Årets sidste nummer af Bibliotek for Læger handler om traumer i forskellige afskygninger.
Som uddannelseslæge på en stor afdeling er det uundgåeligt at lave fejl. Det kan være tungt at bære, når det sker – og næsten umuligt ikke at tage med hjem. Når jeg har været involveret i svære forløb sammen med erfarne kolleger, er jeg ofte blevet mødt af udtrykket: »Det er den, der tømmer opvaskemaskinen, der smadrer tallerkenerne«.
Påmindelsen om, at det er bedre at handle end at holde hænderne i lommen, er trøstende. Alligevel mangler jeg en krølle på analogien for at gå opløftet fra situationen.
For nylig smadrede jeg en keramikkop, som en nær veninde havde lavet til mig. Den var så fin, frisk fra ovnen, hun havde brugt timevis i aftenskolens keramikværksted på at lave den præcis til mig, perfekt med tykke dråber af hærdet pastelgrøn glasur ned ad kanten. Og så tabte jeg den – mens den stadig var pakket ind i tykt gavepapir og stofsløjfe. Da den ramte flisegulvet med et dumpt klir, gav det mig en mavepuster af vrede, skam og selvbebrejdelse.
Automatreaktionen ville være at rydde hurtigt op og komme videre, men denne gang var affektionen for høj – jeg kunne ikke. I stedet satte jeg mig ned og limede omhyggeligt skårene sammen igen. I Japan er dette en hel filosofi: kintsugi. Her reparerer man med guld, ikke for at skjule bruddet, men for at lade det blive en synlig del af objektets historie. Imperfektionen bliver ikke et fejlslagent punkt, men et tegn på levet liv.
Måske fortjener den krølle en plads i baghovedet, når man knokler på hospitalsgangene i de sene nattetimer. Det slog i hvert fald mig, da jeg læste en af artiklerne i dette nummer af Bibliotek for Læger. Artiklen handler om moralsk tilskadekomst: det fænomen, der opstår, når vi begår fejl, ikke på grund af manglende evner, men snarere, fordi de rammer, vi arbejder i, presser os til at være mindre omhyggelige, slukke flere brande og gå på kompromis med vores moralske værdier. Når vi overtræder vores indre grænse, kan vi komme moralsk til skade. Ofte gemmer vi sårene væk, bliver stressede, sygemeldte og udbrændte. Få taler om det. Artiklen belyser, at det netop er i tilgivelse, deling og samtale, at helingen begynder.
Det nye nummer af Bibliotek for Læger handler om traumer i både krop, kultur og samfund. Vi begynder i krigens rum, hvor en feltpræst beretter om at suturere i sjæle, og vi afdækker om naturbaseret terapi kan lindre veteraners traumereaktioner. Vi følger flygtningens hastigt pakkede bagage, som bliver den eneste rest af et hjem på rejsen gennem Europa, og vi rejser med videre ind i mødet med sundhedsvæsenet, hvor tillid og relationsarbejde er afgørende for en god kontakt og behandling. Vi dykker ned i ICD-11’s nye diagnose for komplekse traumer, og vi ser, hvordan traumer udtrykkes på tværs af kulturer, hvor grænsen mellem krop og psyke ikke altid giver mening. Endelig vender vi os mod vores egen andedam med et kig på de eksistentielle senfølger efter kræft, som mange af os nok både møder professionelt og privat.
Dette er blot en lille smagsprøve på indholdet i temanummeret. Vi håber, du må få glæde af det – og hjælp meget gerne med at sprede nyheden om, at det nye nummer er på gaden.
Billedtekst: Kintsugi er en japansk kunstform, hvor man ikke kun reparerer brudte genstande, men også omfavner deres historie og imperfektion, i stedet for at skjule gamle skader.
