Skip to main content

Psykiater på gaden leder efter hjemløse: »De allersygeste udskrives efter få dage«

Psykisk syge hjemløse udskrives for tidligt til gaden, siger overlæge. Hun efterlyser politisk prioritering af samfundets allersvageste. Sundhedsministeren siger, at ingen patienter skal udskrives, før de er klar.
Fra venstre: sygeplejerske Berit Jeppesen Fink, overlæge Julie Nordgaard Frederiksen og sygeplejerske Lisbeth Bjerrum Ploug. De er alle en del af Psykiatrisk Gadeplansteam i Region Hovedstaden, det eneste af sin slags i Danmark. Foto: Claus Boesen.
Fra venstre: sygeplejerske Berit Jeppesen Fink, overlæge Julie Nordgaard Frederiksen og sygeplejerske Lisbeth Bjerrum Ploug. De er alle en del af Psykiatrisk Gadeplansteam i Region Hovedstaden, det eneste af sin slags i Danmark. Foto: Claus Boesen.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

15. mar. 2019
11 min.

»Vi skal ud at lede efter nogle hjemløse. Nogle skal måske tvangsindlægges«, forklarer Julie Nordgaard Frederiksen, overlæge i psykiatri, og scroller igennem journalerne på sin computerskærm.

»Vi starter på natcafeen, hvor vi skal tjekke op på nogle patienter. Vi har blandt andet fået en henvendelse fra kommunen om en mand, der truer sin computer med tæsk«, siger hun og tjekker op på poserne med piller, der ligger klar til uddeling på mødebordet i sygeplejeklinikken på Sundholm i København.

Rundt om bordet sidder også sygeplejerskerne Lisbeth Bjerrum Ploug og Berit Jeppesen Fink. De er alle en del af Psykiatrisk Gadeplansteam i Region Hovedstaden, det eneste af sin slags i Danmark.

Gadeplansteamet går mod natcafeen, som har plads til ca. 50 mennesker. Men der altid kan klemmes en ekstra ind på en madras.

Det kan dog være problematisk at være tæt på andre mennesker, hvis man er psykotisk.

»Der foregår alt muligt, og der er så lidt personale. Der er voldsomme overgreb, voldtægt, vold og tyverier«, siger Julie Nordgaard Frederiksen.

»Patienterne søger hertil, fordi det er deres eneste mulighed«, supplerer Berit Jeppesen Fink. »Her kan de oftest være, når de er smidt ud fra de andre steder på grund af deres adfærd. Natcafeen rummer mange forskellige mennesker og problemstillinger. Men det betyder også, at der er mange syge her. Det er et barsk sted«.

Når psykisk syge hjemløse udskrives for tidligt, rejser der sig et lægeetisk dilemma, mener Julie Nordgaard Frederiksen. Foto: Claus Boesen.

Gadeplansteamet lægger også vejen forbi herberget, hvor de besøger de patienter, der skal have deres medicin. Der er brandmærker på dørene, på væggene står 'Freak show' og 'The zoo' ledsaget af en pil, der peger mod køkken-alrummet, hvor der er tomt, bortset fra en enkelt gryde i bunden af et skab.

Det eneste møbel er et bord med tre ben. Ofte kommer der nye møbler, men der går et par dage, så er møblerne pindebrænde, porcelænet smadret.

Ødelagte fliser på badeværelserne minder om, at stegepander nok er et godt redskab at afreagere med.

»En meget vigtig del af behandlingen af mennesker med psykose er ro og stabilitet, og det er meget vanskeligt af få på en natcafe eller et herberg«, siger Julie Nordgaard Frederiksen, der med sikkert overblik bevæger sig igennem de gamle Sundholm-bygninger på Amager.

Læs også: »Hellere ligge på en sofa i opholdsstuen end udskrives til ingenting«

Tvangsindlæggelser og manglende behandling

En rapport om hjemløshed fra VIVE viser, at der ved hjemløsetællingen i 2017 var 6.635 hjemløse personer, hvilket er en stigning på otte pct. siden 2015 og 33 pct. siden 2009.

53 pct. af dem har ifølge rapporten en psykisk sygdom.

I en oversigtsartikel fra 2010 i Ugeskrift for Læger skriver professor Merete Nordentoft og læge Maja Larsen, at det er muligt at hjælpe psykisk syge hjemløse ud af hjemløsheden. Der er evidens for effekt af at tilbyde en bolig og at tilbyde intensiv støtte i form af opsøgende psykoseteam, skriver de.

Julie Nordgaard Frederiksen forklarer, at hun jævnligt er nødt til at foretage tvangsindlæggelse af de hjemløse patienter, som er blandt de allersygeste i systemet. Men ofte udskrives de til gaden få dage efter, og uden den helt nødvendige psykiatriske behandling og de sociale tiltag er etableret.

Det er f.eks. psykotiske patienter, der er i risiko for at skade sig selv. Patienter, der gemmer råt kød i skabene på natcafeen og dagligt spiser af de gamle lunser. Eller mennesker med skizofrenilidelser, der fantaserer om at dræbe andre for at forsvare sig imod indbildte forfølgere.

»Mit bud er, at to tredjedele af de patienter, vi tvangsindlægger, udskrives inden en uge. Når vi tvangsindlægger med henblik på behandling, og patienten bliver udskrevet tre dage efter, har patienten sjældent fået tilstrækkelig behandling. Nogle gange lykkes det at give medicin som depot, før de udskrives. Men vi skal kunne finde dem på gaden igen, og de skal acceptere at få depotmedicinen igen næste gang. Vi kan stort set aldrig anvende tvang ude ambulant«, siger Julie Nordgaard Frederiksen.

Hvad gør patienter så, når de bliver udskrevet?

»De udskrives til gaden«, svarer Lisbeth Bjerrum Ploug. »Så kan de tage på natcafeen. Denne natcafe er den eneste, der er drevet af Københavns kommune, og det betyder, at der er åbent indtil klokken 14, og i weekenderne er der døgnåbent. De andre cafeer, som ofte er drevet af kirkelige organisationer, lukker typisk klokken 8 om morgenen, og så er de hjemløse på gaden frem til måske klokken 23«.

Konsekvenserne ved for tidlig udskrivning er først og fremmest, at patienterne ikke får behandling af deres lidelse og derfor ikke får det bedre, siger Julie Nordgaard Frederiksen. Dermed bliver de heller ikke i stand til at komme ud af hjemløsheden.

Dernæst er der en stor stigning i antallet af retspsykiatriske patienter.

»Det sætter patienterne i en frygtelig situation, hvis de på grund af ubehandlet psykisk sygdom kommer til at foretage sig noget kriminelt. Herudover er behandling af retspsykiatriske patienter langt dyrere end almen psykiatrisk behandling«.

Hvorfor skal andre læger end psykiatere interessere for det her problem?

»Det skal de, fordi disse patienter også fylder andre steder. De hjemløse og psykotiske patienter fejler også alt muligt andet og får heller ikke ordentlig behandling for deres somatiske lidelser. De er ikke altid i stand til at mærke efter og opsøge hjælpen. Når de kommer ind i skadestuen og andre somatiske afdelinger, er de ofte også svære at rumme. De er tit adfærdsforstyrrede, kan optræde ubehageligt og kan være meget usoignerede«.

Udskrivning skal ske af lægefaglige grunde, og ikke fordi personalet føler sig presset af f.eks. tid eller plads. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

Udskrevet til Fælledparken

Gadeplansteamet møder Lone Karkov, der er socialrådgiver og relationsmedarbejder i Københavns Kommune. Hun fortæller om en patient, hun netop har fået en henvendelse om. Han er blevet udskrevet tidligere end planlagt fra den psykiatriske afdeling, han var indlagt på.

»Han er blevet udskrevet til Fælledparken på Østerbro«, siger hun til Julie Nordgaard Frederiksen, der straks ringer til afdelingssygeplejersken Ursula Aidt, der har mere information om sagen. Hun oplyser, at patienten er udskrevet søndag efter eget ønske.

Problemet er, at netop denne patient mange gange har forsøgt at begå selvmord på alle mulige voldsomme måder, forklarer Lone Karkov. Sidste gang slog han med en hammer mod sin pacemaker. Men han opfører sig ellers stille og roligt.

»Hvis der kommer en patient ind, som er meget urolig, voldsom og tydeligt adfærdsforstyrret, er de psykiatriske afdelinger nødt til at gøre plads. Så er det lettere at udskrive en patient, der blot er ’stille sindssyg’, og det sker tit«, forklarer Julie Nordgaard Frederiksen.

Men det lyder bekymrende, at han nu går rundt inde i Fælledparken og måske er farlig for sig selv, siger overlægen til sine kolleger.

Etisk dilemma

Når patienten udskrives, før behandlingen virker, rejser der sig et lægeetisk dilemma, mener Julie Nordgaard Frederiksen.

»Behandlingen af f.eks. den psykotiske unge kvinde kræver lang tids indlæggelse på en sengeplads, og de sengepladser er dyrebare. Det kan det være svært at fastholde indlæggelsen, fordi patienten er sød og venlig og gerne vil tage imod behandling. Men vores erfaring er, at hun ikke vil forsætte behandlingen efter udskrivelse, og så kan vi ikke stille noget op, men kun tvangsindlægge igen«.

Hvordan giver det rent lægefagligt mening at tvangsindlægge igen og igen?

»Det gør det heller ikke. Det opleves vitterlig som et overgreb at blive afhentet af politiet, som nogle gange må lægge patienten i håndjern. Når jeg ser en psykotisk kvinde, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, kan jeg godt etisk forsvare, at jeg iværksætter en tvangsindlæggelse. Men når jeg gang på gang oplever at tvangsindlægge patienter, der nærmest bliver vendt i døren og udskrevet inden for få dage i uændret tilstand, så har jeg et etisk dilemma«.

Julie Nordgaard Frederiksen understreger, at kollegerne på de psykiatriske afdelinger gør deres bedste for at behandle patienterne, men de er pressede af de knappe ressourcer og har derfor ofte ikke mulighed for at gøre andet end at udskrive patienterne.

»Det er dygtige kolleger, der vil patienterne det bedste. De tænker måske også over, hvor meget de reelt kan rykke den hjemløse patient. Selv om de beholder patienten i to måneder, er de alligevel nødt til at udskrive patienten til gaden bagefter, fordi kommunen ikke har fundet en bolig. De laver en prioritering«, siger hun.

Når psykisk syge hjemløse udskrives, før behandlingen virker, rejser der sig et lægeetisk dilemma, mener Julie Nordgaard Frederiksen. Foto: Claus Boesen.

Mangel på politisk prioritering

Den prioritering bør dog finde sted på politisk niveau, mener Julie Nordgaard Frederiksen, der foruden overlæge i psykiatri også er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Hjemløshed er ikke nævnt i regeringens psykiatriplan fra efteråret, og Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab har tidligere kritiseret, at psykiatrien stort set ikke er nævnt i regeringens udspil til sundhedsreform.

Politikerne er nødt til at prioritere, mener Julie Nordgaard Frederiksen.

»Politikerne taler om psykiatrien på skåltaleniveau. Der er ikke rigtig handling bag. Hvis politikerne ikke vil prioritere, at vi skal behandle denne patientgruppe, fordi det er for svært, langsommeligt og dyrt, så må de stå ved det og ikke krybe udenom. Politikerne må fortælle os, hvis de mener, at vi ikke skal behandle de allerdårligste patienter«.

Men med et selvstændigt psykiatriudspil viser politikerne vel en prioritering i psykiatrien?

»Politikerne er blevet opmærksomme på, at der er et problem, men de har ikke vilje til at tilføre økonomiske ressourcer. Psykiatrien er i dag så udpint, og vi kan ikke gøre det bedre uden økonomiske ressourcer,« siger Julie Nordgaard Frederiksen.

Hun peger på, at hun og kollegerne har råbt op i årevis om, hvor bekymrede de er.

»Jeg kunne jo sådan set være ligeglad – det er fast arbejde resten af mit liv i psykiatrien. Jeg har rigeligt at lave, men jeg er alvorligt bekymret for de psykiatriske patienter, og jeg bliver ked af at se et samfund behandle vores allersvageste borgere på denne måde. Det er ikke okay«.

Julie Nordgaard Frederiksen siger, at udrednings- og behandlingsgarantier til f.eks. angst og depression har taget ressourcer fra de svageste patienter, som lider af psykose.

»Kernegruppen af patienter i hospitalspsykiatrien bør være dem, som ikke kan behandles andre steder. Det er her, vi har de sundhedsfaglige kompetencer. De lettere psykiatriske tilstande skal bestemt også have et godt behandlingstilbud, men måske behøver det ikke foregå i hospitalspsykiatrien«, siger hun.

Sundhedsminister: Det går ikke

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) går det ikke, at patienter i psykiatrien udskrives, før de er klar til det.

»Udskrivning skal ske af lægefaglige grunde, og ikke fordi personalet føler sig presset af f.eks. tid eller plads. Regionerne har ansvaret for at sikre tilstrækkeligt med sengepladser, og det har de også fået penge til. Regionerne fik øremærket 200 mio. kr. ekstra med økonomiaftalen for 2019 til blandt andet at øge kapaciteten – det kunne f.eks. være med flere sengepladser. Derudover kommer øvrige penge afsat med psykiatrihandlingsplanen«, siger hun.

Regeringen ønsker med psykiatriplanen at tilbyde de allermest syge patienter mere stabile behandlingsforløb, siger hun.

»Derfor vil vi oprette nye intensivafsnit i psykiatrien. Og vi har også oprettet 150 særlige pladser i psykiatrien til patienter med udadreagerende adfærd. De skal sikre patienterne en tryggere behandling og medarbejderen en tryggere arbejdsplads. Men vi skal også sørge for, at der bliver fulgt op på behandlingen. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om at udvide anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som netop skal sikre en mere sammenhængende behandling til gavn for patienterne«.

Læs også: Psykiatrien mangler i sundhedsreform

Hvorfor er psykisk syge hjemløse/hjemløshed ikke en del af psykiatriudspillet eller sundhedsreformen?

»Med sundhedsreformen styrker vi samarbejdet i psykiatrien yderligere med de nye sundhedsfællesskaber, hvor sygehuse, psykiatrien, kommunerne og almen praksis skal koordinere indsatsen. Det kommer særligt de mest syge patienter til gavn, da de ofte har mange aktører ind over deres sager. Vi kender heldigvis allerede til gode eksempler, som for eksempel Psykiatriens Hus i Silkeborg – nu gælder det om at få bredt dem ud til resten af landet. Det vil nærhedsfonden, hvor 3 mia. kr. skal gå til læge- og sundhedshuse, hvor vi nævner psykiatriens hus som en type, men det kan også være somatiske og psykiatriske tilbud dør om dør i et kommunalt sundhedshus. Derudover kan sundhedsfællesskaberne løfte indsatsen for mennesker med samtidigt misbrug og psykisk lidelse. De borgere – hvoraf nogle også er hjemløse – mangler i den grad sammenhæng i behandlingen i dag«.

Hvem skal prioriteres på de psykiatriske afdelinger?

»Sundhedsreformen lægger op til, at mere behandling skal rykkes ud i det nære sundhedsvæsen som f.eks. behandling af patienter med let til moderat angst og depression – både så behandlingen foregår tættere på patientens hverdag, men også så vi frigør tid til dem, der har allermest brug for behandling på hospitalerne«, siger sundhedsministeren.

Læs også: Nærhedsfond går til mursten frem for personale og flere senge i psykiatrien

For tidlig udskrivning af psykisk syge hjemløse har store konsekvenser

Faktaboks

Fakta