Regeringens lægedækningsudvalg lægger op til, at femårsfristen bliver mere fleksibel, og at flere uddannelsesforløb skræddersys til områder med lægemangel.
Det skal være muligt at få en individuel dispensation fra femårsfristen for læger, der tager KBU eller introstillinger i udkantsområder med lægemangel.
Det foreslår regeringens lægedækningsudvalg i den rapport, som udvalget kom med i går. Det gælder uanset, at femårsfristen kan ventes snart at blive til en seksårsfrist, som det står i regeringsgrundlaget.
Faktaboks
Men ikke nok med det. Udvalget ønsker også en ”justering” af femårsfristen i form af forsøg, der skal give ”øget fleksibilitet”, som rapporten formulerer det.
Nærmere betegnet mener udvalget, at der bør etableres f.eks. introduktionsstillinger på decentrale sygehuse i områder med lægemangel, som slet ikke skal tælle med i femårsfristen.
Udvalget anbefaler også forsøg med ”øget fleksibilitet” ved hoveduddannelsesforløb, hvor mindst halvdelen foregår på sådanne sygehuse.
Udspillene om opblødning af femårsfristen ved videreuddannelse i udkanten skal ses i sammenhæng med endnu et forslag: om at placere sammenhængende uddannelsesforløb helt fra KBU til fuldendt hoveduddannelse i lægedækningstruede områder. Også dette forslag er tænkt på forsøgsbasis.
Og endelig er der også et rent forslag – altså ikke på forsøgsbasis – om at placere en større del af de eksisterende videreuddannelsesforløb i perifere områder med lægedækningsproblemer. Selvfølgelig uden at det går ud over kvaliteten i uddannelsen. Og – lige så selvfølgeligt – under hensyntagen til specialeplanlægningen.
Hos de medicinstuderendes forening FADL er reaktionen forbeholden.
”De fleste er nok enige i, at mere fleksibilitet og bedre dispensationsmuligheder er bedre end det modsatte. Men jeg tror stadig, der vil være nogle, som vil falde for fristen. Så hellere, som regeringen også lægger op til, forlænge den til seks år”, siger FADLs formand Mads Marstrand Helsted.
Der er flere årsager til, at unge læger ikke blot flokkes til udkanten, tidsfrist eller ikke tidsfrist.
”Der er mange, der ikke har lyst til at flytte langt væk fra familie og netværk, og så er der også nogle, der føler, at kvaliteten af videreuddannelsen kan være et problem, hvis der mangler speciallæger. Så hvis man både føler, at det ikke er en ordentlig uddannelse, og så ligger den oven i købet langt væk, er der tale om en dobbelt negativ ting”, siger han.
Derimod er han mere positiv over for forslaget om sammenhængende udkantsforløb.
”Det er meget spændende med de sammenkædede uddannelsesstillinger, hvor både intro- og hoveduddannelsen er sikret. Det tror jeg nok godt, nogle ville byde ind på”, siger han.
Blandt dem, der byder ind, er også udkantshospitalerne.
”Dispensation fra femårsreglen kan være interessant i f.eks. skærende specialer, hvor lægerne i introstillingen kunne opnå mere praktisk erfaring og derved være mere ”modne” til hoveduddannelsesforløb”, siger Arne Cyron, direktør for Nykøbing F Sygehus.
Men for ham at se er noget af det vigtigste faktisk, hvor forløbene slutter.
”De perifere sygehuse har behov for, at hoveduddannelseslægerne afslutter deres forløb på det perifere sygehus”, siger han.
”Det vil ikke ændre uddannelseslægens endelige kompetencer, og de vil være fagligt givende inden for deres hovedspeciale, hvilket vil stimulere uddannelsesmiljøet for samtlige læger. Endelig vil der være større mulighed for, at de efterfølgende vil fortsætte i en fast speciallægestilling”.
Lægedækningsudvalgets rapport beskæftiger sig imidlertid ikke med spørgsmålet om, hvor de nok så sammenhængende forløb begynder og slutter. Der er der en grund til, siger et af udvalgets medlemmer, Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord.
”Det er lidt en trossag. Vi har ingen data, der underbygger, at læger slår sig ned der, hvor de afslutter hoveduddannelse. Vi har heller ingen data, der siger det modsatte. Vi kan ikke se tydelige mønstre”, siger hun.
”Der er svage tendenser, der tyder på, at det mere er den samlede mængde af uddannelsestid, mere end det sidste år, der betyder noget. Men vi har ikke udmeldt noget om det, for data er for usikre".
Flere forløb placeret i udkanten vil levere netop det – mere tid.
"Der vil ikke være ret mange hoveduddannelsesforløb, hvor du kan lære det hele i f.eks. Esbjerg. Men flere steder og i flere specialer skal vi have set på, om der kan lægges mere ud”, siger hun.
Så mangler de læger jo et andet sted?
”Ja, det gør der. Men det er jo et klassisk dilemma. Der er ikke nok af noget, og så må man fordele. Hvilke hensyn vægter så højest? Alt andet lige har universitetshospitalerne nemmere ved at rekruttere læger. Men derfor bliver det alligevel en udfordring for dem".
