Anatomi: plastikmodeller eller rigtige lig på bordet?

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Alle læger forventes at kunne tilstrækkelig anatomi til at undersøge og behandle deres patienter forsvarligt. Tidspresset på de lægestuderende er gennem årene øget, og på mange lægeskoler har man reduceret pensum og undervisning både for at skaffe plads til nye fag - og af økonomisk nødvendighed. På nogle lægeskoler er man endda ophørt med den klassiske undervisning i dissektion, da den er for tidskrævende og organisatorisk kostbar. I stedet har man inddraget nye undervisningsformer og kombineret dem med moderne undervisningsteknologi (it-læring, simulatorer og modeller).

Effekten og forsvarligheden af disse tiltag diskuteres internationalt [1-4], og der udtrykkes bekymring for, om en manglende opmærksomhed på anatomiuddannelsen på længere sigt vil medføre inkompetente anatomilærere og ditto læger med deraf alvorlige følger for patienterne.

Svenske erfaringer

Retsmedicinere i Sydsverige har for nylig blæst i advarselsfløjterne [5], fordi de nu finder, at yngre svenske læger ikke kan anatomi nok. Her synes svenskerne at høste resultatet af en beslutning i 1995 om at nedlægge det anatomiske institut i Lund og forlade sig på studiet af plastikmodeller og it-programmer. Der forgår dog dissektionsundervisning på andre lægeskoler i Sverige.

I Danmark har vi en unik lovgivning, der muliggør en donationsordning for de anatomiske institutter parallelt med hospitalernes organdonationsordning. Den danske befolkning har udvist en forbløffende lydhørhed over for nytten og nødvendigheden af denne ordning, ifølge hvilken man kan testamentere sin krop til undervisning og forskning. De anatomiske institutter kan derved tilbyde både dissektion og prosektion til de mange lægestuderende og samtidig udbyde et omfattende og yderst estimeret program af postgraduate kurser til træning af yngre kirurger og speciallæger og andet sundhedspersonale såsom skadestuesygeplejersker og fysioterapeuter. Det tjener ledelsen af institutterne til megen ære, at de gennem mange år har kunnet præsentere et så omfattende program, som tilfældet er.

Kirurgisk anatomi

Anatomisk Institut i København har tilbagevendende tilbudt vore kolleger i Sverige deltagelse i disse kurser. Lægestuderende fra Lund har således i perioden 1996-2005 kunnet tilvælge et tougerskursus i bevægeapparatets funktionelle og kliniske anatomi, hvilket var meget populært, men desværre blev det afbrudt i forbindelse med en større sparerunde i Lund. Og et hundredtal svenske kirurger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter har i de seneste 10-15 år deltaget bl.a. i årligt tilbagevendende kurser i håndens og armens kirurgiske anatomi, i plastikkirurgi og flere andre kurser.

De kursister, vi har haft, er alle blevet spurgt om deres syn på kursernes relevans og vigtighed. Alle, hvoraf langt de fleste var læger, har enslydende og entusiastisk anbefalet en videreudbygning og videreudvikling af sådanne kurser i kirurgisk anatomi.

I forbindelse med en rationalisering på Panum Instituttet i København nedlagde man de enkelte institutter og herunder også Anatomisk Institut. Donationsordning, dissektionsundervisning og de postgraduate kurser blev lagt ind under et storinstitut kaldet Institut for Cellulær og Molekylær Biologi. Det rejser bekymring for, om man i det miljø med dets specielle forskningsfokus kan rekruttere unge læger, der kan videreudvikle dette vigtige element af kirurgisk anatomi i uddannelserne og sætte forskning bag undervisning.

Adækvate kundskaber i anatomi kan ikke undervurderes i den kliniske hverdag, da det er en forudsætning for patientsikkerheden ikke kun i de kirurgiske specialer, men i samtlige specialer, hvor patienter undersøges og behandles.