Antibiotika og rygsmerter

Det er med stor frustration, at vi læser artiklen »Antibiotika bør ikke anvendes til behandling af rygsmerter« af Peter Muhareb Udby et al.

Undertegnede, som begge er speciallæger i pædiatri, havde i mere end ti år kroniske rygsmerter i døgnets 24 timer pga. Modic-forandringer. Smerterne medførte svært nedsat livskvalitet, ødelagt nattesøvn, indskrænket livsstil og stort dagligt analgetikaforbrug. Vi har begge oplevet næsten totalt ophør af smerter et halvt år efter endt antibiotikabehandling, givet i sufficient dosis og tid. Vi er nu uden analgetika, er vendt tilbage til et normalt liv, og er fortsat erhvervsaktive trods opnået, henholdsvis tæt på pensionsalder.

Vi stiller os uforstående over for modstanden imod antibiotika til en smertefuld invaliderende kurabel tilstand som Modic-forandringer.

Nej! Uspecifikke rygsmerter skal naturligvis ikke behandles med antibiotika, ligesom man ikke skal behandle en almindelig hovedpine med antibiotika. Vi er vel enige om, at man skal behandle en specifik diagnose som spondylitis forårsaget af brucellose og tb, hvor man også ser Modic-forandringer med antibiotika [1].

Men hvorfor så ikke behandle en specifik tilstand som Modic- forandringer? Det er påvist ved mange andre studier (> 30) end dem, forfatterne meget selektivt har udvalgt, at der ved Modic-forandringer efter discusprolaps er påvist infektion med Cutibacterium acnes (tidligere Propionibacterium acnes) [2]. Forfatterne mener, at bakterierne formentlig skyldes hudkontaminering ved biopsitagning. Det er postulater, man fremsatte allerede i 2001, da Stirlings i sit gennembrydende studie (publiceret i Lancet), som den første viste bakterier i nucleusmateriale i discusprolapser [3]. Studier af høj kvalitet har påvist, at bakterierne er organiseret i en biofilm i discusmaterialet, og bakterierne kan derfor ikke være hudkontaminering [4, 5].

Som argument mod behandlingen fremføres spredning af multiresistente bakterier. Vil det sige, at forfatterne mener, at antibiotika skal reserveres til dødelige sygdomme?

Det er estimeret, at behandling af samtlige nytilkomne Modic-forandringer på et år vil medføre et merforbrug på knap 1 t antibiotika om året. Det vil kurere en invaliderende sygdom. Sammenlignet med landbruget, hvor udelukkende grisebesætningerne i 2008 registrerede et forbrug på 98 t antibiotika på et år, (dertil kommer et stigende forbrug i hønsebesætninger og blandt kvæg). Langt størsteparten af resistente bakterier udvikler sig naturligvis i landbruget ved smitsomme infektioner.

Men det er, som om forfatterne på forhånd har konkluderet, at man ikke vil behandle relevante rygsmerter med antibiotika, og at man herefter har udvalgt de artikler, der passer til denne kontekst.

Vi frygter, at modstand mod nytænkning vil give en gentagelse af historien. Skal der gå årtier, inden man accepter, at en specifik tilstand som Modic-forandringer, der ses i et fåtal af rygpatienterne, og som er forårsaget af en infektion, skal behandles med antibiotika. Ellers gentager historien sig – som ved skete med Helicobacter pylori, hvor der gik 30 år, før man ophørte med at operere mavesår og i stedet gav antibiotika.