ADHD fra et almenmedicinsk perspektiv

I almen praksis har der de seneste 2-3 år været en voldsom stigning i henvendelser fra primært unge og voksne, der ønsker udredning for ADHD. De beskriver en subjektiv funktionspåvirkning, som ofte ikke matcher deres klinisk objektive og formelle fremtoning. Rigtig mange af dem passer et liv med studie og job og fritidsaktiviteter i ganske højt tempo.

ASRS-spørgeskemaet, som anbefales i den nationale kliniske retningslinje [1] som visitationsværktøj i almen praksis for ADHD-udredning, rater disse patienter generelt højt på. Ofte har patienterne læst rigtig meget om emnet. De er utroligt velformulerede om symptomerne, på en måde, som vi ikke har oplevet tidligere.

Når vi i almen praksis så efterfølgende henviser patienterne videre til psykiatrisk udredning, oplever vi, at stort set alle (> 95%) får en ADHD-diagnose. Mange patienter fortæller om en ganske hurtig psykiatrisk udredning, så har de diagnosen. En del vælger på grund af den meget lange ventetid på udredning i det offentlige selv at betale eller bruge sundhedsforsikring for at komme hurtigere til. De får også stort set alle diagnosen.

Det undrer os i almen praksis, at stort set alle henviste får ADHD-diagnosen. Det ser vi ikke ved nogen anden sygdom. Det ser ud, som om de diagnostiske redskaber, vi har, ikke er gode nok.

I de nationale kliniske retningslinjer vedrørende ADHD-behandling anbefales medicinsk behandling primært til børn og unge ved væsentlig funktionsnedsættelse, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt [2]. For voksne med ADHD er anbefalingen om medicinsk behandling svag [1].

Flere Cochrane-reviews har konkluderet, at evidensniveauet for behandling med amfetaminer og methylphenidat er lavt, men samtidig at der er mangel på gode kliniske studier, især langtidsstudier [3, 4].

Men alligevel ser vi, at stort set alle, der får diagnosen, bliver startet op i medicinsk ADHD-behandling og efter medicinindstilling hurtigt afsluttet til opfølgning i almen praksis.

P.t. oplever vi i almen praksis mange patienter, der kommer med bivirkninger til den medicinske ADHD-behandling. De kommer med forhøjet puls og blodtryk, søvnbesvær, hovedpine, kæbespændinger, angst, depression, irritabilitet, aggressivitet m.v. Hver eneste gang jeg sidder i lægevagten, har jeg minimum én patient med hurtig hjertebanken fremkaldt af medicinsk ADHD-behandling.

Vi har altså en situation, hvor der ser ud til at være en betydelig både ADHD-overdiagnostik og -behandling, idet praktisk taget alle henviste får ADHD-diagnosen. Stort set ingen patienter tilbydes mestringsforløb, psykoedukation eller lignende. Men stort set alle, også de mange kun lettere funktionspåvirkede unge og voksne, får medicinsk ADHD-behandling, selv om det ikke er anbefalingen i de nationale kliniske retningslinjer, og evidensen for langtidsbehandling er mangelfuld. Mange af de patienter, der hurtigt afsluttes til opfølgning i almen praksis, får høje medicindoser, og en del patienter har betydelige bivirkninger.

Det er glædeligt, at Simon Hjerrild m.fl. i Ugeskrift for Lægers temanummer om ADHD tager hul på en refleksion i forhold til aktuel praksis [5].

Som jeg ser det, er der brug for et paradigmeskift i vores tilgang og behandlingsstrategi ved psykiske symptomer, hvor vi primært kigger på funktionspåvirkning med fokus på psykoedukation og mestring ved lettere funktionspåvirkning og reserverer psykiatrisk udredning, diagnostik og behandling til sværere funktionspåvirkede patienter.

Ikke al ængstelighed og nedtrykthed er angst og depression, det er normale menneskelige følelser og reaktioner på den larm, livet giver. Ligeledes er indre uro, tankermylder, koncentrationsbesvær og træthed normale menneskelige reaktioner på f.eks. belastning, højt tempo og andre senmoderne psykosociale stressorer og ofte ikke et udtryk for ADHD.

Men vi har i vores samfund fået en forståelse og sproglighed for disse normale og ofte forbigående eller periodiske følelser, som hurtigt italesættes med ovenstående diagnoser, hvorefter medicinsk behandling startes.