Alternativ behandling og det frie marked

Skal vi læger byde alternativ behandling inde i varmen?

Ud fra mit lægesyn er der flere forhindringer, og argumentet, at der mangler randomiserede studier for at bevise effekten hænger altid i luften. Desuden lægger begrebet »alternativt« op til, at behandlingen skal bruges som alternativ til den etablerede behandling.

Realiteten er dog, at over halvdelen af den danske befolkning har prøvet »alternativ« behandling, og at de fleste ikke gør det alternativt, men supplerende.

Vitaminer efter knoglemarvstransplantation

Da jeg fik sklerose, har jeg gjort det samme. Lægerne tilbød mig medicin, den kunne jeg vælge til eller lade være, det var den, de havde beviser for, og længere var den ikke. Jeg ville finde ud af, hvad der har gjort mig syg, og om jeg selv kan gøre noget ved det. Jeg ændrede mit kost, startede på en personlig proces og oplevede indvirkningen på min sygdomsaktivitet og livskvalitet. Jeg prøvede også medicinen, men vil gerne have diskuteret alternativerne, det var ikke muligt. Underligt, det drejede sig trods alt om ikke mindre end ca. 10.000 kr. hver måned, hvis jeg tog medicin.

Jeg havde en anden oplevelse, da min mand fik sin knoglemarvstransplantation.

Der spurgte jeg lægerne på Rigshospitalet, om han efter al den krævende behandling ikke kunne trænge til at få ekstra vitaminer.

»Nej«, var det korte svar, man holder sig til den videnskabelige dokumentation, og den findes ikke om vitaminer efter knoglemarvstransplantation.

Jeg ringede så til mine kollegaer på Universitetshospitalet i Hamborg, hvor jeg havde læst, og spurgte, om de vidste noget og måske kunne referere til nogle undersøgelser. Det kunne de ikke, de var selv startet på en undersøgelse, men den måtte de stoppe, fordi det var for komplekst for at man vil kunne bevise noget. »Men selvfølgelig giver vi vitamintilskud efter en knoglemarvstransplantation, det er da logisk«, var overlægens venlige svar.

Beviser?

Er vi nået så langt i Danmark, at vi ikke engang bruger noget, der er logisk, bare fordi det ikke kan bevises? I hvis interesse er det?

De beviser, der tæller her, bygger ret snævert på helst dobbeltblinde, randomiserede forsøg. De kan bruges til medicin: en pille – en effekt. Men hvordan skal man undersøge komplekse sammenhænge med det, hvordan skal »alternative« metoder bevises, hvis vi kun anerkender metoder, det er tilpasset til at bevise medicinens effekt.

Og hvorfor afviser vi alternative metoder meget mere kategorisk her i Danmark end eksempelvis i Tyskland?

Lægeansvaret er det samme, det enorme ansvar giver et stort incitament for, at man i hvert fald ikke skal lave fejl, og de er meget nemmere at undgå, hvis der er klare retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert. Disse retningslinjer er alle her glade for, lægerne har noget, de kan holde sig til, Sundhedsstyrelsen kan kontrollere, om alle gør det samme, og patienterne har en garanti for at blive behandlet nogenlunde ens – bare ærgerligt, at de ikke er så ens. Den ubeskårede vinder er farmaindustrien, der kan sælge store mængder dyr medicin, fordi ingen tør andet.

For patienternes skyld

Disse mekanismer er i princippet det samme i Tyskland, dog med en væsentlig forskel. I Tyskland er sundhedssystemet i højere grad styret af frie markedskræfter: Det patienterne efterspørger, bliver (til en vis grad) leveret på et marked, hvor der er konkurrence blandt både sygekasser og lægerne. Flere og flere sygekasser vælger at give tilskud til alternativ behandling og man må gå ud fra, at de gør det, fordi det kan betale sig for dem.

Også for læger er det attraktivt at tilbyde alternative behandlinger, hvis sygekassen ikke vil betale, kan de afregne ydelserne privat. Børnelægerne kan ved ondt i øret eksempelvis finde på at give homøopatisk Pulsatilla i stedet for Panodil – er effekten af Panodil overhovedet bedre bevist end den af Pulsatilla?

I Danmark vil Sundhedsstyrelsen nok lukke klinikken med det samme – hvilken autoritet har de til det, er det for patienternes skyld eller er der måske også andre kræfter på spil?

Jeg synes det er på tide at tænke over det.