Åbent brev til Lægeforeningen- om ansvarsplacering

Undertegnede har siden 2003 forsøgt at få rede på, hvem der har ansvaret for de behandlinger, som forvaltningen kan pålægge de mennesker, der er afhængig af overførselsindkomst.

Jeg har senest i svar fra Lægeforeningens Juridiske Sekretariat i 2008 fået oplyst, at det må dreje sig om en konkret vurdering af den enkelte læges rolle i behandlingsforløbet.

Jeg tillader mig derfor at bede om råd i en konkret sag. Jeg arbejder som afdelingslæge på RCT Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. En af mine patienter er en kvinde i 40'erne, der har følger efter krig, fængslinger og tortur. Hun har tidligere været i behandling for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) i OASIS, hos terapeut og hos psykiater. Hun havde god gavn af den kognitive terapi, hvorimod hun ikke kunne tåle den antidepressive medicin. Hun er siden blevet knyttet til RCT, hvor der blev iværksat et familieterapeutisk forløb, som nu er afsluttet efter en vellykket proces.

Patienten er i forløbet blevet behandlet for brystkræft, kirurgisk og medicinsk, og er p.t. i behandling med antihormon, tamoxifen.

I forbindelse med ansøgning om førtidspension har visitationsteamet på jobcentret fundet, at patienten »bør tilknyttes en psykiater med henblik på at opstarte en antidepressiv behandling«.

Jobcentret blev informeret om, at der tidligere havde været iværksat en medicinsk antidepressiv behandling uden effekt, men med bivirkninger, der hindrede patienten i at tage sig af sin familie. Jobcentret fik også oplysninger om, at der var god effekt af den kognitive terapi.

På trods af dette fastholder Socialforvaltningen, at der gives afslag på at påbegynde en sag om førtidspension med den begrundelse at: »det vurderes, at der fortsat kan være behandlingsmuligheder i forhold til din PTSD da du ikke skønnes at have modtaget antidepressiv behandling og at du bør tilknyttes en psykiater med henblik på dette og det kan ikke udelukkes at denne behandling kan bedre din tilstand«.

Der er nu fremsendt klage over denne afgørelse til Beskæftigelsesankenævnet, hvor det understreges, at der under forløbet på RCT ikke er fundet indikation for at supplere den terapeutiske behandling med medicin, og at der ikke er fundet indikation for at involvere vores psykiatriske konsulent i behandlingsforløbet.

Af en notits i Dagens Medicin den 5. marts 2010 fremgår det, at kvinder, der samtidigt bliver behandlet med tamoxifen og et SSRI-middel, får øget deres risiko for at dø af brystkræft (BMJ 2010;340:c693).

Mit spørgsmål er nu: Hvis kvinden bliver sat i medicinsk antidepressiv behandling, på krav fra kommunen, hvem har så ansvaret?

Jeg håber på et konkret svar på dette konkrete spørgsmål.

> Svar:

♠ Overlæge, chef for Tilsyn, Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig, cand.jur., Gritt Husum Basse, Sundhedsstyrelsen. E-mail: sst@sst.dk

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved sit faglige virke, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationslovens) § 17 (den tidligere lægelov § 6).

Denne bestemmelse omfatter alle læger i Danmark, uanset ansættelsesforhold, aflønningsforhold og lignende, i det omfang lægerne deltager i eller har ansvaret for patientbehandling. Ansvaret knyttet sig således til læge-patient-forholdet - til selve lægegerningen.

Af bemærkningerne til den tidligere lægelovs § 6 fremgår det, at det er en naturlig følge af selve lægegerningen at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge altid bør udvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed.

Afdelingslæge Ellen Ryg Olsen har i sit åbne brev efterlyst svar på, hvem der har ansvaret for en kvindelig patient i 40'erne, der har følger af krig, fængslinger og tortur. Hun er videre blevet behandlet for brystkræft, både kirurgisk og medicinsk. Tidligere blev kvinden behandlet med antidepressiv medicin uden effekt, samtidig kan der være en øget risiko for at dø af brystkræft, når en kvinde samtidig bliver behandlet med SSRI-middel og tamoxifen.

Nu har socialforvaltningen givet afslag på førtidspension, idet der fortsat er behandlingsmuligheder i forhold til kvindens PTSD.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er den behandlende læge, der har et behandlingsansvar for, hvilken behandling en patient skal have. Det vil aldrig kunne være kommunale sagsbehandlere, der har ansvaret for hverken valg af en behandling eller undladelse af behandling af en patient.

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i alle faser af lægegerningen, det vil sige undersøgelse, diagnosti-cering, behandling mv. Endvidere har en læge et selvstændigt ansvar i henhold til autorisationslovens § 17.