Svær overvægt skal tages alvorligt

Pedersen et al gennemgår elegant, hvorledes body mass index (BMI) kan beskrive overvægt og svær overvægt hos børn, unge og voksne [1]. Baseret på simple mål for højde og vægt giver BMI et enkelt estimat af graden af svær overvægt hos voksne, men det er mere kompliceret hos børn og unge. Børn og unge vokser og udvikler sig, hvilket er afgørende for at kunne vurdere udviklingen af overvægt. Det er standard at estimere undervægt, overvægt og svær overvægt som afvigelsen fra gennemsnittet, hvor man sammenligner barnets BMI med en statistisk fordeling i en referencepopulation. Problemet er bare, hvilken referencepopulation man skal anvende. Dette er vigtigt, for skal det være en dansk referencepopulation, som beskriver danske børn og unge? Skal det være en befolkningsundersøgelse af ældre dato, hvor den pandemiske udvikling af svær overvægt var mindre udtalt, og den derfor viser, hvad der er normalt? Skal det være den nyeste referencepopulation, der afspejler danske børn og unge lige nu?

Eller skal det være internationale referencepopulationer, hvor man kan sammenligne forekomsten af svær overvægt på tværs af lande verden over? Dette lille udpluk af indvendinger er baggrund for, at der endnu ikke er konsensus om, hvilke referencer vi bør anvende, selvom Cole & Lobstein har forsøgt at etablere en international anvendelig referencepopulation [2]. Endelig er det vigtigt, at vi er klar over, at vi har en ringe forståelse af, hvornår fedtmassen ændrer sig fra at være god og givende, hvor essentielle fedtsyrer, fedtopløselige vitaminer og udvikling af neurologisk væv alle afspejler fedtvævets vigtige fysiologiske funktioner, til at en for stor fedtmasse bliver forbundet/associeret med 25 medicinske komplikationer, mere end 20 kræftformer, en ringere vækst og udvikling og dermed mere sygelighed og dødelighed. I den sammenhæng er BMI et ringe mål for fedtmassen, fordi man ikke specifikt skelner mellem en høj fedtfri masse og en høj fedtmasse i kroppen, hvorfor BMI ikke er optimal til anvendelse i screening for hverken svær overvægt eller overvægtsrelaterede komplikationer. Det er vigtigt, at vi snart bliver bedre til at forstå dette for med en værdig lægeløftebaseret udredning og behandling at kunne hjælpe hundredtusinder af børn, unge og voksne, som har svær overvægt og ledsagende sygdomme og er i risiko for mere sygdom og død.

Björklund et al gennemgår i deres statusartikel udmærket udviklingen blandt børn og unge af steatose og steatohepatitis, der er en vigtig associeret sygdom/komplikation til svær overvægt og det metaboliske syndrom [3]. Imidlertid kan det ud fra et klinisk perspektiv undre, at Björklund et al mener, at leverbiopsi udført i generel anæstesi er en procedure med meget lav risiko, og dermed ikke anerkender, at der kan være betydelige komplikationer såsom infektioner, blødninger, smerter og i sjældne tilfælde død. Specielt vil man nødigt udføre biopsi for at vurdere graden af steatose hos børn og unge, der er i forløb til vurdering af udvikling af steatose under behandling. Det kan også undre, at Björklund et al ikke diskuterer anvendelsen af MR-spektroskopi, som er en valid, sikker og præcis noninvasiv kvantificering af steatosegrad på niveau med biopsi, fraset at man ved MR-spektroskopi ikke opnår oplysninger om udvikling af fibrose. MR-spektroskopien kan nemt gentages og er væsentlig mere præcis end ultralydskanning, som indebærer en stor undersøgervariation og ikke er egnet til brug ved en steatosegrad på under 20%. F.eks. har vi publiceret en række internationale arbejder, hvor vi med MR-spektroskopi præcist kvantificerer steatose hos 287 børn og unge, hvor 71,5% af dem, der havde steatose, havde en fedtprocent i leveren på under 20% [4], hvilket ved en ultralydundersøgelse angiveligt ville ses som et normalt resultat (falsk negativt svar). Endelig kan det undre, at Björklund et al citerer deres eget studie med steatose målt med ultralydskanning, hvor kun 24% af patienterne holdt vægten med livstilsbehandling efter 12 måneder, når vi har publiceret reduktioner i steatose, forhøjet blodtryk, kolesterolniveau og livskvalitet, hvor BMI-standardafvigelsesscoren reduceres hos 70-75% af patienterne efter 12 måneders behandling [5-7].

Korrespondance: Jens-Christian Holm, Den Danske Biobank for Overvægtige Børn og Unge, Børneafdelingen, Holbæk Sygehus. E-mail jhom@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Fuld referenceliste i onlineudgaven af lederen på Ugeskriftet.dk.

Læs statusartiklerne:

Konsekvensen ved brug af forskellige body mass index-referencer hos børn og unge

Dorthe Corfitzen Pedersen, Seija Pearson & Jennifer Lyn Baker

Nonalkoholisk fedtleversygdom hos børn og unge

Jessica Björklund, Tea Lund Laursen, Konstantin Kazankov et al