Åben adgang til Ugeskrift for Lægers forskningsresultater er helt afgørende

Interessekonflikter: Ingen

Det er en glæde at åbne Ugeskrift for Læger og læse om de mange spændende og relevante faglige aktiviteter. Det er godt at læse om forskning, også den der ikke lige vedrører ens egne primære interesseområder. Det er af største vigtighed, at alle har fri adgang til den sundhedsvidenskabelige forskning og faglige information, der formidles gennem Ugeskriftet.

I de »gode gamle dage« var Ugeskriftet en indtægtskilde for Lægeforeningen, idet annonceindtægter oversteg udgifter til redaktionelt arbejde, trykning og distribution. Nu er det anderledes. Omkostningerne ved produktion og levering af Ugeskriftet er omkring 28 mio. kr. Annonce- og abonnementsindtægter dækker omkring 60%, medens de resterende 40% finansieres gennem Lægeforeningen. På denne måde koster hvert eksemplar af Ugeskriftet medlemmerne 11-13 kr. Såfremt annonceindtægterne ophørte, ville dette beløb stige til det dobbelte.

Så vidt jeg har forstået, er den standende diskussion betinget af, at udgifterne til Ugeskriftet er steget med 1 mio. kr., og at dette beløb befrygtes at stige fremover.

Når man bladrer i Ugeskriftet, er der flere forhold, der springer i øjnene:

- Flittig brug af journalister. Forfatteren Hemingway, der var journalist, har i sine dagbøger berettet, at han hver morgen skrev omkring 500 ord. Ved gennemgang af hæfternes journalistiske artikler viser en optælling omkring 1.500 ord svarende til 300 trykte ord pr. journalist pr. dag. Jeg tror, at mange vil mene, at der er mulighed for produktivitets- og indholdsmæssig forbedring.

- I Ugeskriftet optræder mange farvelagte tegninger og fotografier, hvis indhold nogle gange kan identificeres, andre gange blot bidrager med farvekombination og friske former. Lignende grafik optræder i BMJ, som Ugeskriftet med stor succes har kopieret. Et layout, der måske kunne dæmpes en smule uden større kommunikative eller videnskabelige tab.

- Antallet af hæfter er allerede reduceret, men kunne måske yderligere reduceres en smule, afhængigt af det videnskabelige volumen, og måske endda gøres en lille smule »flydende«.

- Der foreligger ikke et tilgængeligt detaljeret regnskab for Ugeskriftets samlede økonomi, herunder redaktionelle udgifter, leveringsomkostninger og eksempelvis om reducerede trykkeomkostninger også ville medføre reducerede indtægter for Lægeforeningen.

- En ren netudgave er tiden, efter min opfattelse, endnu ikke moden til. I øvrigt undervurderes udgifterne hertil ofte.

En fri og lige tilgang til forsknings- og andre informationer fra Ugeskriftet er helt essentiel og bør prioriteres, også i en økonomisk trængt situation. Bibliotek for Læger koster medlemmerne omkring 100 kr. pr. eksemplar. Jeg tror, at om galt skulle være, vil medlemmerne også være parate til at betale et par kr. mere for et Ugeskrift med open access.

>Svar:

Ansvarshavende chefredaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger. E-mail: tki@dadl.dk

Interessekonflikter: Ingen

Kære Jens Henriksen - tak for din interesse for Ugeskriftets ve og vel.

Ugeskriftets økonomiske problemer skyldes primært faldende indtægter fra især annoncesalget. Der er således ikke tale om, at udgifterne i sig selv er vokset.

Sammenligningen med Hemingways produktivitet er sjov, men den er også ude af proportion. En forfatter kan i fiktionens verden principielt skrive løs af karsken bælg. En journalist vil ofte bruge mindst lige så lang tid eller mere på research, interview og øvrig dataindsamling som på selve skriveprocessen. I lægeverdenen kan man vel heller ikke sammenligne al produktivitet lige over i kvantitative størrelser.

Brugen af illustrationer kan altid diskuteres. Vi forsøger i lighed med andre medier at gøre Ugeskriftet levende og interessevækkende, og derfor holder vi os ikke kun til det trykte ord.

På de årlige Lægemøder bliver Lægeforeningens regnskaber og budgetter fremlagt, herunder også for Ugeskriftet. Oplæggene kan læses på laeger.dk.

Lægeforeningens bestyrelse har ikke vurderet, at en kontingentforhøjelse kan komme på tale.