ADHD?

I Ugeskriftet nr. 12-13 (2005;167:1379) ses artiklen »Attention deficit hyperactivity disorder« af professor Per Hove Thomsen.

ADHD diagnosticeres ved objektive tegn men udelukkes ved tilstande, som tillige defineres af subjektivt oplevede symptomer. Derfor findes ikke helt små ADHD-børn. Debutalderen afgrænses vel til mellem ca. 5. og 7. år.

Udelukkende signbaseret diagnostik er yderst problematisk, når det handler om sindets lidelser.

Når barnet vokser til og efterhånden kan rapportere om sin subjektive sindstilstand - om, hvad der egentlig finder sted i bevidstheden, når koncentrationen svigter - fremkommer symptomer, som medfører et omfattende svind i ADHD-populationen og underminerer hele ADHD-konceptet.

Erfaring fra diagnostiske samtaler med både unge og voksne, som allerede »har fået« ADHD-diagnosen, viser, at koncentrationsforstyrrelsen hos disse i vidt omfang fuldt ud og ganske forståeligt forårsages af svært funktionsnedsættende forstyrrelser af tænkningen, nemlig af: tankeinterferens, tankemylder, sjældnere tankestop. Desuden finder man manglende evne til opdelt opmærksomhed, forstyrrelse af evnen til selvekspression, forstyrrelse af den receptive og ekspressive sprogfunktion, forstyrrelse af tænkningsinitiativ og tænkningsmæssig intentionalitet samt plagsom tankehørlighed og udtalt hyperrefleksi.

Altså fænomener, som almindeligvis regnes for at være prodromalsymptomer for lidelser i det skizofrene spektrum.

Men man finder også af og til hyppigt optrædende, pludseligt indsættende episodiske obsessive ruminationer og mikropsykotiske episoder, som fuldstændig umuliggør et koncentreret nærvær, hvilket giver diagnostiske overvejelser om skizotypisk tilstand.

Efter sufficient fænomenologisk psykopatologisk udforskning af ADHD-populationen vil der ikke være så mange cases tilbage, at det berettiger til en selvstændig diagnostisk kategori - og hvert fald ikke til den »øgede opmærksomhed«, som prof. Per Hove Thomsen nævner i sin statusartikel.

Måske burde spørgsmålet om, hvad ADHD-børnene egentlig fejler, stilles? Den tanke, at ADHD-adfærden kan være tegn på meget tidligt debuterende skizofren-spektrumtilstand, er nærliggende.

Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab lægger angiveligt op til et samarbejde med voksenpsykiatrien mhp. varetagelse af behandling og støtte til unge og voksne med ADHD.

Selv om der ikke er så meget at samarbejde om lige netop i den sag, vil et samarbejde alligevel være velkomment, for vi har givet meget at lære af hinanden - vi arbejder jo ikke med hver sin sub-species af Homo.

SVAR: