30 år som arrestlæge

Jeg har udført det almenlægelige arbejde for Hjørring Arresthus i mange år og håber meget på en ny, tilfredsstillende overenskomst.

Jobbet er vanskeligt og meget krævende med indsatte, som statistisk set har højere sygelighed og flere fysiske, psykiske og sociale problemer end gennemsnitsbefolkningen.

Der er ingen kontinuitet i arbejdet i forhold til egen læge, hospitaler, speciallæger og andre institutioner under Krimi-nalforsorgen.

Vi har et urimeligt stort arbejde med at indhente oplysninger om igangværende udredning og behandling for at sikre et minimum af sammenhæng.

Desuden er der et meget stort pædagogisk arbejde med at informere en gruppe personer om sygdom og sundhed, som er langt ringere orienteret end gennemsnitsbefolkningen.

Vi står helt alene med arbejdet uden kolleger at støtte os til. Arbejdet er således forbundet med et højt ansvar, som efter min mening ikke bliver honoreret.

En anden type af væsentlige vanskeligheder er konkrete direkte og indirekte trusler fra indsattes side, af og til så voldsomme, at man må nedlægge forbud mod yderligere konsultationer, medmindre den indsattes tilstand er livstruende. Det har ligefrem været nødvendigt at flytte nogle indsatte på grund af deres truende adfærd.

Efter nu 30 års arbejde som læge er Arresthuset det eneste sted, hvor jeg nogensinde har fået stjålet og tømt min lægetaske.

Der er også ofte store sproglige vanskeligheder med konsultationerne, idet indsatte af anden etnisk oprindelse end dansk er stærkt overrepræsenterede i forhold til baggrundsbefolkningen. De kan ofte ikke tale et forståeligt og sikkert dansk, og de kan ikke fremmedsprog, som vi kan kommunikere på. Selv om jeg tilbyder konsultation på seks forskellige sprog. Det er vanskeligt at fremskaffe tolke, og der er ingen supplerende ydelser for tolket arbejde, som vi trods alt har i almen praksis.

Med hensyn til personalet går arbejdet overvejende godt men besværes af, at ingen er sundhedsfagligt uddannet. Information om undersøgelser, behandling og især medicin er svær, og vi bruger megen tid på kontrol af, at behandlingen reelt foregår som ordineret.

Fravær af edb giver væsentlige problemer. Det er meget problematisk at fremskaffe gamle journaler ved overflytninger fra andre institutioner under Kriminalforsorgen. Når de så når frem, er de tit ulæselige, da de fortsat er håndskrevet de fleste steder.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at der ud over timelønnen også i den nuværende overenskomst er et generelt tillæg samt en fremmødegodtgørelse og en kilometergodtgørelse, som selvfølgelig skal ajourføres.