Abdominal traume hos børn og benefit-risk-ratio af CT

I deres interessante artikel beskriver Kirkegård et al gode resultater med nonoperativ behandling af stumpemilttraumer hos børn [1]. Alle patienter fik foretaget abdominal CT, og graden af miltlæsionen blev vurderet på baggrund af CT'en [1].

Der beskrives, at traumemodtagelsen foregik efter ATLS-principper inklusive FAST (focused assesment with sonography for trauma) og CT [1]. Det fremgår ikke af artiklen, hvad der præcis udløste CT'en (f.eks. traumemekanisme, kliniske fund, etc). Desuden vil det være interessant at få oplyst det totale antal af børn, som fik foretaget abdominale traume-CT'er i den 12-årlige periode, som studiet strækker sig over, og hvor mange af disse abdominale CT'er var med andre behandlingskrævende positive fund (f.eks. levertraume) og med negative fund?

CT'en har længe været 'golden standard' for diagnostik af abdominale læsioner i forbindelse med traume [2]. CT'er afgiver dog ioniserende stråling og medfører en øget risiko for udvikling af malignitet, specielt hos børn [3]. Der er derfor kommet øget fokus på benefit-risk-ratioen af abdominale CT'er hos børn udsat for traume [4]. Dette skal også ses i lyset af stigende anvendelse af nonoperativ behandling for stumpe abdominaltraumer. Endvidere ændrer abdominale CT'er meget sjældent den planlagte behandling hos hæmodynamisk stabile børn [2, 5].

I et studie, som beskriver patienter med milttraumer, blev der kun udført CT hos 50% af de patienter, som havde pådraget sig en miltlæsion [2]. Spørgsmålet er, hvordan man bedst udvælger de børn, hvor CT er indiceret?

Der er udviklet scoringssytemer, som kan udvælge patienter med lav risiko for alvorlige abdominale læsioner, som dermed kan undgå abdominal CT. En af disse scoringssystemer er BATiC (Blunt Abdominal Trauma in Children), som er baseret på 10 parametre, bl.a. kliniske fund, hæmodynamiske parametre, ultralydskanning og biokemiske analyser [5]. Forhåbentlig kan BATiC eller lignende scoringssystemer, når de er fuldt udviklet og testet i prospektive undersøgelser, bidrage til en reduktion af antal af abdominale traume-CT'er hos børn.