Anbefalinger bør afspejle faktisk viden: Allergi over for prydplanter er fortrinsvis et problem for gartnere

I artiklen »Prævalensen af hud- og slimhindesymptomer blandt gartnere der omgås Ficus benjamina (stuebirk) og Hedera helix (vedbend)« (Ugeskr Læger 2003;165:3526-9) rapporterer Erik Jørs om overhyppighed af allergiske/toksiske irritative symptomer blandt gartnere, der især beskæftiger sig med pasning og opformering af vedbend og stuebirk. På baggrund af disse resultater anbefaler Erik Jørs bl.a., at man skal undgå at benytte disse plantearter i offentlige kontorer og private hjem.

Allergi over for mange forskellige plantearter er et velkendt arbejdsmiljøproblem for gartnere og er ansvarlig for mange arbejdsbetingede allergiproblemer for denne erhvervsgruppe. Udvikling af kontaktallergi kræver generelt en daglig intensiv eksponering i adskillige måneder før sensibilisering finder sted. Forskellige plantearter indeholder forskellige allergener med varierende sensibiliserende egenskaber, hvor allergenerne i stuebirk (der typisk fremkalder type I-allergi) og vedbend (der typisk fremkalder type IV-allergi) hører til i den moderate ende [1]. Der er kun få plantearter som f.eks. Primula obconica Hance (bægerprimula, eksemprimula), der indeholder så kraftige kontaktallergener, at der er nævneværdig risiko for sensibilisering for andre befolkningsgrupper end de personer, der professionelt håndterer planter. Specielt angående luftbårne kontaktallergener gælder, at reaktioner kun kendes for patienter, der i forvejen er sensibiliseret via direkte hudkontakt med stoffer fra planter med kraftigt sensibiliserende allergener. Tilsvarende er særligt atopikere, der er eksponerede for store mængder allergenholdigt støv fra stuebirk i arbejdsmæssig sammenhæng, udsatte for udvikling af type I-allergi over for plantens latex-holdige saft.

Forskning er nødvendig og vigtig for skabe baggrund for anbefalinger til befolkningen, specielt information til udsatte grupper og til praktiserende læger, som ofte vil blive konsulteret omkring sådanne problemer. Det er dog nødvendigt, at de anbefalinger, der formuleres, er i overensstemmelse med den faktiske viden på området. Derfor er det uheldigt når en i øvrigt velgennemført undersøgelse fører til fuldstændigt unuancerede og uunderbyggede anbefalinger, som end ikke tager hensyn til den eksisterende viden om den relative sensibiliseringsrisiko ved forskellige planteallergener [1].

Personer, der professionelt håndterer planter samt personer med stærk tendens til udvikling af type I-allergi, bør være opmærksomme på risikoen for såvel kontaktallergi som type I-allergi over for disse. Beskyttelsen af den almene befolkning bør først og fremmest ske ved at undgå markedsføring af de få kraftigt sensibiliserende plantesorter, f.eks. ved valg af lav-allergene sorter [2]. Der er derimod ikke behov for at skabe unødig bekymring i befolkningen ved at fokusere på stuebirk og vedbend, da dette i de fleste tilfælde kun vil føre til unødvendige udgifter og i værste fald en falsk følelse af sikkerhed i tilfælde, hvor disse plantearter bliver erstattet af kraftigere sensibiliserende sorter.

SVAR