14 vintre og fire somre i Grønland

Engang i 1983, hvor jeg året før var blevet speciallæge i intern medicin, ville jeg prøve noget helt andet. Det blev til i alt 15 måneder ved Dronning Ingrids Hospital, landshospital for Grønland, i 1984-1985. Vi var dengang to overlæger til at bestride hele den interne medicin i hele Grønland, med alle subspecialer, inklusive tilgrænsende som pædiatri - herunder neonatologi - og anæstesiologi samt oftalmologi - ud fra princippet om, at alt, der ikke er kirurgi, er medicin. Og kun to kirurger, ingen gynækolog. Radiolog havde vi heller ikke. Takket være en god kollega blev det en oplevelse for hele familien, fagligt og socialt, afsluttende med en konsulentrejse med båd til alle Sydvestgrønlands byer og bygder.

En gang Grønland altid Grønland. En fantastisk natur, venlige mennesker, et spændende arbejde - igennem 25 år er det blevet til i alt 14 vintre og fire somre i landet.

Overvejende vintre? Jeg var blevet overlæge i Frederikshavn, og der er smukt i Vendsyssel, mest forår og sommer, med bøgeblade, mælkebøtter, Kattegat og Vesterhav - mens vinteren som de fleste steder i Danmark kan være tung, grå, våd og mørk - mens der er smukt i Grønland om vinteren, hvor sneen altid lyser op, selv når solen ved solhverv kun er på himlen 4 time. Men det er dog kun en time mindre end i Danmark i hver ende, til gengæld varer tusmørket 1 time. Måske mindre lys - men det føles ikke sådan, takket være sne, sol, nordlys og stjerner. Og det lykkedes mig i en årrække at få en aftale, hvor jeg var overlæge både i Grønland og i Frederikshavn - med arbejde i Nordjylland om sommeren og i Grønland om vinteren.

Og jeg arbejdede meget begge steder - kunne føle, at det største problem var, at man - forståeligt nok - begge steder mente, at jeg skulle holde ferie, når jeg var det andet sted! I årenes løb blev de to medicinske overlæger opnormeret til tre, to kirurger blev til ni. Radiolog var kommet til ligesom anæstesiolog og forbigående tilmed øjenafdeling samt ørelæge.

Men altid et spændende arbejde. I den grønlandske interne medicin ser vi alt det, der beskrives i Medicinsk Kompendium - også det med småt - og hertil de ti procent, der ikke beskrives nogen steder.

I arbejdet indgår også konsulentvirksomhed for landets øvrige 15 sygehuse, idet det hører til DIH's opgaver at yde bistand, telefonisk, fax, mail og fysisk til disse. Under disse talrige konsulentrejser til efterhånden alle landets sygehuse har jeg udført ialt ca. 1.700 medicinske tilsyn (3% af befolkningen) ofte medbringende ultralydskanner og udstyr til kontrol af pacemakere.

Og det blev mere og mere spændende i Grønland, mens det gik den anden vej i Frederikshavn - så i 2001 sagde jeg op der.

Vildt, forrevet, stejlt og farligt

Meget havde udviklet sig i en med mine øjne uheldig retning, og jeg gik ikke længere på arbejde med glæde i sommerhalvåret - og jeg er i dag meget glad for, at jeg forlod det danske sundhedsvæsen på det tidspunkt til fordel for fortsat vinterarbejde i Grønland - og lidt om sommeren også.

Det første sommerarbejde blev et eventyr i Tasiilaq i Østgrønland - det smukkeste Grønland, jeg kender. Vildt, forrevet, stejlt, farligt, is, blomster, vand, smukt (www.jensjk.dk/tasiilaq). Jeg havde været på sygehuset nogle gange tidligere som medicinsk konsulent og kendte derfor stedets chef, Hans Christian Florian, som en engageret og samvittighedsfuld kollega med evner i de fleste hjørner af faget, omend med størst kirurgisk interesse. Men han ville gerne ansætte mig som sommervikar med løfte om kirurgisk opbakning, så sådan blev det. Den første måned blev hurtigt forlænget til to, hvor jeg blev oplært i den basale almen medicin med østgrønlandsk kolorit samt nogen chirurgia minor. Og i fritiden gik jeg i fjeldet - på næsten samtlige de toppe, man kan se fra sygehuset, og lidt flere. Weekend under åben himmel - nej, det er ikke koldt, for det blæser ikke. Dvs. hvis det gør, blæser det virkelig meget - men det er sjældent. Bygdebesøg. Gletschervandring. En tur til Ammassalikøens højeste fjeld (1.350 m), vist ikke besteget de sidste ti år - siden HC var der sidst.

Det gav blod på tanden, så det følgende år blev det Narsaq i Sydgrønland - mere grønt, får og storis, men ikke mindre storladent, med mange ture i fjeldet - og afsluttet med en 50 km vandretur fra sygehuset til afgangslufthavnen i Narsarsuaq, via bla Qassiarsuk, Erik den Rødes Brattahlid (www.jensjk.dk/narsaq).

Året efter var Hans Christian tilbage i Tasiilaq efter en afstikker til Norge, så han lokkede mig til at vikariere igen - det var nu ikke så svært - men det blev til, at vikariatet blev indledt med en tur med ski og hundeslæde over indlandsisen. Så jeg fløj til Kangerlussuaq, sluttede mig til ekspeditionen der, så på 18 dage krydsede vi isen. To dage efter ankomsten til Tasiilaq startede mit vikariat - mig bekendt er ingen andre ankommet til deres distriktslægevikariat på den måde. Og året efter var han der igen, Hans Christian - denne gang skulle vikariatet starte med en tur på ski rundt om Forelmassivet, Grønlands næsthøjeste fjeld på grænsen mellem store gletschere og indlandsisen - i et ufatteligt smukt fjeldlandskab (www.jensjk.dk/forel). Jeg sagde ja.

Og atter et år med megen fjeldvandring. Mere end en gang har jeg tænkt, under disse ture i fjeldet: Her går du, i noget af den smukkeste natur, der findes i verden. Du er kommet hertil ganske gratis - og så får du oven i købet løn for det. Hvorfor er der ikke flere, der gør det?

Nye tider

Medicinsk Afdeling har især siden 2002 ændret sig meget. To meget dynamiske kolleger har hjemtaget mange behandlinger, biologiske behandlinger af autoimmune sygdomme samt en stor del af den medicinske onkologi. Reservelægestaben er udvidet til fem; der er til stadighed to turnuskandidater i samarbejde med Kirurgisk Afdeling, Lægeklinikken (almen praksis) og enkelte distriktssygehuse - blandt andet Tasiilaq. Der er tilkommet fast børnelæge siden 2004, en stor lettelse for medicinerne (men reservelægerne skal stadig kunne det hele). Afdelingen deltager også i studenterundervisningen på Københavns Universitet med to 9. semester-studenter. En stor og god udvikling, og i årevis har ansøgere til reservelægestillinger henvendt sig spontant, og der har kun været få vakancer - tilmed har der været kødannelse til turnus.

Men, der er sket noget.

Arbejdsglæden er forsvundet. Den dynamiske, administrerende overlæge har kastet administrationen fra sig og er gået på halv tid.

Jeg selv har sagt min stilling op, efter 14 vintre og fire somre, og forlader Grønland for godt den 1. maj. Ørelægen har også sagt op, og børnelægen har også fået nok.

Årsagen er dårlig sygehusledelse, så dårlig, at overlægestaben for nogle år siden forsøgte at få chefen fyret, men løb panden mod muren: Han holder budgettet, så han bliver ikke fyret.

Der er netop kommet ny ledelsesstruktur - håb om bedre forhold. Men dennes første tiltag var at flytte yderligere 25 (femogtyve) administratorer ind i et hus, hvor der i forvejen er for lidt plads til patienter og det personale, der har den direkte patientkontakt. Lægerne har i årevis ønsket mere plads til patienter, undersøgelseslokaler og kontorer, men er gang på gang blevet tilba gevist - i det omfang, de overhovedet har fået et svar - med, at der var hverken plads eller penge. Men til de 25 er der åbenbart både plads og penge.

For mit eget vedkommende har jeg i mange år haft den holdning, at den dag, jeg ikke længere er glad for at gå på arbejde, vil jeg finde et andet - og den dag kom sidste år. Samarbejdet med en af husets andre afdelinger havde altid været dårligt, betinget af afdelingschefens indstilling, og nye konflikter gjorde det nu umuligt. Klager fra Medicinsk Afdeling til sygehusledelsen førte intet konstruktivt til, og endnu et møde mellem sagens parter endte uden udsigt til bedring i forholdet.

Efter i mange år at have bøjet af og accepteret at blive trådt på i samarbejdets navn havde jeg nu fået nok, og med denne begrundelse skrev jeg min opsigelse. Den kom næsten samtidig med opsigelsen fra den administrerende kollega, som ellers har været et lokomotiv - og det er måske betegnende for ledelsen, at den ikke fandt anledning til at kommentere nogen af de to opsigelser.

Alt får en ende

Jeg har i dette indlæg forsøgt at forklare, at Grønland har været en fantastisk oplevelse i mit liv. Jeg har fået lov til at strække min viden og mine evner til det yderste inden for den interne medicin - og lidt til. Jeg har været i alle Grønlands byer og i en god del af bygderne, arbejdet på alle sygehusene, på to af dem også som distriktslæge. Naturoplevelserne har måske været det allerstørste - om vinteren på mine ski, som også har været i alle Grønlands byer og deres omgivelser, tværs over isen og omkring Mt Forel, om sommeren på vandreture i fjeldet og lidt i fjordene også. Jeg ville ikke gerne have undværet alt dette, som har beriget mit liv og løftet mig ud af dansk novembertristesse - og jeg har et website, www.jensjk.dk, hvor der er tusindvis af billeder fra de fleste af mine grønlandsoplevelser og en del mere, da jeg gerne har villet dele min glæde ved landet med andre. Siden har da også tiltrukket en del, ved jeg.

Men alt får en ende - og nu går det sydover, først til sommerjobs i Skandinavien, for at finansiere næste vinter, hvor jeg har engageret mig med traveltoteach.dk i Rwanda.