Afghanistan har brug for dansk støtte til sundhed

Ugeskrift for Læger har flere gange omtalt krigen i Afghanistan. Vi har for nylig læst om soldaterlæger [1, 2] og en flygtende læge [3], og den daværende formand for Lægeforeningen har for et par år siden skrevet, at Danmark bør bruge penge på sundhed i Afghanistan [4].

Jeg vil præsentere Afghanistan ud fra en humanitær, lægelig synsvinkel. Der tegnes et mere fredeligt billede af et land, der i høj grad kan drage nytte af hjælp til sundhed. Det billede er særligt væsentligt at få tegnet nu, hvor dansk udviklingsbistand til Afghanistan lader til ikke længere at ville dække sundhedsydelser.

Dansk Afghanistan Komité (DAC) har siden 1984 uafhængigt af lokale skiftende politiske forhold ydet humanitær bistand i form af sundhedstjeneste for den afghanske befolkning. Aktuelt driver DAC med støtte fra Danida et distriktshospital (Gozarah District Hospital) nær byen Herat i landets vestlige del. DAC er endvidere ansvarlig for sundhedsydelserne i tre omkringliggende distrikter med en befolkning på ca. 500.000 mennesker. I dette område bruger DAC lige så mange penge, som det afghanske sundhedsministerium ville have brugt, nemlig ca. 2. mio. dollar om året. Det svarer til ca. 4,2 dollar om året pr. person.

Herat er en af de mest velfungerende og fredelige dele af Afghanistan. Men Afghanistan er virkelig et af verdens fattigste lande. 42% af befolkningen lever for mindre end én dollar om dagen. Landet har verdens højeste spædbarnsdødelighed, og mere end halvdelen af alle børn under fem år lider af underernæring.

Med hensyn til sikkerhedssituationen bør man nok skelne mellem Armed Opposition Groups (AOGs) - bevæbnede oprørsgrupper med en vis tilknytning til Taliban - og almindelige kriminelle. Der har ikke været nogen »hændelser« med AOGs i Herat by i de seneste 4-5 måneder. Til gengæld har der været 12-15 kidnapninger og en del røverier alene i 2012. Disse opfattes som almindelig berigelseskriminalitet og går især ud over velhavende afghanerne. Som vesterlænding kan man godt gå ud at spise på restaurant i Herat. AOGs er mere aktive ude på landet. De garvede medlemmer af DAC's bestyrelse har rejst dertil mange gange i løbet af de forgangne år, og de oplever det ikke som særligt farligt. DAC's personale og udsendte er altid ubevæbnede.

Problem med finansiering

I oktober måned fik jeg mulighed for at rejse en uge derned for at tilse et projekt sammen med foreningens formand og dens kasserer. Formålet var at sikre, at sundhedsprojektet forløber, som det skal, og at undersøge mulighederne for projektets finansiering fremover.

Bygningerne og standarden på Gozarah District Hospital var rimeligt god, og særdeles god efter afghansk standard. Betongulvene var rene og pæne, selvom der er meget fattigt og slidt i forhold til i Danmark. Jeg tilså et par patienter, og det virkede sundhedsfagligt rimeligt, hvad der foregik. I familieklinikken blev der undervist i madlavning og i brug af diverse præventionsmetoder inklusive kondomer. DAC's sundhedsprojekt blev meget rosende omtalt som et »modelhospital« af diverse øvrighedspersoner inklusive sundhedsministeriets lokale direktør og guvernøren.

DAC's sundhedsprojekt får formentligt problemer med finansieringen fremover. Det er Danida, der har betalt langt hovedparten af udgifterne frem til nu. Budgettet er på ca. 12 mio. kroner om året. Finansieringen fra 2014 er meget usikker. Det er planlagt, at Afghanistan i de kommende år skal være det land i verden, der modtager mest økonomisk støtte fra Danmark. Støtten vil imidlertid så vidt vides gå til regeringsdannelse, uddannelse og bekæmpelse af korruption. Jeg mener dog, at man bør overveje at opretholde den direkte støtte til sundhed. Der er ingen tvivl om, at der er et kolossalt behov herfor. Det vil være en stor skam at lade dette velfungerende projekt ophøre. Og den direkte støtte til sundhed er så forståelig og synlig, at det kan være med til at give Danmark og Vesten et bedre omdømme på de kanter.

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatteren er suppleant i bestyrelsen for Dansk Afghanistan Komite.