Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase – Resumé af årsrapport 2017/2018

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) blev oprettet i 2013 og reetableret efter en væsentlig revision i 2015. Det er således stadig en »ung« database, og der er fortsat brug for fokus på optimering.

DHRD inkluderer personer registreret i LPR med akut iskæmisk hjertesygdom samt personer med mistanke om stabil iskæmisk hjertesygdom, der har fået udført CABG, PCI eller KAG med fund af signifikante stenoser på mindst ét kar. Dette tal udgør grundpopulationen (nævneren), når man beregner andelen af patienter, som har deltaget i hjerterehabilitering (HR). Nævneren er væsentligt større end den kernegruppe af patienter, man ønsker at tilbyde HR idet f.eks. type 2-myokardieinfarkter også indgår i grundpopulationen. I opgørelsesperioden 1.6. 2017 til 31.5. 2018 deltog 4.972 personer i HR ved et af de danske regionssygehuse. Dette svarer til 45% af grundpopulationen med iskæmisk hjertesygdom og er over standarden for indikatoren på mindst 40%.

Resultaterne vedrørende de ikkefarmakologiske interventioner såsom fysisk træning og diætbehandling ved en klinisk diætist bærer præg af den overgangsfase fra regionalt til kommunalt ansvar, landet aktuelt befinder sig i jf. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom [1]. Kun 1.221 patienter blev indberettet med den samme arbejdstest ved start og slut af HR, så det var muligt at beregne graden af forbedring i kondition. Styregruppen for DHRD vurderer, at data ikke giver et retvisende billede af kvaliteten mht. fysisk træning. Dels pga. den aktuelle indberetningspraksis, hvor der på nogle sygehusafdelinger ikke anvendes samme test ved start og slut af HR, og dels pga. manglende data fra kommunerne om de borgere, som modtager fysisk træning og testning i kommunalt regi. For at sætte fokus på problemet er der fra næste årsrapport indført en ny indikator, som opgør andelen af patienter, der testes med samme målemetode ved start og slut.

Tilsvarende ses kun 1.251 patienter ud af ca. 4.500 at have modtaget diætbehandling i regionsregi, men man må formode, at flere har deltaget i et kommunalt tilbud.

Indberetning af de kommunale tilbud og kvalitetsdata er nu under hastig udbygning, og det forventes fra næste årsrapport at kunne aflæses sideløbende med de regionale tal, i første omgang for kommunerne i Region Midtjylland, således at målet om en tværsektoriel fremtidig årsrapport synliggøres.

Rygestop prioriteres højt som en effektiv og hurtig risikoreduktion. Dog når man på landsplan kun 46% ophør og ingen af de enkelte regioner når op på de 60%, standarden er sat til. I litteraturen beskrives at det med psykologhjælp lykkes hos ca. 45% [2], så i det lys er det slet ikke så dårligt.

De farmakologiske interventioner, som også fremover vil være lægernes ansvar, dels på sygehusene og siden i almen praksis, har absolut plads til forbedring. På landsplan får kun 65% blodtrykket ned på ≤ 140/90 mmHg, og standarden på mindst 70% opfyldes dermed ikke. For LDL-kolesterol når 62% af patienterne under 1,8 mmol/l, hvilket er over standarden på mindst 60%, men som for blodtrykskontrol ses der betydelig variation mellem hospitalerne. Region Nordjylland ligger bedst med 68% i mål med blodtrykskontrol, og Region Sjælland bedst med 72% i mål med LDL.

Det er styregruppens håb, at man fremover vil få et bedre og mere komplet dækkende billede af kvaliteten af HR ved at få tværsektorielle data til DHRD.

Årsrapporten og resume er udarbejdet af RKKP Videncenter og formand for DHRD i samarbejde med DHRD-styregruppe. Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase.

Hele rapporten kan læses på www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/hjerte-kar-sygdomme/hjerterehabilitering.