Allergidiagnostik kræver testning

Jeg blev mere forvirret end afklaret af at læse Pernille Lindsøs & Kim Kristensens (L&K) svar på min replik til deres statusartikel om allergiudredning af børn [1, 2]. For hvad mener de egentlig? I statusartiklen tilslutter de sig international konsensus om, at en allergidiagnose forudsætter både positivt testresultat og positiv anamnese. Nu foreslår de, at en positiv anamnese er tilstrækkelig. De erkender, at deres statusartikel er i strid med retningslinjerne, men henviser ikke desto mindre til disse, hvad angår både allergensanering og allergenspecifik immunterapi. Sidstnævnte retningslinjer og sundhedsmyndighederne over hele verden stiller krav om allergitestning før påbegyndelse af allergenspecifik immunterapi. Hvorfor mon det? Fordi man ikke med nogen rimelig sikkerhed for patienten kan fægte i blinde og konkludere som L&K, at når en patient har høfebersymptomer i græspollensæsonen og ikke resten af året, så er patienten græspollenallergiker. Langt fra alle græspollenallergikere har symptomer gennem hele græspollensæsonen, og birkepollensæsonen, bynkesæsonen og skimmelsvampesæsonerne lapper over græspollensæsonen. Jeg oplever hyppigt, at mistænkt græspollenallergi ved testning viser sig at være en af de nævnte andre pollenallergier eller sågar støvmideallergi, hvor patientens symptomer udløses af støvmider i sommerhuset. Ved insektgiftallergi og alvorlig fødevareallergi ville det være direkte livsfarligt at stille diagnosen alene på anamnesen. Jeg oplever ofte, at patienter og forældre, selv biavlere, mener sig stukket af en bi, hvor testning viser hveps og omvendt. Fødevareallergikere med anafylaktiske reaktioner mistænker ofte den forkerte fødevare og pådrager sig et nyt anafylaktisk shock ved på ny at indtage den forårsagende fødevare.

L&K kræver dokumentation til højre og venstre for viden, som er kendt af enhver med blot en smule klinisk erfaring på området, men fremlægger fortsat ikke selv data for det eksisterende omfang af allergitestning til underbyggelse af deres vidtløftige hovedkonklusion om, at allergistestning af børn kan reduceres.

Når man gennem mere end 25 år har set hundredvis af børn, som er blevet testet med både priktest og sIgE for luftbårne allergener, ved man, at der generelt er fin overensstemmelse, hvis priktesten vel at mærke er udført og aflæst korrekt. L&K sætter deres lid til enkelte små undersøgelser, som viser mindre god overensstemmelse, men hvordan kan L&K vide, om kvaliteten af priktestens udførelse og aflæsning i disse undersøgelser var i orden? Jeg skrev ikke, at allergensanering kan forebygge udvikling af en allergidiagnose, men allergiske symptomer hos allergikere. Det er fornuftigt at fjerne hunden fra et hjem med et barn, der får astmaanfald ved eksponering for hunde og at lære et barn med peanutallergi ikke at spise peanuts. Hvis astmakomplikationer og astmaassocieret sygelighed ikke er kliniske effekter, hvad er de så? Hvis atopisk dermatitis ikke er en atopisk sygdom, hvad er den så?