Anvendelsen af tumormarkør CA50

Vi har med interesse læst artiklerne af Helle Anita Jensen et al [1] og Torben Lorentzen [2] i Ugeskrift for Læger.

Helle Anita Jensen et al beskriver, at kun 10-20% af patienterne med pancreascancer kan tilbydes en kurativt intenderet operation, og at præoperativ strålebehandling kombineret med kemoterapi kan give mulighed for tumorsvind hos patienter med lokal avanceret sygdom og dermed mulighed for efterfølgende radikal resektion [1]. Torben Lorentzen vurderer, at fremtidsperspektivet i kirurgisk sammenhæng vil være færre ultralydvejledte biopsier af tumorer, idet man i stigende grad kan nøjes med en overbevisende billeddiagnose som grundlag for valg af behandling. Ofte kan diagnosen gøres mere sikker ved at kombinere flere billedmodaliteter og eventuelt inkludere en serologisk tumormarkør [2].

Vi har haft stigende gavn af tumormarkør CA50 i de senere år, illustreret ved de fire udvalgte sygehistorier:

1. En 68-årig kvinde blev henvist pga. smerter i øvre abdomen gennem to år. Hun blev udredt med gastroskopi og ultralyd (UL)-skanning af øvre abdomen, dette viste intet abnormt. I medicinsk ambulatorium blev der tages CA50, som var 347, denne steg hurtigt til 747. En efterfølgende computertomografi (CT) viste en tumor i pancreas. Ved en biopsi bekræftedes diagnosen pancreascancer (PC).

2. En 58-årig kvinde blev henvist pga. ikkeintenderet vægttab og rygsmerter. CA50 var > 17.500. En CT af thorax og abdomen viste intet abnormt, men på mistanke om ovarietumor blev der foretaget ovariebiopsi, som viste normale forhold, og der blev fra fossa Douglasi tappet lidt væske, som viste adenokarcinomceller. En efterfølgende UL-skanning viste nu tumorpankreatis med levermetastaser.

3. En 76-årig kvinde blev henvist pga. abdominale smerter og vægttab. CT af abdomen viste en suspekt proces i pancreas i retning af ventriklen. CA50 var 19, og biopsi fra processen viste fibrose som følge af penetrerende ventrikelulcus.

4. En 74-årig kvinde blev henvist til observation for dyb venøs trombose (DVT), hvilket blev bekræftet. På grund af forhøjet basisk phosphatase blev der foretaget UL-skanning af leveren. Skanningen viste PC med metastaser. CA50 var 17.500.

Med udgangspunkt i disse fire patientforløb fra Medicinsk Ambulatorium på Haderslev Sygehus stiller vi følgende spørgsmål, vel vidende at markørens sensitivitet og specificitet er ringe (sensitivitet 78,2 og specificitet 70,5) [3]: 1) Ved suspekt resultat af CT kan CA50 da anvendes forud for eller frem for biopsi, for at spare resurser? 2) ved mistanke om PC kan biopsi da undlades ved CA50 i normalintervallet? 3) skal ældre (f.eks. over 60 år) med DVT som rutine have taget CA50? 4) bør svartiden for CA50 være kortere, da patientpopulationen har kort tid til død? 5) Bør CA50-screening anvendes til ældre med ryg- og mavesmerter?