Skip to main content

ADHD - behovet for at flytte fokus

Børnelæge Jens Kruse, Rønne. E-mail: familien.kruse@pc.dk

7. jan. 2011
3 min.

Der er flere gode grunde til at flytte fokus fra medicin til et bredere, mere helhedsorienteret udgangspunkt og med en tværfaglig ligeværdig tilgang i alle led.

På få år er antallet af personer, der får ordineret centralstimulerende medicin, steget i en grad, så selv ihærdige fortalere for medicinsk behandling gør opmærksom at vi er på vej mod overmedicinering på området [1] - og det kunne så være en god grund til at flytte fokus.

Men let bliver det ikke - af mange grunde. Både rationelle og mindre rationelle.

Ordination af centralstimulerende medicin, især til børn og unge, er et følelsesladet område, hvor mange diskussioner bærer præg af interessekonflikter (inkl. økonomiske) og magtkampe - uden at de omtales særlig tydeligt - og da slet ikke i videnskabelige artikler og tilsvarende. Selv om alle ved, at sådan er det, og at det kan have stor betydning f.eks. for beslutningen om at påbegynde den medicinske behandling, orientering om virkning og evt. bivirkninger, for komplians, pauser/ophør osv.

Der er undtagelser. Det officielle grundlag for medicinsk behandling i Danmark [2], udsendt april 2008 og gældende til primo 2010, er for nylig [3] blevet sammenlignet med et tilsvarende engelsk referenceprogram, som udkom i september 2008. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem den dokumentation, de to referenceprogrammer bygger på. Gennemgangen af de to referenceprogrammer er velargumenteret og indeholder en analyse af, hvorfor der er en for mig tankevækkende markant forskel, programmerne indbyrdes, i anbefalingerne af hvem der bør tilbydes medicin.

Mht. at flytte fokus er det min opfattelse, at det i praksis gælder om at anlægge så omfattende et helhedssyn som muligt og at sikre koordinering og kontinuitet.

Et bidrag hertil kunne være i den sociale sektor at etablere en forløbsansvarlig. Et mere omfattende tiltag kunne være at etablere et kommunalt udredningsteam.

Det ville fremme en sådan udvikling, hvis der forelå solid dokumentation for betydningen af en sådan forstærket kommunal tværfaglig indsats. Et aktuelt arbejde i Servicestyrelsen kunne bidrage hertil. Her arbejder man på et nationalt handlingsprogram, der skal indeholde en langsigtet strategi for de kommunale myndigheders forebyggelse af alvorlige sociale vanskeligheder blandt børn, unge og voksne med ADHD. Et af indsatsområderne er et forskningsprojekt om ADHD som årsagsforklaring på sociale problemer [4]. Projektet lægger op til nytænkning og en anderledes tilgang, og det er der jf. ovenstående i høj grad brug for på så komplekst et område som ADHD. For år tilbage har Månedsskrift for Praktisk Lægegerning givet plads for en anderledes tilgang til området, dengang kaldet DAMP [5]. Artiklen var skrevet af en filosof. Måske kunne pladsen udvides?

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Rasmussen JG. Børnepsykiatere advarer: »Pas på overmedeicinering mod adhd«. Dagens Medicin 2010;7:12.
  2. Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. København: BUP-DK/Sundhedsstyrelsen, 2008.
  3. Trillingsgaard A, Christiansen B, Fensbo L. Børn og unge med ADHD. Referenceprogram. Psykolog Nyt 2009;3:3-10
  4. www. Servicestyrelsen.dk/ADHD (dec. 2010)
  5. Brikner K. Er DAMP bare varm luft? Månedskr Prakt Lægegern 1998; 76:491-503.