Akutmedicin er ikke kun akut (intern)medicin

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatter er tilknyttet (ikke ansat) Center for Akutforskning, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital.

Mange patienter i modtagelsen, især de ældre, har sygdom i mere end ét organsystem, og sygdom svarende til flere lægefaglige specialer. Specialeopdelt tilgang præger patientforløbet i akutmodtagelserne, hvor der er store problemer med at få speciallæger i front. Der er behov for specialæger i akutmedicin (emergency medicine). De er specialister på tværs af eksisterende specialegrænse og specialister i den initiale fase af patientforløbet i akutmodtagelsen.

Med Dansk Sundhedsinstituts rapport »Fremtidens arbejdstilrettelæggelse for speciallæger på fælles akut modtagelser« er det nu tydeligt beskrevet, hvor svært det er at opkvalificere modtagelse af den akutte patient og samtidig øge erfaringsgrundlaget hos den modtagende læge.

Ved at oprette et speciale i akutmedicin vil man kunne løse problemer som rekruttering, fastholdelse, kvalitetssikring, målrettet uddannelse og supervision af yngre læger, der stadig skal have en betydelig del af deres uddannelse omkring den akutte patient.

Akutmodtagelser og fokus på de kompetencer, der er behov for her via et fagområde i akutmedicin er vigtige skridt i den rigtige retning. Fagområdet er nyskabende, idet lægernes evne til at arbejde på tværs af traditionelle specialegrænser opøves. Udviklingen kommer dog først for alvor i gang, når lægerne bliver fastansatte og fokuserede på arbejdet i modtagelsen - og ikke skal rekrutteres fra andre specialer.

Hvorfor speciallæger i akutmedicin?

Akutmedicin bygger på det grundlæggende princip, at en hurtig initial diagnostik og behandling forbedrer patientens prognose. En speciallæge i akutmedicin er specialist i den indledende diagnostik, håndtering og behandling uafhængigt af patientkategori. Speciallægen er i akutmodtagelsen og har derfor rutine i at håndtere hele spektret af tilstande, fra de hyperakutte til de almindeligt forekommende, på tværs af og i samarbejde med de eksisterende specialer.

Kritikken af et speciale går blandt andet på, at det vil fører til øget fragmentering af det akutte behandlingsansvar. Men ansvaret i akutmodtagelserne er i dag netop fragmenteret. Hvert speciale har deres delansvar i modtagelsen, men hvem har det samlede ansvar for hele patienten?

En forudsætning for, at specialerne kan tage et delansvar, er, at de findes på sygehuse med en akutmodtagelse, at de har tilstedeværelsesvagt, og at de kan være til stede, når der er brug for dem i akutmodtagelsen. Forudsætninger, der mange steder ikke er på plads.

De respektive specialkompetencer er vigtige bidrag i akutmodtagelsen og skal indgå samarbejdet her. En vigtig del i speciallægeuddannelsen er derfor ledelse, processtyring og koordinering.

Der er behov for akutmedicinske specialelæger, fordi de bidrager til at sikre kvaliteten i patientforløbets initiale fase. Et speciale i akut medicin vil sikre, at resurser på speciallægeniveau dedikeres til akutmodtagelserne landet over, døgnet rundt. De øvrige specialers akutområder undermineres ikke, men underbygges af et akutmedicinsk speciale.

Erfaringerne fra udlandet

Akutmedicin er i en række lande et selvstændigt speciale. Resultaterne fra Island, hvor man netop har gennemgået processen med etablering af et speciale har vist, at det er muligt at opnå gode resultater på kort sigt. Etableringen af et akutmedicinsk speciale er ikke nødvendigvis en proces, der først giver gode resultater for patienterne og økonomien langt ude i fremtiden.

Island har speciallægeuddannet yngre læger og efteruddannet speciallæger i akutmedicin, standardiseret arbejdsprocesser, fokuseret på forandringsledelse og teamsamarbejde samt dedikeret resurser til akutmodtagelsen.

Dansk Akut Medicinsk Selskab byder ethvert samarbejde velkommen, der forbedrer modtagelsen af patienter. Vi mener, at forholdene for patienter og kollegaer bedst kan forbedres ved et selvstændigt speciale i akutmedicin.