Aplasia cutis hos nyfødte og antityroid medicin

Vi har med interesse set månedens billede af cutis aplasia congenita [1] illustreret ved en cirkulær skalpdefekt hos et nyfødt barn samt tre kasuistikker omhandlende samme misdannelse [2]. Aplasia cutis er en sjældent forekommende misdannelse, der oftest er begrænset til skalpen, som hos de beskrevne børn, der i øvrigt fremviste normale forhold ved børneundersøgelsen [1, 2]. Læsionerne kan imidlertid være associeret med andre misdannelser eller være led i et syndrom [3]. I sygehistorien om barnet på månedens billede og i de tre kasuistikker angives ukompliceret graviditet og fødsel [1, 2]. Det anføres, at ætiologien ofte er ukendt og sandsynligvis multifaktoriel [1]. Som beskrevet af á Rogvi et al i en statusartikel [3] kan indtag af visse teratogener i første trimester være en risikofaktor, men kun i ét af de publicerede tilfælde [1, 2] er der oplysninger om eventuelt indtag af medikamenter i den tidlige graviditet.

Højt stofskifte hos gravide

Antityroid medicin er den foretrukne behandling af for højt stofskifte hos gravide [4]. De tilgængelige præparater er thiamazol (handelsnavn Thiamazol eller Thycapzol), carbimazol (handelsnavn Neo-Mercazole) og propylthiouracil. Brug af både thiamazol/carbimazol og propylthiouracil er associeret med en øget forekomst af medfødte misdannelser [4]. Den første beskrivelse [5] af en sammenhæng mellem brug af antityroid medicin og medfødte misdannelser omhandlede 11 mødre, der havde født børn med aplasia cutis. To af disse mødre havde været i behandling med thiamazol i graviditeten. I dag er aplasia cutis velbeskrevet som en del af thiamazol/carbimazol-embryopatien, der blandt andet også omfatter særlige ansigtstræk, choanal atresi, øsofagusatresi, omfalocele og ventrikelseptumdefekt [4].

Vi har i en kohorte baseret på danske nationale registre undersøgt sammenhængen mellem antityroid medikamentel behandling i tidlig graviditet og medfødte misdannelser [4]. Blandt 1.097 levendefødte børn, der havde været eksponeret for thiamazol og/eller carbimazol i tidlig graviditet, blev der fundet fire tilfælde af aplasia cutis (0,35%), mens der blandt 811.730 ikkeeksponerede børn blev observeret 55 tilfælde af denne misdannelse (0,007%), p < 0,001. Vi fandt således en 50 gange øget forekomst af aplasia cutis hos børn, der havde været eksponeret for thiamazol og/eller carbimazol i tidlig graviditet (også efter justering for potentielle konfoundere, f.eks. kvindens alder og rygning i graviditeten), og at ca. 7% af tilfældene i Danmark var relateret til antityroid medicinsk behandling. Ud over aplasia cutis havde ét af fire eksponerede børn også ventrikelseptumdefekt, der ligesom aplasia cutis er beskrevet som en del af thiamazol/carbimazol-embryopatien [4].

Klinisk opmærksomhed

Aplasia cutis er en sjælden, men alvorlig misdannelse, der kan kræve kirurgisk behandling. Brug af thiamazol og/eller carbimazol i tidlig graviditet giver anledning til en eller flere ofte alvorlige misdannelser hos omkring én ud af 30 eksponerede [4]. Propylthiouracil giver ikke aplasia cutis [4], men er associeret med en øget forekomst af andre ansigtsmisdannelser, særligt præaurikulær fistel, og urinvejsmisdannelser. Ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet hypertyroidisme under en graviditet kan have alvorlige konsekvenser for både den gravide og fosteret, og det er vigtigt, at sygdommen nøje kontrolleres og behandles [4]. Indikationen for behandling med antityroid medicin bør imidlertid vurderes, når en graviditet planlægges og/eller konstateres, og det bør tilstræbes, at brugen af antityroid medicin begrænses mest muligt i første trimester [4].

Klinisk opmærksomhed på indtag af teratogener i tidlig graviditet bør tilstræbes inden for alle lægefaglige specialer, der er involveret i diagnostik og behandling af medfødte misdannelser.