Alternativ behandling er »trendy«

I Ugeskrift for Læger 2007;169:538-9 skriver journalist Anne Byskov: »Vi er nemlig vilde med alternativ behandling«. Hvem »vi« er, er ikke nærmere angivet, men man ved, at mange alvorligt syge patienter ud over videnskabeligt dokumenteret behandling også modtager alternativ behandling.

Alternativ behandling giver håb til patienter med alvorlige sygdomme, især til dem, der føler sig opgivet i det offentlige sundhedssystem. Men også mange patienter med små skavanker og mindre alvorlige sygdomme drages af den alternative medicin. Alternativ behandlings popularitet skyldes flere forhold. For patienten er forklaringen om, at sygdommens skyldes en »ubalance i kroppens energier«, umiddelbart tilforladelig og acceptabel frem for lægens lange og indviklede forklaring om, at sygdom skyldes f.eks. en autoimmun proces, som medfører de og de forstyrrelser i organismen, som udløser sygdommen. Det er lettere at godtage forklaringen om en ubalance, for her er ikke noget, man behøver at forstå. Det virker også beroligende på mange at vide, at en behandling har været anvendt i flere hundrede år, selvom det ikke beviser, at behandlingen virker.

Alternative behandlere har ikke patent på holistisk behandling

Patienter har fejlagtigt i århundreder ment, at de havde gavn af meningsløse behandlinger som åreladning, kauterisation, kraftige afføringsmidler og brækmidler. Den alternative behandler tager sig tid til at tale med patienten om alt mellem himmel og jord og opnår på den måde stor tillid fra patientens side. Det er en fordel i ethvert patient-behandler-forhold. Alternative behandlere har imidlertid ikke, som de påstår, patent på holistisk behandling.

Lægestuderende undervises i psykologi og etik, og læger tager sig både af de etiske og legemlige problemer i forbindelse med sygdom, og de markerer sig i diskussioner om fosterskanning, livskvalitet, dødshjælp etc. Det bidrager sikkert til alternative behandlingers popularitet, at de er mere skånsomme og har færre bivirkninger end konventionelle behandlinger. Det er svært at forestille sig, at behandling med f.eks. pyramider, krystalhealing, magnetarmbånd og homøopati skulle have bivirkninger.

Ligesom al anden behandling har alternative behandlinger en vis grad af placeboeffekt, men de har ikke nogen videnskabeligt dokumenteret effekt. Hvis en alternativ behandling kan vises ved evidensbaserede undersøgelser at have en gavnlig virkning, ville behandlingen ikke længere være alternativ. Plantemedicin kan ligesom konventionel medicin have bivirkninger og kan påvirke effekten af konventionel medicin. Den mest kendte alvorlige bivirkning er blødning hos patienter, der får antikoagulantia og samtidig Gingko biloba eller hvidløg. Patienterne betaler af egen lomme for alternativ medicin, men pengene er givet dårligt ud, hvis ikke behandlingen virker. Patienterne forventer, at lægen har kendskab til alternativ behandling, og spørger ofte deres læge til råds om disse behandlinger. Selv om lægen er lydhør, ved de fleste meget lidt om healing og må bede patienten om at søge råd hos den alternative behandler, hvilket ikke gavner tillidsforholdet mellem patient og læge.

»Helbredt« af alternative behandlinger

I fjernsynet og den trykte presse bliver man jævnligt præsenteret for patienter, der fortæller om, hvorledes de på mirakuløs vis - efter at de »blevet opgivet af lægerne« - er blevet helbredt med en eller anden form for alternativ behandling. Disse isolerede sygehistorier har stor klangbund i befolkningen og giver ofte anledning til populære tv-programmer. Der er flere mulige forklaringer på, at mange patienter oplever, at de er blevet helbredt af alternativ behandling. For det første vil selv en »uvirksom« behandling via sin placebovirkning kunne få patienten til at føle sig bedre eller oven i købet rask. For det andet er der mange sygdomme, der forsvinder »af sig selv« (vix naturae medicatrix). For det tredje vil mange sygdomme have et forløb, hvor de over en periode på måneder eller år skiftevis regredierer og progredierer. »Helbredelsen« kan være udtryk for, at patienten kommer ind i en god periode med få eller ingen symptomer. For det fjerde vil patienter med legemlige symptomer pga. »ondt i livet« blive »helbredt«, hvis de får løst deres eksistentielle problemer, mens de bliver healet. For det femte har mange patienter - der påstår at være blevet helbredt af alternative behandlinger - først fået en videnskabeligt dokumenteret effektiv behandling, før de supplerede med den alternative behandling.

Det er påfaldende, at den enkelte alternative metode er i stand til at helbrede et bredt spektrum af vidt forskellige sygdomme, f.eks. både kolik, depression og astma. De lægevidenskabeligt funderede behandlinger retter sig som regel mod en enkelt sygdom eller sygdomsgruppe. F.eks. anvendes insulin kun til at nedsætte indholdet af glukose i blodet hos patienter med diabetes og penicillin kun ved infektionssygdomme.

Man hører kun om dem, der vinder i lotteriet

Nogle alternative behandlere påstår, at det ikke er muligt med videnskabelige metoder at dokumentere behandlingens virkning. Det kan f.eks. ikke lade sig gøre at randomisere patienterne i to grupper, da behandling af den enkelte patient er så individuel, at behandlingen af den samme sygdom er forskellig fra patient til patient, og virkningen af behandlingerne er så afhængig af patient-healer-forholdet, at heller ikke blinding af behandlingen kan lade sig gøre. Den alternative behandler baserer sin dokumentation af virkningen af sine behandlinger på udokumenteret erfaring.

Forklaringen på de succesfulde erfaringer, som de alternative henviser til, er en almen tendens til, at man husker og fokuserer på succes'erne - det gælder både patient og healer. Det er altid muligt, at fremvise nogle patienter, der er blevet raske eller bedre efter healing, og dem tager healeren til indtægt for behandlingens virkning. Man hører ikke om den svagsynede, der tages i behandling, og som bliver blind under behandlingen. Dette filtreringsfænomen manifesterer sig på mange måder. Man hører kun om dem, der vinder i lotteriet, men aldrig om dem, der taber. Det samme gælder inden for den alternative medicin.

Det er umiddelbart forståeligt, at mange alvorligt og håbløst syge søger og finder trøst og håb i alternative behandlingsformer. Derimod er det mere vanskeligt at forstå, at mange mennesker med små skavanker og mindre alvorlige sygdomme søger de alternative behandlere, og Poul Henningsens ord: »I Danmark kan alle analfabeter læse og skrive« rinder en i hu. Alternative behandlinger har altid eksisteret og vil altid være tilgængelige sammen med behandlingsformer med dokumenteret effekt. På den anden side bør man holde de to behandlingsformer skarpt adskilt, så patienterne, når de behandles i det danske sundhedsvæsen, kan være sikre på, at den behandling, de får, og som de har betalt for over skatten, har en virkning på deres sygdom, som er videnskabeligt dokumenteret.