Almen praksis er ikke til salg

Som praktiserende læge i Sønderjylland har jeg bevidst valgt den traditionelle model, hvor jeg ejer min egen praksis, træffer beslutningerne og sætter retningen for klinikken. Var jeg uvidende om de udfordringer, der følger med? Nej. Jeg vidste udmærket, at der fulgte administration, personaleansvar, stigende dokumentationskrav, demografiske udfordringer og et voksende arbejdspres med. Alligevel valgte jeg faget. Jeg valgte det på grund af patienterne, kontinuiteten og muligheden for selv at forme den klinik, jeg arbejder i.

Derfor bekymrer det mig, når kommercielle aktører i stigende grad uretmæssigt fremstilles som løsningen på de udfordringer, vi møder i almen praksis. Argumentet er velkendt og klinger hult: Lad lægerne koncentrere sig om patienterne, mens andre tager sig af administrationen og driften. Det lyder attraktivt. Men når private aktører tilbyder at overtage administrative opgaver, bør vi spørge: Hvad får de til gengæld?

Virksomheder engagerer sig ikke i almen praksis af idealisme. De gør det, fordi de koldt og kynisk ser et marked og en mulighed for at skabe et økonomisk afkast. Det er ikke en kritik, men et grundvilkår. Derfor handler debatten ikke om administration. Den handler om ejerskab, indflydelse, og hvem der former fremtidens almen praksis.

Jeg er ikke modstander af forandring. Tværtimod. Almen praksis skal udvikle sig. Vi skal finde nye løsninger, organisere os smartere og styrke primærsektoren, så vi også i fremtiden kan levere behandling af høj kvalitet til en voksende og mere kompleks patientgruppe. Men der er forskel på at udvikle almen praksis og på at flytte kontrollen væk fra almen praksis. Jeg er modstander af, at kontrollen flyttes væk fra de behandlingsansvarlige – de praktiserende læger.

Der findes allerede gode løsninger. PLAndel er et oplagt eksempel på, at praktiserende læger kan samarbejde om administration og støttefunktioner uden at afgive ejerskab eller indflydelse. Hjælp til driften behøver ikke betyde, at andre overtager styringen. Kommercielle aktører er naturligt forpligtet af deres forretningsmodel. Praktiserende læger er først og fremmest forpligtet af deres faglighed og deres ansvar over for patienterne.

Den danske model for almen praksis har gennem årtier været bygget på en enkel idé: Den praktiserende læge ejer sin klinik, træffer beslutningerne og står direkte til ansvar. Det har skabt kontinuitet, nærhed, høj tillid og en af verden stærkeste primærsektorer. Det er ikke et problem, der skal løses, men en styrke, der skal bevares. Vores ambition bør være at gøre det lettere for flere læger at blive klinikejere og samtidig give dem den støtte, der gør opgaven attraktiv og bæredygtig.

Almen praksis er ikke blot en arbejdsplads. Det er et professionelt ansvar. Og det ansvar bør fortsat ligge hos de praktiserende læger. Ikke hos investorer, koncerner eller eksterne virksomheder. Men hos de læger, der hver dag møder patienterne og bærer ansvaret for behandlingen. Almen praksis er ikke til salg.