Skip to main content

Anoreksifælden. En debatbog om dilemmaet mellem egen identitet og en bevidst valgt identitetsskabende adfærd i diagnosen Henriksen PR

Overlæge Thomas A. Brinck E-mail: thomasbrinck@dadlnet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Poula Henriksen, som er NLP-terapeut og har sit eget behandlingssted for spiseforstyrrede på Avernakø, har skrevet en debatbog om anoreksi. Undertitlen pirrer nysgerrigheden, da det er interessante temaer, der slås an: diagnostik samt begreberne identitet og fri vilje ved anorexia nervosa.Forfatteren mener, at selve det at få diagnosen gør, at anorektikeren bliver mere syg. Patienten bruger det at få diagnosen anoreksi til at legitimere sin adfærd, herunder »terror af omgivelserne«. Anorektikeren stræber efter at få diagnosen, som så kan bruges til at få opmærksomhed med. Forfatteren mere end antyder, at anorektikeren på grund af omgivelsernes uforstand og diagnostik - drives til at begå selvmord.»Flere og flere unge piger og drenge helt ned til 11 års alderen vælger at flygte ind i en spiseforstyrrelse som anorexia nervosa, den værste af alle og særligt eftertragtet i disse år«, anføres det som et gennemgående synspunkt, og illustreres ved nogle lange sygehistorier og beretninger fra nogle af forfatterens patienter. Synspunktet er grundlæggende forkert. Naturligvis kan anorektikere være en belastning for deres omgivelser lige som andre syge mennesker kan være. De ideer, leveregler og overbevisninger om mad og udseende, som er en del af sygdommen, opleves næsten altid af patienterne som en del af deres egne, personlige værdier og ikke som noget sygt (sygdommen er »egosynton«) og sygdommen giver derigennem patienten en slags identitetsfølelse. Men at patienterne skulle vælge at blive spiseforstyrrede og stræbe efter at få denne diagnose for derigennem at legitimere terror mod omgivelserne er en grov påstand og mangel på respekt for syge mennesker.

Bogen er da også gennemsyret af fjendtlighed over for al lægelig behandling af psykiske tilstande og over for det etablerede behandlingssystem, som forfatteren mener har behov for et »paradigmeskift«. Endvidere gentages de velkendte påstande om, at anoreksi »ikke handler om mad« - heller ikke om vægt, men kun om de »bagvedliggende« psykiske problemer.

Teoretisk er bogen således rodet og forvirringsskabende, den skaber unødvendige fjendebilleder af det etablerede system, og i sin holdning til anoreksi er den udtryk for en psykologisk reduktionisme, som i sin yderste konsekvens har vist sig at være farlig for de dårligste patienter. Bogen er fattig på reel information om spiseforstyrrelser men fuld af udokumenterede påstande, som mest tjener til at reklamere for forfatterens eget behandlingssted.

Diagnostik og sygdomslære er vigtigt for, at vi kan forstå og behandle alle sygdomme - herunder anoreksi. Patienterne skal naturligvis lære at tage ansvar, men de kan aldrig pålægges medansvar for at være blevet syge, sådan som det sker her. Denne bog forvirrer begreberne og risikerer at bidrage til, at politikere, pårørende og patienter forføres til at involvere sig i urigtige behandlingsoplæg.

Bogen kan ikke anbefales.

Eget forlag: Kroagergaard, Skallevej 16,

Avernakø, 5600 Faaborg, 2004.

125 sider + cd-rom.

ISBN 87-990247-0-5