Skip to main content
Debat

Angående lykkepiller

Speciallæge i psykiatri Jan Faber Starklint, Randers C. E-mail: starklint@speciallaege.dk Til professorernes diskussion om lykkepiller, de såkaldte SSRI-præparater, har jeg en lille bemærkning. Jeg har i ambulant praksis gennem 28 år behandlet flere tusind depressioner med samtaleterapi undertiden suppleret med antidepressive medikamenter, når det har været nødvendigt. Min konklusion er, at lykkepiller – og det gælder dem alle sammen – ikke har behandlende effekt på sværere og svær depression. Nogen har en beskeden virkning, men ikke kurativ, og mange patienter har gennemgået behandling med en række lykkepiller uden at komme videre. På svær, også kaldt major, depression, er det kun de såkaldte tricykliske antidepressiva, der har effekt. Selvfølgelig altid suppleret med samtaleterapi. Depressive personer kan ikke se lyset for enden af tunnelen og tror, at tilstanden varer evigt. Bl.a. dette er vigtigt under samtalen, og at patient og behandling kontrolleres, idet der kan begås selvmord med tricykliske antidepressiva. Også ved behandling med disse, idet hæmningen letter før depressionen. Det sidste er noget, der sjældent anføres. Således kræver behandling med tricykliske antidepressiva lang tids behandlingsmæssig erfaring.

7. jun. 2013
5 min.

Med lykkepiller kan der ikke begås selvmord, men selve behandlingen med lykkepiller medfører uden tvivl aggressiv adfærd eller selvmordsrisiko hos enkelte. Mange får bivirkninger, også så generende at medicinen må seponeres. For mange af lykkepillernes vedkommende kan de være svære at komme af med igen, ikke fordi de er egentligt afhængighedsskabende, men dog til en vis grad vanedannende. For enkeltes vedkommende er bivirkningerne alvorlige, bl.a. teratogen effekt hos gravide.

Der er grund til at være tilbageholdende med ordination af lykkepiller, og kun en lille del af de patienter, der får disse ordineret af læger over det ganske land, har gavn af dem. Samfundet kunne spare mange penge på dette bord.

De penge kunne så bruges til psykologbehandling, således at den efter henvisning fra egen læge til psykologer, der arbejder under Sygesikringen, kunne være gratis. Mange patienter, der søger egen læge eller psykiater for depression, kunne snildt og langt bedre behandles hos en psykolog. Mange patienter ønsker det også således, men har ikke råd, som ordningen er nu.

Vi er i Danmark vant til, at alting kureres med en pille. Sådan er det ikke. Samtale mellem mennesker kurerer inden for den sfære, vi taler om her.

At kalde lykkepillerne for ulykkespiller er ligeså populistisk som at kalde dem for lykkepiller. Ulykken er, at depression er så udpræget i samfundet, og behandlingen længe har været nedprioriteret.

Medicinalindustrien arbejder for at finde en lykkepille, der har samme kurative effekt, som de tricykliske antidepressiva har, men er desværre endnu langt fra målet. Med patienterne som forsøgskaniner for at vise, hvor langt vi er i denne proces, det går ikke.

Lad os pille ved lykkepillen, i langt mindre grad ordinere denne og kun når det er nødvendigt og indiceret. Jeg er langt hen ad vejen enig med Gøtzsche.

Jeg synes ikke, det var en skræmmekampagne i Danmarks Radio, men et fokus på emnet, der trænger til en tur i vaskemaskinen på 90 grader.

Interessekonflikter: ingen

> Svar:

Professor Poul Videbech , Afdeling for Affektive sygdomme, Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov. E-mail: videbech@dadlnet.dk

Tak til Ugeskriftet for muligheden for at kommentere dette indlæg, som trænger til korrektion.

Der er ingen tvivl om, at bestemte former for psykoterapi ofte hjælper mod depression. Det er rimeligt veldokumenteret. Der er desuden solid dokumentation for effekten af tricykliske (TCA) og SSRI-antidepressiva, men effektiviteten af disse stoffer over for lette til moderate depressioner har været anfægtet bl.a. i en meget berømt artikel [1], som imidlertid er blevet voldsomt kritiseret fra mange sider, se bl.a. [2, 3]. Tilbage står, som påvist i flere metaanalyser, at jo sværere depression, jo bedre effekt af antidepressiva [2]. Derfor anbefales SSRI og andre antidepressiva da heller ikke til lette depressioner, medmindre disse er recidiverende og tidligere har været svære [4]. Visse undersøgelser peger desuden på, at TCA er lidt mere effektive end SSRI, men TCA har deres egne problemer bl.a. med det snævre terapeutiske interval.

Bivirkningerne ved de medicinske behandlinger er velbeskrevne og uomtvistelige, se f.eks. medicin.dk. Problemerne ved seponering er også velbeskrevne, men SSRI skaber ikke afhængighed efter ICD-10-kriterierne. Der er således aldrig beskrevet toleransudvikling i modsætning til ved benzodiazepinerne, og craving ses ikke.

At »kun en lille del af de patienter, der får disse ordineret af læger over det ganske land, har gavn af dem« er en påstand, der ikke er videnskabelig dokumentation for. Men en undersøgelse af ordinationsmønstret og cost-effectiveness i almen praksis i Danmark ville være overordentlig spændende og ville kvalificere diskussionen betydeligt.

Til sidst et par hjertesuk:

Det, der derimod ikke er blevet nævnt i den offentlige debat, er, om depressionsdiagnosen nogle gange stilles forkert i almen praksis med mange både falsk positive og falsk negative tilfælde. Det er til gengæld undersøgt videnskabeligt [5], og de meget alvorlige konsekvenser af denne fejldiagnostik kunne have indgået i en både interessant og vigtig debat. Flere andre forhold kunne være debatteret: måden vi anvender pillerne på, og om de altid kombineres med samtaler [4], er et andet interessant aspekt. Hvorfor er depressionssygdommen tilsyneladende i stigning, og hvordan hænger det sammen med stress? Det kunne også være interessant at diskutere, hvad vi i det danske samfund gør forkert, siden så mange unge mennesker de seneste år har fået førtidspension pga. angst og depression – ofte uden at helhjertede behandlingsforsøg er gjort.

Det kan godt ærgre, at DR ikke magtede at tage denne komplicerede debat op, fordi man forfaldt til enkle, letforståelige og delvis forkerte budskaber til skade for patienterne.

Interessekonflikter: Poul Videbech driver en privat psykoterapeutisk klinik og har før i tiden holdt foredrag for læger og psykologer om behandling af depression betalt af medicinalfirmaer. Se www.videbech.com

Litteratur

  1. Kirsch I, Deacon BJ, Huedo-Medina TB et al. Initial severity and antidepressant benefits: a meta-analysis of data submitted to the Food and Drug Administration. PLoS Med 2008;5:e45.

    1. Vöhringer PA, Ghaemi SN. Solving the antidepressant efficacy question: effect sizes in major depressive disorder. Clin Ther 2011;33:B49-61.

    2. Bech P. Is the antidepressive effect of second-generation antidepressants a myth? Psychol Med 2010;40:181-6.

    3. Sundhedsstyrelsen: Referenceprogram for unipolar depression. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

    4. Mitchell AJ, Vaze A, Rao S. Clinical diagnosis of depression in primary care: a meta-analysis. Lancet 2009;374:609-19.