk, regioner og kommuner. Der er en kæmpe risiko for, at man ikke har en stor nok forståelse for, hvad de virkelige problemer er«, Andreas Rudkjøbing i Politiken.

Eksperter og fagfolk om en stor reform:

Oktober 2018:

De samme tre – Leif Vestergaard Pedersen, Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen – som skrev om sundhedsklynger i Politiken i april, skriver endnu et debatindlæg i Politiken.

”Vi mangler dokumentation for omfang og karakteren af manglende sammenhæng, og vi mangler fortsat mange detaljer om sundhedsfællesskaberne for slet ikke at tale om regionerne, som 21 fællesskaber på ingen måde kan erstatte.”

”Hvis man erstatter regionernes folkevalgte ledelse med en udpeget bestyrelse (måske en model a la det hedengangne Hovedstadens Sygehusfællesskab 1995-2006 eller a la DR), har vi i praksis fået et statsligt sundhedsvæsen, fordi regeringen udpeger bestyrelsen og laver driftsaftale med den enkelte bestyrelse.”

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg mener, at sundhedsvæsenets sammenhængsproblemer skal løses stykvis og advarer mod en stor reform:

”Før vi for alvor tager fat i den store reformskrue, skal vi have en mere præcis diagnosticering af, hvad problemet er, og hvad vi vil opnå. Jeg anbefaler en kultur, hvor man siger: Tag problemerne et ad gangen, og tag de vigtigste først”, siger han i et interview i Ugeskrift for Læger, december.

Den samme indstilling synes at gælde mange steder blandt de arbejdende fagfolk. Ledende overlæge på Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Stig Andersen, siger således i Ugeskrift for Læger i oktober om hans afdelings samarbejde med kommuner og almen praksis: ”Vi har ikke det der problem, der skal fikses med en reform. Vi kan altid blive bedre, men vi har ikke et systematisk problem«.

Læs også Ugeskriftets tema om Sundhedsreformen her

Læs Ugesktiftetes tema om Travlhed i sundhedsvæsenet her

Right side

af Per Kjærsgaard | 19/01
1 Kommentar
af Peter Søndergaard | 18/01
3 kommentarer
af Mads Henrik Koch Hansen | 16/01
2 kommentarer
af Lars Guttorm | 14/01
5 kommentarer
af Morten Ellemose Gulev | 14/01
4 kommentarer
af Henning Damgaard Laugesen | 14/01
1 Kommentar
af Jette E. Hansen Kristiansen | 14/01
1 Kommentar
af Eva Pernille Due | 13/01
6 kommentarer