Afskaf forløbsydelsen!

Vi varetager gerne kronikerbehandlingen - men ikke med den aflønningsform!

Ved sidste overenskomst kom der en ny type ydelse ind i de praktiserende lægers overenskomst: forløbsydelsen. Siden foråret 2007 har ca. 10% af de praktiserende læger tilmeldt sig denne nyskabelse. I første omgang er den relateret til sygdomsområdet diabetes, men på sigt er den tiltænkt at skulle udbredes til andre kroniske sygdomsområder. Både ledende regionspolitikere og toneangivende endokrinologer giver udtryk for bekymring over, at tilmeldingen går trægt: Hvorfor vil de praktiserende læger ikke denne faglige udvikling? Mon ikke svaret skal findes i en velbegrundet bekymring for perspektiverne i det jernhårde økonomistyringsredskab, som PLO har foræret Sygesikringen?

Det nye honoreringsprincip er importeret fra USA, hvor sygeforsikringerne (f.eks. Kaiser Permanente) har grebet redskabet for at kontrollere lægernes overforbrug af unyttige undersøgelser og behandlinger. Lægen får en fast årlig beløbsramme at arbejde inden for. Laver han mere, er det for egen pengepung.

Det er velkendt, at det amerikanske sundhedsvæsen er uden for terapeutisk rækkevidde, hvad angår økonomistyring, men det opleves som direkte krænkende, at der indføres en aflønningsform, som insinuerer, at de danske praktiserende læger har samme adfærd. Er udgifterne i den danske primærsektor helt ude af kontrol? Arbejder de danske praktiserende læger ikke samvittighedsfuldt og økonomisk ansvarligt? Tager vi ikke vores position som gatekeepere til sekundærsektoren seriøst? Hvorfor er det, at vi skal have Kaiser Permanente ind af bagdøren?

I forløbsydelsen har man valgt at koble to komponenter: 1) et helt nyt honoreringsprincip af de praktiserende læger og 2) et kvalitetssikringsinstrument: datafangstmodulet. Sidstnævnte synes på alle måder at være et nyskabende arbejdsredskab, som kan hjælpe den enkelte praktiserende læge til at få indsigt i behandlingskvaliteten i egen praksis. Datafangstmodulet fungerer - eller kommer i hvert fald efter de første børnesygdomme til at fungere - med alle lægesystemerne og vil på sigt kunne bruges til alle sygdomsområder. Fantastisk! Datafangstmodulet fremstår som almenmedicinsk funderet og gennemtænkt! Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang!

Lige omvendt forholder det sig med forløbsydelsens førstnævnte delkomponent: det nye honoreringsprincip. Dette synes at arbejde direkte imod de gode hensigter, som ellers er skitseret af Sundhedsstyrelsen for videreudviklingen af en for samfundet billig og holdbar model for behandlingen af patienter med kroniske sygdomme.

Forløbsydelsen honorerer tilmeldte praktiserende læger med et årligt engangsbeløb på 1.200 kr. pr. diabetespatient. Vi spekulerer på, om PLO's bestyrelse nu også er blevet ordentligt økonomisk rådgivet? Beløbets lave størrelse har vakt bestyrtelse blandt medlemmerne, da de fleste praktiserende læger med lidt hurtig hovedregning godt kan se, at de må nedsætte ambitionsniveauet. Man får det samme beløb, om man ser patienten tre eller 20 gange årligt. Med størrelsen af det aktuelle årlige honorar er det ikke særligt svært at regne ud, hvordan det kommer til at gå: Honorarstørrelsen gør det til en underskudsforretning at tage sig af de sygeste og de socialt dårligst stillede diabetespatienter. Mon ikke de praktiserende læger kan ende i den situation, at man for at undgå at komme til at arbejde gratis må sende disse patienter til hospitalsambulatorierne - stik imod hensigterne i kronikerbehandlingen. Hvis det går sådan, vil det være en stor skam. Som forløbsydelsen er skruet sammen aktuelt, er der intet økonomisk incitament i at tage sig ekstra godt af de sygeste patienter. Hvorfor skal den enkelte praktiserende læge bære et økonomisk tab, hvis hans patienter er sygere end landsgennemsnittet?

PLO har sikret, at den praktiserende læge får et konsultationshonorar, hvis man ud over problemstillinger relateret til glykæmi i selvstændige konsultationer behandler patientens blodtryk eller hyperkolesterolæmi. Den regel har formentlig fået en del kollegaer til at melde sig til forløbsydelsen ud fra en forventning om, at noget kan vindes ind her. Men hvorfor ikke finde en holdbar honoreringsmodel, som gør, at diabetespatienterne ikke skal have yderligere fremmøde i praksis end højst nødvendigt - og da i hvert fald ikke begrundet af økonomiske årsager.

Jo, vi vil gerne passe vores diabetespatienter - også dem med komplikationer. Vi synes, at det er rigtigt spændende arbejde, og fagligt føler vi os rustede til opgaven. Vi vil gerne arbejde videre med at øge kvaliteten i vores indsats med at varetage kronikerbehandlingen, men vi vil ikke arbejde gratis, hver gang en patient er sygere end gennemsnittet. Der er mange andre muligheder for honorering inden for den gældende overenskomst. Hvorfor ikke bruge forebyggelseskonsultationen? Eller et fast årligt beløb og honorar pr. konsultation?

At afskaffe forløbsydelsen i sin nuværende form bliver en af de vigtigste opgaver for PLO ved de kommende overenskomstforhandlinger.