Afsæt tid og ressourcer til vores arbejde med guidelines

For få uger siden offentliggjorde vi i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) vores nye retningslinjer for hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. De var imødeset med forventning af både kolleger og mange kvinder med et ønske om at kunne tage stilling til behandling af gener i overgangsalderen på et solidt, fagligt grundlag.

Og det kan de nu. De nye retningslinjer baserer sig på et grundigt arbejde i vores ekspertgruppe, som gennem det seneste halvandet år – om aftenen, i weekender og ferier - har gennemtrawlet og vurderet den seneste internationale forskning i hormonbehandling.

De nye retningslinjer om hormonbehandling står langt fra alene. De er de seneste af i alt 295 kliniske guidelines fra DSOG siden 1997 – og flere er på vej. Guidelines spiller en afgørende rolle for de fantastiske faglige resultater, vi har opnået inden for gynækologi og obstetrik i de seneste årtier. Vi er stolte af dem, og vi lægger heller ikke skjul på det omfattende arbejde, der er lagt i guidelines, som omfatter både de mest risikofyldte og de hyppigste faglige problemstillinger i vores hverdag i klinikken.

Men vi er også kommet til et punkt, hvor det er nødvendigt at påpege det dybt problematiske i, at arbejdet med disse helt nødvendige guidelines skal foregå i travle fagpersoners fritid. Arbejdet med guidelines indebærer møder, som mange af vores medlemmer har svært ved at få fri til. Det omfatter international litteratursøgning, kurser, kritisk læsning, skriveproces, beregninger af økonomi og implementeringsmuligheder. Dertil kommer, at arbejdet kompliceres af det stigende behov for at udarbejde økonomiberegninger, beslutningsstøtteværktøjer, patientvejledninger og efterfølgende udarbejdelse af regionale og lokale retningslinjer.

Når så omfattende en indsats foregår efter fyraften, kan det heller ikke overraske, at vi har stadig sværere ved at rekruttere nye kolleger til dette arbejde. En uholdbar udvikling, som understreger behovet for en ny model, der ikke lægger alt ansvar på ulønnede ildsjæle. Ellers frygter vi, at arbejdet går i stå. Til skade for patienterne.

Ensartet, høj kvalitet i sundhedstilbuddene til borgerne i hele landet er et vigtigt mål i sundhedsreformen, som vi bakker op om. Derfor er vi også meget tilfredse med, at Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut med sundhedsreformen nu har til opgave at støtte de faglige selskaber i at udarbejde kliniske retningslinjer. Det er der i høj grad brug for. Der er potentiale for et større, fælles fokus på, at guidelines, kliniske kvalitetsdatabaser og patientmaterialer spiller bedre sammen.

Men styrket samarbejde kan ikke gøre det alene. Vi må stå fast på, at arbejdet med guidelines – i alle specialer – er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen. Derfor skal der naturligvis sættes tid og ressourcer af til at udarbejde dem. Sker det ikke, er det desværre i sidste ende patienterne, som betaler prisen.