Skip to main content

Åbent brev til Magnus Heunicke: Så er det nu

Merete Nordentoft professor i psykiatri

25. sep. 2020
3 min.

Kære Magnus Heunicke

Kravet om forbedringer i psykiatrien har enormt momentum. Utålmodigheden er stor. Med publikationen »Psykiatriløftet« har en samlet front bestående af 44 organisationer, NGO’er, fagorganisationer, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner peget på områder, der skal styrkes i den kommende tiårsplan for psykiatrien.

Fortvivlelsen blandt patienter og pårørende kan ikke ignoreres. Lægger man ørerne til vandrørene, hører man klager over udskrivelse efter kort tid uden tilstrækkelig opfølgning, fravær af psykosociale velindicerede behandlingstilbud, oplevelse af at være kastebold mellem forskellige systemer. Og så er der dem, der ikke klager: Dem, der er døde ved selvmord eller anden overdødelighed, og dem, der lever ensomt uden overskud til at klage.

Med tiårsplanen skal vi have lige så høje ambitioner på psykiatriområdet, som vi har på kræftområdet. Fire kræftplaner med store investeringer har løftet kvaliteten på af kræftbehandlingen.

Psykiatrien har nu fået tilført en fast efterbevilling på 600 millioner kroner svarende til syv procent af driftsbudgettet. Det er et betragteligt løft, men allerede nu er det tydeligt, at midlerne suges op, som faldt de på tørt trækpapir. Der skal større investeringer til og et langvarigt sejt træk.

Her følger et par forslag til områder, der kan bidrage til at løfte psykiatrien op i liga med kræftområdet.

Forskning i forebyggelse


Eksempelvis fødes der hvert år 7.000 børn af forældre med psykisk lidelse eller misbrug. Disse børn og deres familier har behov for forstærket indsats.

Eksempelvis er det kun halvdelen af de personer, som kommer til et sygehus med selvmordsforsøg, som får opfølgende behandling i psykiatrien. Mange, som oplever selvmordstanker, henvises til frivillige tilbud uden kontinuitet og uden sikring af opfølgning. Psykiatriens akutberedskab må styrkes og reorganiseres for at sikre akut indsats og overgang til relevant efterbehandling.

Tilstrækkelig kapacitet

Den ambulante psykiatri indeholder gode muligheder for at tilbyde sammenhængende evidensbaseret behandling af høj kvalitet, men aktuelt kan behandlingskapaciteten ikke sikre, at alle kan få velindicerede behandlingstilbud. Henvisninger af ambulante patienter afvises, fordi patienterne er for raske eller for syge eller på anden måde forkerte. Mange ambulante tilbud starter først lang tid efter udskrivelse, og tilbuddene er så korte, at langtfra alle opnår varig bedring. Der er udviklet evidensbaserede pakkeforløb for en lang række lidelser. Det er et fremskridt, men langtfra alle patienter er raske efter et pakkeforløb, og har man flere lidelser, er der problemer med, hvilket forløb man skal tilbydes.

På kræftområdet vil vi ikke nøjes med det næstbedste eller tredjebedste.

Sikring af opfølgning

Denne retningslinje er styrende i kræftbehandlingen, hvor hyppigheden af opfølgende undersøgelser tilrettelægges efter risikoen for tilbagefald. På psykiatriområdet er vi milevidt fra en sådan praksis. Patienter udskrives og afsluttes fra ambulante forløb, selvom der er en oplagt risiko for forværring af sygdomsforløbet. Mulighed for længere ambulante behandlingsforløb og tættere, formaliseret samarbejde med kommune og primærsektor kan nedbringe risikoen for tilbagefald.

De mest syge

Patienter på bostederne har de mest komplicerede behandlingsbehov og den højeste grad af polyfarmaci. Alligevel er der ikke sikring af høj kvalitet og kontinuitet i den lægelige behandling, og mange i personalet er kortuddannede og lavtlønnede. Bostederne skal være attraktive arbejdspladser, hvor der tilbydes behandling og sociale tilbud af høj kvalitet.

Mennesker med misbrug og psykisk lidelse trues af social deroute og i værste fald hjemløshed. De tegner sig for en meget stor del af genindlæggelserne. Behandlingstilbuddet er uhensigtsmæssigt opdelt mellem kommune og region, en unødvendigt komplicerende logistik. Opgaven er stor

og kompliceret, et første vigtigt skridt er at samle behandlingen i regionerne.

Hvert år dør 600 ved selvmord, nogenlunde svarende til antallet af danske dødsfald ved COVID-19. Overdødeligheden blandt mennesker med psykisk lidelse svarer til over 5.000 dødsfald årligt. Kan psykiatrien få bare to procent af den målrettede handlekraft som politikerne har

vist under coronaepidemien.