Anbefaling med alvorlige bivirkninger

Hans Raskov gennemgår i Ugeskrift for Læger den 23. januar (2006;168:359-62) en metaanalyse af effekten af nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs) og acetylsalicylsyre som kemoprævention mod kolorektale adenomer og Karcinomer. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at længerevarende og jævnligt forbrug af NSAIDs reducerer risikoen for kolorektale adenomer og karcinomer med 30 til 50% [1].

Effekten synes at bortfalde, når behandlingen afsluttes, og opnås kun ved vedvarende behandling [1]. Derfor kan risk/benefit-ratio kun vurderes efter en nøje gennemgang af potentielle bivirkninger. Længerevarende behandling med de traditionelle NSAIDs begrænses af risikoen for alvorlige gastrointestinale blødninger m.m. Da bivirkningerne tilskrives hæmning af cyclooxygenase-1 (COX-1), var der store forventninger til de specifikke COX-2-hæmmere.

Kontrollerede korttidsstudier viste en større gastrointestinal tolerance ved COX-2-hæmmere sammenlignet med NSAID, men ingen sikker reduktion af alvorlige gastroduodenale ulcerationer [2]. Et nyere populationsbaseret case-kontrolstudie viste i overensstemmelse hermed, at risikoen for alvorlige gastrointestinale bivirkninger ved brug af rofecoxib, celecoxib og andre COX-2-hæmmere er hhv. 1,56 (OR; 95%-konfidensinterval (KI): 1,30-1,87), 1,11 (0,87-1,41), 1,75 (1,41-2,15) [3]. Den absolutte risiko steg stejlt med alderen fra ca. 50 år [3]. Derudover fandt Bresalier et al, at rofecoxib er forbundet med forøget risiko for kardielle og cerebrale tromboser på hhv. 2,80 (RR; 95% KI: 1,44-5,45) og 2,32 (0,89-6,74) [4]. Tilsvarende fandt Solomon et al, at længerevarende forbrug af celecoxib er forbundet med en øget risiko for kardiovaskulære hændelser (RR; 2,8 (1,3-6,3)) [5].

Den alvorlige bivirkningsprofil må indgå med langt større vægt i den samlede vurdering af acetylsalicylsyre, NSAID og COX-2-hæmmeres anvendelse som kemoprævention til principielt raske individer og patienter med familiær adenomatøs polypose. Der må stilles spørgsmålstegn ved om langtidsbehandling med ovennævnte i cancer- og adenomprofylaktisk øjemed er forsvarlig.

Kommentaren er skrevet på baggrund af et projekt, skrevet som en del af faget Medicinalbiologi på Roskilde Universitetscenter