Ærlighed om privatisering af sundhedsvæsenet efterlyses

Ved sygdom er vi alle lige, når lidelse for alvor gør os hjælpeløse og bange. Der findes ikke noget moralsk holdbart argument for, at den rige skal behandles bedre end den fattige. Alle danske borgere bør have lige ret til samme hurtige diagnostik og behandling finansieret over den fælles forsikring, skatten. Det er uanstændigt, at børn, studerende, alders- og førtidspensionister samt arbejdsløse skal komme i anden række, fordi de ikke har en arbejdsgiverfinansieret sundhedsforsikring.

Når jeg diskuterer med tilhængere for privatisering af sundhedssektoren, møder jeg fire standardsvar, som blokerer for en dybere diskussion:

»Der har altid været forskel på rig og fattig«. Det er muligt, men det er ikke noget argument for, at de rige skal favoriseres i sundhedsvæsenet. Faktisk vil en favorisering af de rige i den henseende yderligere øge forskellen mellem rige og fattige.

»Det er jo heller ikke gratis at købe briller og at gå til tandlæge«. Det er rigtig nok, men det er historisk betinget. Argumentet neutraliseres nemt ved, at udgifterne hertil fra politisk side bliver betragtet på lige fod med andre sundhedsydelser.

»Konkurrence er godt«. Konkurrence på kvaliteten har til alle tider fundet sted i sundhedssektoren, så det er ikke noget argument for at indføre privathospitaler.

»Det er godt for patienterne med valgfrihed mellem offentlige og private hospitaler«. Udfordringen er blot her, at det i praksis alene er de bedrebemidlede, der får muligheden for at vælge.

Det er vigtigt at forstå, at der godt kan styres mod et samfund med liberalistiske værdier som f.eks. valgfrihed og fri konkurrence samtidig med, at der skabes et samfund med udgangspunkt i en nytteetisk argumentation om i fællesskab at udvikle et tilstrækkeligt godt offentligt sundhedsvæsen. De private initiativer bør på ingen måde forbydes, men det er at foretrække, at vi tilvejebringer et så godt offentligt sundhedsvæsen, at de private tiltag bliver gjort overflødige. Hvis vi vil det, kan vi i Danmark vise verden, at det godt kan lade sig gøre.

Tilhængere for privatisering burde stå ærligt frem og erklære: Vi ønsker at privatisere store dele af sundhedssektoren. Vi ved godt, at det skaber sundhedsmæssige A- og B-hold, men sådan synes vi, at det skal være.

Ud over, at privatisering bevirker den uheldige dannelse af A- og B-hold, kan der nævnes flere negative følger: En sikker merudgift i privat sammenlignet med offentligt regi er, at investorer og forsikringsselskaber tilstræber en fortjeneste. Man kan spørge: Hvorfor skal forsikringsselskaber tjene penge på, at vi bliver syge? Et yderligere fordyrende aspekt er, at der er en risiko for, at der vil finde overbehandlinger sted, da der ved privatisering er en tæt kobling imellem behandlere og de økonomiske interessenter.