Skip to main content

Akkreditering skal give mening

Erik Munch. Overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus.E-mail: erik@regionsjaelland.dk

24. jun. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

D a jeg var ung læge, skaffede man sig relativt hurtigt overblik over en patients data med en velorganiseret papirjournal og et observationsskema for fodenden af sengen. Var man i tvivl om noget, kunne man altid spørge sygeplejersken, der kendte patienten ind og ud, ligesom man selv kom til - indlæggelsestiden var lang. Man »kunne« sin patient.

I dag er det helt anderledes. Data for en patient er overvældende mange. Medicinlisten er lang, og navnene på præparaterne ændres ustandselig. Indlæggelsestiden er blevet ultrakort, og reglen er i dag, at lægen sjælden »kan« sin patient. Der er simpelthen ikke tid til at indhente data og sætte sig grundigt ind i hele patientens situation og etablere en tillidsfuld patientkontakt under en travl stuegang. Det er min opfattelse, at dette manglende kendskab til patienten er hovedårsagen til den på mange områder desværre manglende kvalitet i patientforløbene og ligeledes til mange utilsigtede hændelser.

Fortvivlelse og opgivenhed

Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er netop at rette op på disse ting, men spørgsmålet er, om det nu også er den rigtige måde. Når man færdes i afdelingen blandt plejepersonale og klinisk arbejdende lægekolleger, virker det ikke sådan. Der råder en fortvivlelse og opgivenhed over for mange af de initiativer, der udspringer af DDKM, og som overskygger de gode, der også er. Man oplever, at al for megen tid går til ufrugtbare aktiviteter, som man ikke føler kommer patienterne til gode. Et grelt eksempel: I et travlt ambulatorium er der ofte kun netto ti minutter til rådighed til patientsamtalen. Denne tid udhules nu af bestemmelsen om, at hele patientens medicinering, der ofte omfatter 10-15 præparater, skal indføres i det elektroniske medicinsystem, selvom patienten afsluttes efter dette ene besøg, og selvom systemet endnu ikke er koordineret med et fælles medicinsystem!

Ud over den af Erik Kristensen i Ugeskrift for Læger [1] citerede artikel om den tvivlsomme dokumentation for værdien af disse tiltag vil jeg gøre opmærksom på to artikler i BMJ [2, 3].

På initiativ af The Health Foundation (en britisk godgørende fond) gennemførtes to store kvalitetsforbedringsinitiativer. Indsatsområderne og metoderne har stor lighed med vor egen DDKM. The Health Foundation finansierede endvidere en efterundersøgelse af effekten af initiativerne ved sammenligning med kvaliteten på en række sygehuse, der ikke havde deltaget. Resultatet var som helhed opmuntrende, idet der skete en kvalitetsforbedring i løbet af interventionsperioden, men der var ingen væsentlig forskel mellem de »aktive« sygehuse og kontrollerne!

Tvivlsom dokumentation

Professor fra Johns Hopkins Hospital, Peter Pronovost, der er en højt respekteret og mangeårig fortaler for kvalitetsforbedringsinitiativer, undrer sig i en ledsagende editorial ikke over den manglende effekt: It was not grounded in a theory of organisational change. It asked hospitals to implement 43 interventions, when most hospitals would find it difficult to implement three. Clinicians thought that many of the interventions were supported by weak evidence and that some measures were not valid. The initiative was largely top down with limited input from local clinicians.

Er det ikke kendetegn, der netop karakteriserer DDKM?

Videre hedder det fra Peter Pronovost: ... and used evidence and measures that doctors did not always perceive as valid, potentially souring clinicians' attitude towards efforts to improve patient safety. We need clinicians to lead patient safety efforts. For this to happen, they must believe that interventions and measures are based on science and that their patients will benefit.

Således er indstillingen (og dermed problemet) også hos en stor del af det klinisk arbejdende personale i Danmark.


Referencer

  1. Kristensen E. Ingen solid evidens for akkreditering. Ugeskr Læger 2011:173:1309.
  2. Benning A et al. Large scale organisational intervention to improve patient safety in four UK hospitals: mixed method evaluation. BMJ 2011;342:d195.
  3. Benning A et al. Multiple component patient safety intervention in English hospitals: controlled evaluation of second phase. BMJ 2011;342:d199.