Alle sygdomme er principielt lige vigtige

De seneste år har vi været vidne til, at der har været et meget ensidigt fokus på én sygdom og dette har påvirket diagnosticering og behandling af andre sygdomme. Når man står med ansvar for én bestemt sygdomskategori, kan det være svært at løfte blikket og overveje, om andre ser det, man selv ser og at spørge sig selv, om de ressourcer, der bliver tildelt ens eget fagområde, er proportionalt med, hvor meget det egentligt fylder overordnet.

I denne ånd har en ny tænketank set dagens lys. En sundhedsfaglig tænketank, Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS. Formålet med denne tænketank er at skabe proportionalitet i den førte sundhedspolitik og skabe en konstruktiv dialog på tværs af de lægefaglige specialer med input fra andre faggrupper, hvorfor der i den omfattende ekspertpulje på nu 55 medlemmer, der primært er forankret i det lægefaglige, også er en professor i politik og sundhedsøkonomi, en jurist, en statistiker, en biokemiker, en professor i virologi, en professor i biologi, en professor i sundhedspædagogik og psykologer. Vi har skabt en tværfaglig ekspertise, der kan bidrage med nuancer til samfundsdebatten på det sundhedspolitiske område.

Ni analyser

Arbejdet i ATLAS er mundet ud i nu ni analyser, hvoraf de første seks har taget udgangspunkt i nogle af de konsekvenser, vi har set i forbindelse med den danske håndtering af corona epidemien.

Vi har været meget optaget af børnene, da vi har oplevet, at de har været usynlige ofre for det ensidige sundhedspolitiske fokus, hvorfor vi har udarbejdet en analyse af konsekvenserne af nedlukning af skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidstilbud for børn og unges helbred, af hvorvidt de overhovedet bidrog til spredning af virussmitte i samfundet og i forbindelse med indførelse af vaccination af børn mod coronavirus var vi kritiske og dokumenterede, at Sundhedsstyrelsen fraveg sine egne grundprincipper.

Ikke kun børnene led under nedlukningerne og Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS har udarbejdet en analyse om de helbredsmæssige konsekvenser af nedlukningerne for de ældre. I ældrepsykiatrien blev hovedparten af de ældre, der blev smittet med SARS-CoV-2 ikke syge. Til gengæld kom de ind afkræftede og ensomme efter at have været isoleret enten på plejecentre eller i deres hjem og en ikke ubetydelig andel af de ældre forsøgte rent faktisk at tage deres eget liv, som konsekvens af det ensidige sundhedspolitiske fokus.

Hjertesygdomme blev overset og pludselig kunne man finde patienter med oversete blodpropper i hjertet, da man i det diagnostiske forløb ikke havde fået øje på, at åndenød ikke nødvendigvis skyldes en positiv test for SARS-CoV-2.

Civil ulydighed

Flere praktiserende læger fortæller om, hvordan de måtte begå civil ulydighed for at kunne leve op til deres lægeløfte. Patienter gik til derhjemme, da de ikke kunne komme til lægen, når de ikke var fysisk gode nok til at gå ned for at få taget en Coronatest. Hjemmeplejen fik ikke øje på, hvor dårligt det stod til hos nogle borgere, da man kun i begrænset omfang kan vurdere mennesker igennem TEAMS.

Der har længe manglet en stærk, lægefaglig stemme, der kan bidrage konstruktivt til den førte sundhedspolitik i Danmark. Vi tillægger vores politikere de bedste intentioner, men de ved ofte ikke, hvor lidt de ved om, hvor lidt de ved og det er det, vi som stand skal hjælpe dem med, så de ikke træffer beslutninger baseret på et uoplyst, eller ensidigt grundlag.

Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS arbejder for, at de prioriteringer, vi foretager og de beslutninger vi træffer, er på et så oplyst grundlag som muligt og med den bedste gavn for de mennesker, vi hjælper.

Vores sundhedsvæsen er blevet mere og mere specialiseret og dette skaber et behov for et forum, hvor vi kan have en dialog på tværs af de lægefaglige specialer og kan bidrage med generelle sundhedsaspekter og perspektiver.

Ressourcer i sundhedsvæsenet går ikke nødvendigvis til de grupper, der fylder mest, hvorfor ATLAS har udarbejdet en analyse om behandlingen af alkoholproblemer. Hvis vi behandlede patienter med blodpropper i hjertet, med kræft eller med KOL, som vi behandler mennesker med alkoholproblemer, ville vi hurtigt få henholdsvis Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen på nakken og en mediestorm uden lige. Men ingen løfter et øjenbryn, når man dagen efter, at en patient er færdigafruset, udskriver denne. Også selvom det er til gaden.

Over halvdelen af den danske befolkning har overvægt og snart op imod hver femte har svær overvægt. En tilstand med for stor fedtmasse, som disponerer til andre sygdomme og dermed øger risikoen for sygdom og tidlig død. Svær overvægt er en af vor tids største sundhedsmæssige udfordringer. På denne baggrund har Den Lægefaglige Tænketank, ALTAS udarbejdet analysen om svær overvægt og konkluderer, at der mangler ressourcer på området og at det faglige niveau også hos os læger er for lavt. Vi kalder på ordentlig uddannelse af sundhedsfagligt personale og prioritering af forskningsmidler på området og et styrket indsat på forebyggelse, da vi konkluderer, at der er en stor gevinst for både den enkelte og for samfundet ved at forebygge svær overvægt. Dette særligt hos børn, da svær overvægt er så uendeligt svær at komme af med, når først den er kommet.

120 mia kr under corona

Senest er vi vidne til, hvordan man fra politisk side har kunnet finde mindst 120 mia. kroner til håndtering af Coronakrisen, mens der nu kun kan findes ½ mia. til psykiatrien på trods af, at psykiatriske sygdomme berører mange mennesker hver dag, kan være voldsomt invaliderende og at en depression kan være mindst lige så alvorlig og dødelig for den enkelte, som en virussygdom. Og depressioner rammer alle aldersgrupper. Ikke kun de ældre. Psykiatrisk sygdom rammer hver 10. dansker og hver fjerde oplever sig selv som nær pårørende til én med psykiatrisk sygdom. Hver dag tager to danskere deres eget liv og af disse har 90 % en psykiatrisk sygdom. I 2022 har Danske Regioner afsat 9,9 mia. til psykiatrien. Der er langt op til de 120 mia., som man har brugt i krisens tegn til håndtering af Corona. Mon ikke man kan sidestille krisen i psykiatrien med denne situation.

Aktuelt har Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS et stort fokus på de 20 procent af overflødige behandlinger og undersøgelser, som sundhedsvæsenet foretager. På denne baggrund indleder vi drøftelser med Vælg Klogt om et eventuelt samarbejde. Vi ønsker at bidrage til, at vi udnytter de ressourcer, vi har, optimalt. Det er ikke politikerne, der skal prioritere for os, men os selv og vi skal som læger bidrage til at være i stand til at have en dialog med hinanden og patienterne om dette.

Mange ressourcer er gået til at styrke hospitalsvæsenet og almen praksis er i den sammenhæng blevet udsultet. ATLAS har udarbejdet en analyse af almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen og der refereres heri til, at øges befolkningen egenomsorg vil det resultere i en reduktion i henvendelse til egen læge. I analysen refereres der til forskning, der peger på den praktiserende læge som medikament og at kontinuitet i almen praksis potentielt kan reducere vagtlægebrug, akutte indlæggelser og mortalitet mærkbart.

ATLAS er uafhængig af parti politik og af interesseorganisationer og udarbejder analyser med det formål at formidle det, vi som læger og andre sundhedsfaglige tænker, er det bedste for vores patienter og de danske borgere. Vi ønsker at bidrage til, at vi tænker over, om ressourcerne i sundhedsvæsenet er fornuftigt fordelt, så de bliver fordelt efter behov og ikke efter, hvilket speciale der har det mest velformulerede faglige selskab med evner for lobbyisme eller en stærk patientforening.

ATLAS savner generalisten i den kliniske hverdag og vores arbejde kan bidrage til, at der kommer et øget fokus på, at man sagtens kan fejle mere end én ting ad gangen og at de mennesker, vi møder, ikke altid nødvendigvis passer ind i én bestemt kasse.