10 mikrogram D-vitamin dagligt er for lidt til mørklødede indvandrere der undgår sollys

I Ugeskrift for Læger 2005;167:895-7 præsenteres resultatet af en arbejdsgruppe nedsat af Danmarks Fødevareforskning: »D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres«. Arbejdsgruppens arbejde har været afventet med spænding, idet den muligvis vil danne grundlag for nye anbefalinger om D-vitamin-tilskud fra Sundhedsstyrelsen. Jeg har ud over den i Ugeskriftet trykte statusartikel haft lejlighed til at læse rapporten i dens fulde længde.

Jeg vil indledningsvis slå fast, at jeg mener, at rapporten er en kvalificeret og væsentlig opdatering om, hvad vi ved om vitamin D-status i Danmark.

Flytter rapporten så noget? Det er med glæde, at jeg ser, at man har øget anbefalingerne for ældre plejehjemsbeboere til 20 mikrogram (800 IE) dagligt, således at disse anbefalinger er i overensstemmelse med internationale studier. Anbefalingen af øgning til 10 mikrogram dagligt til ældre over 65 år må vel også betegnes som en forbedring, om end man kan diskutere, om det er tilstrækkeligt, men man må formode at ældre får et vist tilskud fra soleksposition.

Mht. personer med manglende eller utilstrækkelig soleksposition vil jeg henvise til en oversigtsartikel af Zitterman [1] med den lidt provokerende titel: »Vitamin D in preventive medicine: are we ignoring the evidence?«. Jeg kunne have lyst til at benytte samme titel om arbejdsgruppens rapport. Man kan indvende, at der ikke eksisterer tilstrækkeligt gode danske studier af indvandrergruppen til at anbefale større doseringer af vitamin D til denne gruppe. Omvendt kan der ikke være tvivl om at vitamin D-status i en lang række indvandrergrupper er meget dårlig. I vores eget studie [2] fra 2000 omfattende 69 kvinder af palæstinensisk herkomst fandt vi således svær D-vitamin-mangel (serum 25-hydroxyvitamin D (25-OHD) < 10 nmol/l) hos 85%. Zitterman [1] gennemgår i sin oversigtsartikel en række dosis-respons-studier, hvor han ser på stigningen i serumværdi af 25-OHD ved forskellige doser af peroralt vitamin D-tilskud. Heraf ses, at et dagligt tilskud på 5, 10, 20, 50 mikrogram vil kunne forventes at resultere i en stigning i 25-OHD på hhv. 7-14, 30-35, 25-40 og 46 nmol/l. Vi har selv påvist, at et D-vitamin-indtag på 13,5 mikrogram dagligt til tildækkede danske kvinder med utilstrækkelig soleksposition kun resulterede i en serumværdi af 25-OHD på 17,7 nmol/l.

På den baggrund mener jeg, at der er tilstrækkeligt grundlag til at anbefale, at mørklødede indvandrere, der undgår sollys, bør tilrådes et dagligt indtag af D-vitamin på 20 mikrogram. Hvis de af arbejdsgruppen givne anbefalinger skal være tilstrækkelige, må det være en forudsætning, at man kan få indvandrerkvinderne til at øge deres soleksposition - og jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om dette er realistisk.

Man kan komme med det synspunkt, at anbefaling af øget D-vitamin-indtag til indvandrere bør forudgås af kohortestudier, hvor man måler effekten af tilskud af f.eks. 5, 10, 20 mikrogram dagligt til en gruppe af indvandrere mhp. at måle behandlingsresponset ved serummålinger af 25-OHD. Det er imidlertid et spørgsmål, om sådanne studier nogensinde vil blive lavet.

I mellemtiden vil indvandrerne så gå og lide af vitamin D- mangel i større eller mindre grad, selvom de følger de givne anbefalinger for D-vitamin-indtag. I den sammenhæng skal nævnes, at vi har dokumenteret, at begyndende vitamin D- mangel-betinget myopati kan detekteres allerede ved serum- værdier af 25-OHD < 60 nmol/l.

Jeg vil derfor høre arbejdsgruppen, om den ikke er enig i, at tiden er inde til at øge anbefalingerne for D-vitamin-indtag til mørklødede indvandrere, der undgår sollys, til 20 mikrogram dagligt?

SVAR