Hver femte finske læge har oplevet vold eller trusler om vold inden for det seneste år, viser en ny undersøgelse. Der er ingen nye tilsvarende danske undersøgelser, men der er grund til at være opmærksom på at forebygge volden, ikke mindst i disse tider.
Det er velkendt, at læger er i risiko for at blive udsat for vold på arbejde, men der er langt mellem undersøgelser, der kan give os indblik i omfang og udviklingstendenser i Danmark. Vi ved at vold afhænger af mange og ikke mindst lokale forhold, alligevel kan der være pejlinger i tal fra udlandet. Heponimi et al. 2014 refererer en finsk undersøgelse hvor hver femte læge har oplevet vold eller trusler herom inden for de seneste 12 mdr.
På trods af usikkerhed omkring registreringer, kvalitet af data og sammenligning med danske forhold ved vi, at også vi har et problem.
Forebyggelse af vold indgår som en del af sikkerhedsarbejdet i sundhedsvæsnet. Sikkerhedsarbejdet er hele tiden udfordret af omstruktureringer, ændrede arbejdsgange, udskiftning af og mangel på (uddannet)personale. I øvrigt forhold der også er trusler mod patientsikkerheden.
Aktuelt oplever vi, at problemer med lange ventetider ved akuttelefon i Region H og efterfølgende undersøgelse på børneafdeling har medført vrede og frustration fra forældre til syge børn. Lægerne på en børneafdeling er blevet udstyret med overfaldsalarm. Frustration over ventetid og manglende indfrielse af forventninger er en velkendt risikofaktor for vold og trusler fra patienter og pårørende. En del af strategien for forebyggelse er at uddanne personale til at kunne informere, forklare og mestre konflikthåndtering, og have ressourcer til at udføre det i praksis. Det er vanskeligt når de organisatoriske forhold ikke er i orden.
Som en del af sikkerhedsarbejdet udføres der efter mere alvorlige hændelser typisk en årsagsanalyse med det formål at skabe læring i organisationen. Lad mig sige det kort: Jeg har hørt, at retningslinjer for forebyggelse af vold til tider tilsidesættes. Det er naturligvis afhængigt af kulturen på arbejdspladsen, men sikkerhed og arbejdsmiljø er under pres med det øgede fokus på produktivitet. Sikkerhed udføres i praksis til tider ved at være to om en opgave med en potentielt voldelig patient. I en presset hverdag, er det svært at holde fast i at en sådan sikkerhedsregel skal overholdes.
Den enkeltes reaktion på en voldsepisode afhænger af rigtig mange forhold. De psykiske følger dækker hele paletten, fra reaktionen, at det er ”en del af jobbet” til svære psykiske reaktioner og ønske om at skifte arbejde. Det kollegiale netværk kommer især i spil, når læger overvældes af psykiske reaktioner og skal have støtte til at komme videre både i forhold til behandling og det fortsatte arbejdsliv med tillid til kolleger og organisation.
